DET LÆKKEDE FORSLAG TIL EN KLIMAAFTALE
December 9th, 2009 by adminI går kom det frem, at den engelske avis The Guardian var kommet i besiddelse af et udkast til en klimaaftale, The Copenhagen Agreement. Det vakte forståligt nok en del opmærksomhed, at der var blevet smedet et dokument klar til underskrift efter få ændringer af diverse nøgletal.
Læs det lækkede udkast til en klimaaftale i København -- The Copenhagen Agreement
Vi har endnu ikke haft tid til at læse dokumenten intensivt, men repræsentanter fra udviklingslandene såvel som NGO-repræsentanter har kritiseret dokumentet i kraftige vendinger. Kim Carstensens, der leder WWF’s globale klimainitativ, udtalte fx til Information:
“Det afspejler en alt for elitær, selektiv og ugennemskuelig tilgang fra det danske formandsskabs side. Vi forstår og deler de fattige og sårbare landes frustration. Vi henstiller indtrængende til det danske formandsskab om at ændre stil og blive mere samarbejdende og lyttende. Det mener vi også var et af de politiske signaler, Connie Hedegaard som COP15-formand sendte i sin åbningstale”
Vi satser på løbende at vende tilbage med perspektiver og udviklinger, efterhånden som flere organisationer og repræsentanter har forholdt sig til klimaaftaleudkastet, som er dateret den. 27. november — og derfor meget vel kan være blevet overhalet indenom på en lang række områder af de forhandlinger og aftaler, der er blevet indgået i op til og under COP15′s første dage.
Læs mere her om de globale klimaforandringer.
NEPENTHES KOMMENTAR TIL SKOVFORHAND-LINGERNE!
November 20th, 2009 by admin
Foto Simon Staun
Af gæsteskribent/klimakommentator Rebecca Bolt Ettlinger, Nepenthes
Helhedstænkning efterlyses i skovforhandlingerne
Som skovorganisation må man nogle gange undre sig over klimaforhandlernes tilgang til skov. Den helhedstænkning, som vi og mange andre har erfaret, er nødvendig for at sikre langsigtet skovbevaring, mangler ofte i forhandlingerne under klimakonventionen. Desværre er hverken EU eller Danmark særligt fremme i skoene for at sikre, at vi får en virkelig effektiv skovbevarelsesmekanisme i en ny klimaaftale.
”Den helhedstænkning, som […] er nødvendig for at sikre langsigtet skovbevaring, mangler ofte i forhandlingerne under klimakonventionen.”
Der er brug for, at ikke mindst EU går i spidsen for en mere helhedspræget tankegang. Herunder at de rige lande ikke blot skal hjælpe ved at finansiere skovtiltag i ulande men også ved at ændre på hjemlige politikker, så de ikke aftager ikke bæredygtige tømmerprodukter eller varer, hvor en stigende efterspørgsel betyder, at skove konverteres til landbrug. EU må også holde fast i, at fokus for forhandlingerne skal være begrænsning af emissioner fra afskovning – og ikke på alskens andre aktiviteter i skovsektoren. Det er klart, at mange lande under klimaforhandlingerne ser muligheder for at få støtte til tømmer- eller oliepalmeplantager eller til uspecificeret “bæredygtig” skovdrift. Derfor er det lande som Danmark, uden direkte interesse i spillet, der skal sørge for en mekanisme, der beskytter klimaet bedst muligt, og som samtidig bekæmper fattigdom og bevarer biodiversitet.
”Det er simpelthen spild af skatteborgernes penge at subsidiere plantager, hvis man i stedet kunne bevare oprindelig skov […].”
I et svar på et spørgsmål fra SF har klimaministeren forsikret, at Danmarks fokus netop er på at bremse afskovningen. Men i samme åndedrag forklarer hun, at etablering af plantager kan være et skridt på vejen dertil, og derfor måske vil indgå som element i den kommende aftale. Her går Danmark i fælden og glemmer det overordnede mål. Plantager kan rigtig nok levere tømmer og dermed reducere presset på de oprindelige skove. Men skovmekanismen skal først og fremmest belønne bevaring af skov. Det er simpelthen spild af skatteborgernes penge at subsidiere plantager, hvis man i stedet kunne bevare oprindelig skov, som oven i købet er mere robust overfor klimaforandringerne.
Derfor efterlyses politikere med vision til helhedstænkning, så vi kan få en aftale, der gavner skovene og klimaet mest muligt.
Denne artikel er et gæsteindlæg, og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Klimacommunity.dks standpunkt.
STATUS EN MÅNED INDEN KLIMA-TOPMØDET
November 10th, 2009 by adminMan må sige, at det har været en turbulent tid på klimafronten på det seneste. Der er fart og dramaturgi over feltet. Mest spektakulært var, at Danmarks chefforhandler inden for klimaområdet Thomas Becker sagde sin stilling op. En efterfølgende graven i sagen viste, at der var bilagsrod i klima- og energiministeriet, rod i rejserefusioner og overforbrug af repræsentation. Derudover forlød det også, at der var markante spændinger mellem nøgleperoner i statsministeriet og nøglepersoner i klima- og energiministeriet. Connie Hedegaard erklærede sig inhabil, fordi hendes søn og Thomas Beckers søn havde været venner igennem en årrække. Den slags svinger opfattede den internationale presse som stærk uheldig så kort før, Danmark og Danmarks regering skal være vært for årtiets største klimabegivenhed.
FN’s klimachef skeptisk — juridisk vs. politisk bindende Kyoto-aftale
Yvo de Boer -- FN -- klimaforhandlinger. Creative Commons: Wolrd Economic Forum, januar 2009
”Jeg tror ikke, vi kan opnå en juridisk bindende aftale i København. Det tror jeg, vi kan få inden for et år efter København,” udtalte FN’s klimachef, Yvo de Boer, til Bloomberg TV i Barcelona efter enden næstsidste runde af indlende forhandlinger op mod klimatopmødet i Københasvn i december. Det springende punkt tegner til at blive interessekonflikten mellem de industrialiserede lande og ulandende, herunder en lang række lande i Afrika, der for første gang i verdenshistorien er gået sammen for at gøre fælles sag, tale med én stemme — det handler primært om en tvungen begrænsning af co2-udslip samt en finansierinsmodel, hvor de industrialiserede lande støtter ulandende økonomisk. Ulandenes repræsentanter ønsker derudover også en juridisk — snarere end en politisk bindene — aftale, en ny Kytoto-aftale. Politiske løfter er én ting, juridiske forpligtelser én anden, er deres fornuftige argument. Både Reuters og Bloomberg meldte med dystre overskrifter, at en globel klimaftale meget vel kan blive forsinket.
Dystre toner fra G20-møde i St. Andrews, Skotland
Creative Commons: Skreid. Skylinen over Saint Andrews, i Skotland. Illustration: Dystre toner inden klimatopmødet 2009 i København.
Nyhedsbureauet kunn efter G20-mødet bringe følgende pressemeddelelse fra de deltagende landes finansministre. G20 repræsenterer de mest indflydelsesrige i- og ulande:
”Vi forpligtede os til at skride til handling for at imødegå truslen fra klimaforandring og arbejde for et ambitiøst resultat i København. Vi drøftede muligheder for klimafinansiering og anerkendte nødvendigheden af i betydeligt omfang og hurtigt at øge størrelsen og forudsigeligheden af finansieringen for at opnå en ambitiøs international aftale.”
Det britiske værtskab forsøgte at lempe en finansieringsmodel dækkende klimaforandringer fra 2020 og frem igennem. En finansieringsmodel, der lød på 100 milliarder dollars. Men de store lande kunne ikke blive enige om en fornuftig måde at dele den regning på. Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble udtalte i den forbindelse til nyhedsbureauet ARP:
“En gruppe vækstøkonomier gjorde det mere eller mindre klart, at de var uvillige til at investere deres egne penge i kampen mod klimaforandring.”
Direktør for mijøorganisationen WWF i Skotland Richard Dixon karakteriserede mødet som en “stort set ligegyldig mellemregning”.
EU’s økonomer anslår, at udviklingslandene har brug for en årlig støtte på 100 milliarder euros for at nå tilstrækkeligt ambitiøse klimaforandringsmål. Noget tyder på, at det budget bliver svært at få til at gå op.
EN REGNSKOVS- ORGANISATIONS ANBEFALINGER TIL COP15
September 16th, 2009 by admin
Med fokus på kerneområderne skov, oprindelige folk og biodiversitet giver regnskovorganisationen Nepenthes deres bud på, hvad der bør indgå i klimakonferencens slutdokument. Det er blevet til seks punkter, som vi her frit bringer uddrag fra -
-
-
1# Minimer risikoen for farlige klimaændringer, og hold den globale temperaturstigning så langt under 2 grader over det førindustrielle niveau som muligt.
Ifølge IPCC’s anbefalinger med god sikkerhedsmargien betyder det:
1 – Atmosfærens indhold af drivhusgasser skal stabiliseres på maks. 350 ppm CO2-ækvivalenter
2 – Rige lande skal reducere deres udslip med minimum 45 % i forhold til 1990 niveau, heraf min. 30-40 % på hjemmebane plus støtte til en reduktion svarende til 5 % på skovområdet og op til 10% i andre sektorer i ulande.
3- De ressourcestærke ulande skal reducere deres udslip signifikant i forhold til business as usual-fremskrivninger, forudsat at teknologi og finansiering stilles til rådighed – også til tilpasning.
2# Finansiering fra de rige lande skal være tilstrækkelig.
Finansieringen skal blandt andet tilsigte:
1 – Skovbeskyttelse, som skal finansieres tilstrækkeligt, herunder kapacitetsopbygning, international overvågning af systemet, beskyttelse af skovdækket i lande uden stor afskovning og selvfølgelig bremsning af global afskovning og skov ødelæggelse.
2 – Tilpasning og teknologioverførsel til ulande, som skal finansieres tilstrækkeligt
3 – Finansiering, som skal være additionel, dvs. ud over den almindelige ulandsbistand. Den må ikke gældsætte ulandene.
3# En skov mekanisme skal oprettes til at bremse skovødelæggelse i ulande
1 – Den skal have som mål at reducere den globale afskovning til nul i 2020
2 – Den skal omfatte forsikring mod senere skovødelæggelser – især hvis reduktionen i udledningen bruges til at opfylde målbare reduktionsforpligtigelser.
4# Skovmekanismen må ikke kompromittere menneskerettigheder eller bevaring af biodiversitet
1 – Den skal overvåges internationalt, og dens betydning for afskovning, mennesker i skovene, biodiversitet, m.m. skal evalueres løbende af et uafhængigt internationalt organ.
2 – den skal omfatte naturlig skov – ikke plantager eller meget intensivt forvaltede skove med karakter af plantager.
3 – Den skal indebære anerkendelse af og respekt for oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder inkl. retten til deres jord, til traditionel brug af skoven og til at have indflydelse på egen udvikling.
4 – Den skal prioritere fattigdomsbekæmpelse og bevarelse af skovkorridorer og områder med høj biodiversitet. Finansiering skal i så høj grad som muligt komme lokalbefolkningen til gavn og f.eks. sikre dem en rimelig indtægt fra skovforvaltning
5# Rige lande skal opgøre menneske skabte udledninger fra skov så fuldstændigt som teknisk muligt og sammenligneligt med opgørelserne for industri
1- Hvis skovødelæggelser pga. naturkatastrofer skal kunne trækkes fra, skal landene dokumentere, de har forvaltet skovene forsvarligt
6 # Landene skal bremse det ubæredygtige forbrug, som bl.a. er indirekte skyld i store skovødelæggelser
Det gælder bl.a.:
1- Tømmer og træproduktion, der ikke er bæredygtigt produceret
2 – Forbrug af palmeolie, soja, sukkerør og kød
3 – Biobrændsel til transport, som skal begrænses til områder hvor andre former for vedvarende energi er utilgængelige
Kilde Skov & Folk – Nepenthes medlemsblad årgang 26 – 3 /2009
Foto: Kakamega Forest National Reserve – Creative Commons
KLIMA-FORANDRING ET HUMANITÆRT PROBLEM
September 9th, 2009 by admin
Klimaåret brager derudaf, vi er nu i 9. måned med 3 ½ tilbage. De er mange spillere på banen, og mange agendaer og problematikker der skal dækkes og behandles, i sidste weekend løb den sympatiske musikfestival co2penhagen af stablen på DTU, og i sidste uge offentliggjorde science resultater, der indikerer at de sidste 100 års temperaturstigninger på Arktis, rent faktisk er menneskeskabte. Der er nok at holde styr på for den enkelte klimainteresseret, og det kan være svært at sortere i de mange kommercielle, non kommercielle, offentlige og ikke offentlige (NGO) organisationers budskaber.
Nogle af de organisationer der også kæmper for at trænge igennem mediestormen med et klimabudskab, er de instanser, der normalt forbindes med nødhjælp og humanitære problemstillinger. Mange af disse forsøger i år at trænge igennem med budskabet ”menneskeskabte klimaforandringer rammer verdens fattigste først” og ”på grund af manglende teknologiske og økonomiske ressourcer forurener de producerende 3.verdenslande langt mere end i lande i den enkelte produktionsindsats”. For den opmærksomme klimainteresserede, er det ikke overraskende budskaber, men i det bredere mediebillede, er det ikke denne vinkel der har førsteprioritet når historierne skal formidles. Derfor vil vi i en række artikler give lidt opmærksomhed til netop disse områder og organisationer.
Vi vil kigge lidt rundt på hvordan eksempelvis red barnet sætter fokus på hvordan børn, ikke bare i den 3.verden, men også i det mere familiære Grønland rammes af klimaforandringer. Og så vil vi selvfølgelig kigge på en af de mere aktive humanitære spillere med fokus på klimaforandringer, der meget enkelt siger – “Verden rammes af flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Og det er de fattige i u-landene, der betaler – selvom det i høj grad er de rige landes levevis, der skaber klimaforandringerne.” Hos Folkekirkens Nødhjælp er indsatsen delt op i tre fokusområder katastrofeforebyggelse, Brug af ny teknologi og politisk arbejde – vi kigger nærmere på disse senere. I samme vending skal vi, i kontekstuallitetens navn selvfølgelig kigge nærmer e på FKNs klimablog – ”Når klimaet gør ondt”, som også er tilmeldt i vores linkkatalog her på siden. Dansk Røde kors melder sig også på banen blandt andet med undervisningsmateriale, og en lille forhåbning om, at ”det er vigtigt, at de lande [røde kors arbejder i] ikke bliver glemt en sen nattetime i Bella Centeret i december 2009, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde”.
-
Nyt fra Folkekirkens Nødhjælp- Finansiel koordinator – tidsbegrænset til 31. december 2012
- 4. nyhedsbrev til indsamlingsledere SI 2012
- Sydsudan: "Vi er vant til at flygte"
- 19 år og nonne
- Genbrug til gavn
- Svær fødsel for Sydsudan
- New Media medarbejder - 23 timer ugentligt
- Begavet hjælp nytter
- Giv pengesedler, ikke madsække
- Anden artikel til lokalavisen 2012