Beløbet, der svarer til at alle Festival deltagere har giver 15 flasker eller krus til de 1094 frivillige pantindsamlere, går nu direkte til  Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats i nordøst-Asien, nærmere bestemt Bengalen.

Pengene vil i samarbejde med lokale organisationer, blive brugt til at sikre befolkningen imod de oversvømmelser der hærger området. Dette sker blandt andet ved uddeling af regnvandsopsamlere og ved at bygge vandrensningsanlæg til de folk, der ikke mere har adgang til brønde og pumper med rent vand.

Derudover vil indsatsen være fokuseret mod at hæve huse der er udsatte for oversvømmer og flodbølger, samt til at bygge nye huse der kan modstå fremtidens klimaændringer.

Imponerende hvad man kan få for et par flasker!

Urban bringer i dag en forsidehistorie med titlen Vi bekymrer os mest om de fattige. Ifølge appetizeren til artiklen “bekymrer hver tredje dansker sig mere om verdens fattigste lande end om sig selv, når emnet falder på klimaforandringer.” Urban har bedt analyseinstituttet Gallup undersøge den menige danskers holdning til klimaforandringer, herunder konsekvenserne for verdens fattigste.

Miljøpolitisk medarbejder hos Frobrugerrådet Claus Jørgensen er godt tilfreds med resultatet og udtaler: “De kældre, der i fremtiden vil blive oversvømmet i Greve, er intet problem målt i forhold til dem, der rammer ulandene”.

Med det forestående klimatopmøde i København er der gevaldigt fokus på klima, klimaforandringer og betydningen af politiske og juridiske aftaler — for os, der bor i højindustraliserede lande og for udsatte befolkningsgrupper i verdens udviklingslande. Verdens fattigste rammes ofte først og hårdest af klimaforandringer — oversvømmelser, tsunamier, forlængede tørkeperioder, hvorimod klimaforandringerne et stykke henadvejen kan betragtes som et plus for Danmark.

Bjørn Lomborg tegner fx følgende billede: “Laver man en opgørelse over, hvad den globale opvarmning kommer til at betyde for verdens lande, så er det isoleret set en god ting for Danmark. Ja, vi får vandstigninger, men kan samtidig skære i varmregningen og tjene på øget turisme. Og derfor handler klimaforandringerne først og fremmest om, at det her er et problem for Den Tredje Verden”.

Fra holdning til handling — Giv en ged og giv en ø

Forhandlingerne om juridisk bindene mål til klimatopmødet forventes at blive hårde og lange. De industrialiserede lande er klar til at betale en del af regningen for de klimaforandringer, de skaber, men det er fortsat et stort spørgsmål, om de er villige til at lægge nok penge i kassen for at sikre en optimal og bæredygtig løsning.

Illustration: Giv en ø-grafik fra Folkekirkens Nødhjælp. Giv en ø er en udbygning af Giv en ged-kampagneuniverset.

Noget tyder dog på, at den gennemsnitlige dansker er venligt stillet over for at hjælpe verdens fattigste — i hvert fald når det handler om holdninger. Gallupundersøgelsen skulle være repræsentativ. Hvis folk handler efter deres holdning, må man formode at klimapagnenen “Giv en ø” kan blive en sand julegavesucces. Giv en ø repræsenterer den seneste række tiltag fra Folkekirkens Nødhjælp, der samlet falder ind under konceptet gaver der hjælper!

Fra Giv en ged til Giv en ø

Kampagnen Giv en ged indbragte i 2008 omkring fem millioner kroner og resulterede i 16.000 opmærksomhedsskabende alternative gaver.

Hvorfor har giv en ged-kampagnen succes?

Konkrete sager, hvor der er en direkte forbindelse mellem problem og løsning, tiltaler generelt betragtet den danske befolkning. En undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4  viste, at vi helst støtter enkeltsager ud fra personlig baggrund og prioritering.