bangkok-thailand-creative-commons-hml

Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver Mattias Söderberg er i disse dage i Bangkok for at følge forhandlingerne. Resultatmeldingerne fra klimatopmødets første uge er desværre skuffende. Det meste tid er gået med at forhandle om, hvad der skal forhandles om. Hvad aftalen skal dække, og hvad den ikke skal dække. Der er i sagens natur interessekonflikter mellem nationer og regioner. Og der er interessekonflikter mellem højindustrilande og u-lande.

Læs mere her om klimaforandringerne.

Min rejse begynder ved Vestergade/Rådhuspladsen, hvor en kæmpemæssig plakat er hængt op med et billede af to kernesunde unge ‘knægte’, der spænder deres muskler til ære for klimaet og Hopenhagen. Underoverskriften lyder “Earth´s Bodyguard”!

Drengene hænger oven over Burger King, men man må indrømme dem at de ligner mere en reklame for Stryhns leverpostej eller Kohberg-rugbrød. Og hvis de overhovedet ikke skal ligne en reklame, så er de smukke unge repræsentanter for et sundt klima!

Videre inde på selve Rådhuspladsen finder man en masse cykler, der er hooked up med dynamoer sådan at de laver strøm til blandt andet juletræet på pladsen. Proudly sponsored by Kildemoes!

Jeg er så heldig at rende ind i Hanne der står og deler gratis klima-cityguides ud til alle interesserede. Hun er rigtig oppe på dupperne og poserer, efter lidt overtalelse, gladeligt for kameraet, og fortæller at hun er frivillig via Rådhuset og kommunen, hvorfor hun også har været med i Copenhagen Dox og jazzfestivalen. Initiativet hedder Copenhagen Volunteers.

Der er også lidt guf for drengene. Et enestående eksemplar af Tesla elbilen i Ferrarirød lister lydløst rundt på pladsen med alles øjne hængende i bagsmækken. Det er en sporty model der hedder Tesla Roadster og kører fra 0 til 100 på 3,9 sekunder! Sådan! Der er ikke sparet på noget, det er med læderindtræk og lavprofildæk til den grønne pris af 950.000 kroner med en topfart på 210 km/t.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Videre går turen langs Rådhuset mod havnen hvor et af Greenpeaces skibe skulle ligge for anker. Men det gør det ikke! I stedet for buldrer jeg ind i “Klimabundmødet”, som er hvad man kan kalde den direkte modsætning til Top-mødet i Bella Centret. Gruppen er et samarbejde mellem Christiania og Vartov. Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra aktivisterne, men man kan jo nyde billedet her af skrot og blik udenfor det traditionsrige Vartov kollegium.

Efter at have rundet Nationalmuseet og kigget på et par ænder, går turen forbi Nytorv hvor der også er klima på menuen. Her finder man en masse billeder som viser konsekvenserne af den globale klimaproblematik. Men mest spædende er dog den, af Panasonic sponsorerede, til isede skulptur af et fortidskreatur, et virkeligt tilløbsstykke på Nytorv, både for lokale og turister. Lyset man ser i bunden af billedet er selvfølgelig klimavenlige LED spots, som også bruges på næste års Roskilde festival.

Det var så enden på min klimavandring i byen. Og til trods for kulde og småregn, emmer byen af initiativ og sund lyst til at gøre en forskel for egne og kommende generationers klima. Vi håber på det bedste og på et nogenlunde fredeligt klimatopmøde!

Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.

Creative commons: Jam343

Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser.  Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.

 

Creative commons: Wili_Hybrid

Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.

Kronprinsen, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, og en lang række sociale medier (Twitter, Facebook, YouTube) køres nu i stilling for at skabe opmærksomhed om og dialogmuligheder i forbindelse med klimatopmødet til december. Initiativet, der forankret i Udenrigsministeriet, sigter mod at skabe synlighed og deltagelse.  Søgegiganten Google er også en del af mediestrategien. Klavs A. Holm, der fungerer som ambassadør for public diplomacy [offentlighedsdiplomati] udtaler:

“Der er ingen vej uden om Google, når man vil have verdenssamfundet i tale. De har næsten monopol på informationssøgning, så det er en central platform at benytte.”

En officiel videokanal etableres i samarbejde med Google/Youtube — Raise Your Voice

Centralt i onlineindsatsen står den nyetablerede tv-kanal “Raise Your Voice”, der pt.  byder på klimaindlæg ved prominente personer så som Kronprins Frederik, Statsminister Lars Løkke Rasmussen og FN-klimachef Yvo de Boer. På sigt er det meningen, at siden skal fungere som et ægte dialogisk rum, hvor alle kan indsende klimavideoer og deltage i debatten ved fx at stille spørgsmål til klimaforhandlingerne mellem verdens ledere til klimatopmødet i december 2009. En del af de uploaede videoer vil blive streamet til COP 15, som er den officielle betegnelse for klimatopmødet, og et mindre videostudie opstilles, så klimatopmødedeltagere kan gå i direkte interaktion med udefrakommende spørgsmål og debatindlæg. Google Earth, som er en slags virtuel globus med fantastiske zoom-funktioner, vil også blive inddraget i medieindsatsen, fx til at illustrere hvor og hvordan klimaforandringer rammer.

Klavs A. Holm udtaler til Berlingske Tidende:
“Hele formålet er at gøre klimakonferencen så åben, som det overhovedet lader sig gøre og forsøge at lægge et pres på beslutningstagerne via den globale opinion. Vi kan ikke styre kommunikationen, men vi kan betjene offentligheden med interessante faciliteter.”

Det er vist ikke tidligere set, at en statslig dansk organisation indgår i så direkte samarbejde med en af verdens mest tonesættende virksomheder inden for online-medier. Samarbejdet mellem den danske stat og Google præsenteres senere på dagen på et pressemøde i New York af Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Nogle af de organisationer der også kæmper for at trænge igennem mediestormen med et klimabudskab, er de instanser, der normalt forbindes med nødhjælp og humanitære problemstillinger. Mange af disse forsøger i år at trænge igennem med budskabet ”menneskeskabte klimaforandringer rammer verdens fattigste først” og ”på grund af manglende teknologiske og økonomiske ressourcer forurener de producerende 3.verdenslande langt mere end i lande i den enkelte produktionsindsats”. For den opmærksomme klimainteresserede, er det ikke overraskende budskaber, men i det bredere mediebillede, er det ikke denne vinkel der har førsteprioritet når historierne skal formidles. Derfor vil vi i en række artikler give lidt opmærksomhed til netop disse områder og organisationer.

Vi vil kigge lidt rundt på hvordan eksempelvis red barnet sætter fokus på hvordan børn, ikke bare i den 3.verden, men også i det mere familiære Grønland rammes af klimaforandringer. Og så vil vi selvfølgelig kigge på en af de mere aktive humanitære spillere med fokus på klimaforandringer, der meget enkelt siger – “Verden rammes af flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Og det er de fattige i u-landene, der betaler – selvom det i høj grad er de rige landes levevis, der skaber klimaforandringerne.” Hos Folkekirkens Nødhjælp er indsatsen delt op i tre fokusområder katastrofeforebyggelse, Brug af ny teknologi og politisk arbejde – vi kigger nærmere på disse senere. I samme vending skal vi, i kontekstuallitetens navn selvfølgelig kigge nærmer e på FKNs klimablog – ”Når klimaet gør ondt”, som også er tilmeldt i vores linkkatalog her på siden. Dansk Røde kors melder sig også på banen blandt andet med undervisningsmateriale, og en lille forhåbning om, at ”det er vigtigt, at de lande [røde kors arbejder i] ikke bliver glemt en sen nattetime i Bella Centeret i december 2009, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde”.

Læs også: Støt Pakistan!

I dag faldt vi over en wiki, der har sat fokus på hele Countdown to Copenhagen-kampagnen, som forskellige kirkelige organisationer står bag.

Dialogisk er siden ikke, men den giver en ganske god indsigt i, hvad der sker til og rundt om topmødet, og så har den samtidigt samlet en række medieklip, der omhandler arrangementet. Så er du lidt en klima-nørd eller er du bare en nysgærrig sjæl, så smut ind forbi – Humanitære organisationers fokus på Countdown to Copenhagen.

Countdown to Copenhagen