Posts Tagged ‘klimapriser’

CLIMATE CUP 2010 — VIRKSOMHEDER

February 3rd, 2010 by admin

I løbet af sidste år dækkede vi Climate Cup-initiativet, som er stablet på benene af Berlingske Tidende, Ugebrevet Mandag Morgen & PircatewaterhouseCoopers.  19 virksomheder og initiativer var nomineret for deres klimaindsats  til Climate Cup 2009— og årets hovedpris (for innovation) blev af Hans Kongelig Højheds Konpris Frederik overrakt til Stirling DK for udviklingen af en teknologi, der muliggør omdannelse af biomasse til el og varme — som gør kunder selvforsynende med co2-neutral varme og elektricitet udvundet af brændselskilder såsom træflis og halm. Stirling vandt prisen i hård konkurrence mod virksomheder såsom Weel & Sandvig, Danfoss, We:do:wood, Wave Star Energy, Flex-Controls,  Nicodesign og og Viva.

climate-cup-2010

LÆS MERE HER: Climate Cup 2009-vindere

I dag modtog vi her på Klimakommunity-redaktionen en pressemeddelelse, som glædede os. Scenen sættes til Climate Cup 2010, som vi glæder os til at følge. Vi følger højst sandsynligt op med mere redaktionel dækning i løbet af ugen, der går, men vil for nu bringe et uddrag, så relevante virksomheder kan nå at komme i arbejdstøjet mhp. at deltage i Climate Cup 2010.

Pressemeddelelse Climate Cup 2010


Efter COP15: bring din klimaindsats frem i lyset

COP15 topmødet viste med al tydelighed at der er grund til at fokusere på klimaindsatsen. Mest af alt i erhvervslivet. Derfor giver Berlingske Tidende, Mandag Morgen og PricewaterhouseCoopers nu for 3. gang danske virksomheder og organisationer muligheden for at synliggøre, at de gør en forskel for klimaet. Konkurrencen Climate Cup 2010 er skudt i gang.

København, 25. januar, 2010: Virksomheder og organisationer kan nu søge om at blive nomineret til en af de fire priskategorier i “Climate Cup 2010″. Priserne kan søges via Climate Cup-hjemmesiden.

Climate Cup 2010 sætter fokus på danske organisationers klimaindsatser og giver virksomheder, organisationer, kommuner, iværksættere m.v. en unik chance for at synliggøre, at de gør en forskel for klimaet.
Ved at deltage inspirerer deltagerne samtidig andre til at gøre en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringerne. Målet er at skabe en fælles forståelse for, hvordan klimaudfordringen kan håndteres og at det kræver handling fra alle aktører. Dette er ikke mindst blevet understreget på COP15.

“COP15 viste med al tydelighed, at det kræver en aktiv indsats, kreativitet og strategisk tænkning fra danske virksomheder og organisationer for at modvirke klimaforandringerne,” siger Birgitte Mogensen, leder af CSR-afdelingen hos PricewaterhouseCoopers.

“De mange deltagerne i Climate Cup har vist en række spændende nye ideer og konkrete initiativer, som kan drive en mere bæredygtig udvikling samfundet. Deltagerne har vist, at det at passe på miljøet kan kobles med økonomisk vækst og forandring. Det er derfor vores forventning, at vi ved at synliggøre danske indsatser kan inspirere endnu flere til at tænke klima strategisk ind i deres dagligdag”, siger Birgitte Mogensen.

Hovedprisen
Climate Cup i 2008 og 2009 var en stor succes og arrangørerne ønsker i år at sætte endnu mere fokus på deltagerne i årets konkurrence. Derfor overrækkes ‘Hovedprisen’. Hovedprisen er en særlig anerkendelse, der gives til en af vinderne inden for de fire priskategorier, som gennem sin indsats formår at gavne både klimaet, sin egen organisation og skabe værdi i samfundet i mere bred forstand.Prisen blev i 2009 overrakt af H.K.H. Kronprins Frederik.

Priserne

Climate Cup har i alt fire priskategorier, som sætter fokus på hhv. CO2-reduktion, strategisk klimatænkning, klimavenlig innovation og et partnerskab til fordel for klimaet.

Climate Cup Reduktionsprisen sætter fokus på konkrete mål og reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.).

Climate Cup Strategiprisen sætter fokus på, hvordan klima kommer til udtryk i forretningsstrategien for at imødekomme de risici og muligheder, klimaforandringerne medfører. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.).

Climate Cup Innovationsprisen sætter fokus på produkt- og procesinnovationer, der endnu ikke er på markedet, men som har et stort potentiale for at reducere udledningen af drivhusgasser eller for at forberede samfundet på et forandret klima (tilpasning). Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder og organisationer, entreprenører, studerende og privatpersoner.

Climate Cup Partnerskabsprisen sætter fokus på et klimainitiativ, som to eller flere parter er gået sammen om for at fremme og styrke resultatet af klimaindsatsen. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.) og organisationer (NGO’er, fagbevægelser mv.), som er gået sammen i et formelt partnerskab til fordel for klimaet. Partnerskabet må gerne involvere udenlandske parter, så længe der er en danskregistreret organisation i partnerskabet.

Deadline den 18. juni 2010

Deltagere kan med fordel registrere sig med det samme for at synliggøre deres deltagelse i Climate Cup 2010. Derved får de mulighed for at blive profileret via initiativet, eksempelvis hos mediepartnerne, via internetbannere og på hjemmesiden climatecup.dk frem til deadlinen.

Ansøgningsfristen for at deltage i konkurrencen er fredag den 18. juni 2010 kl. 15:00

København, 25. januar, 2010: Virksomheder og organisationer kan nu søge om at blive nomineret til en af de fire priskategorier i “Climate Cup 2010″. Priserne kan søges via Climate Cup hjemmesiden.
Climate Cup 2010 sætter fokus på danske organisationers klimaindsatser og giver virksomheder, organisationer, kommuner, iværksættere m.v. en unik chance for at synliggøre, at de gør en forskel for klimaet.
Ved at deltage inspirerer deltagerne samtidig andre til at gøre en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringerne. Målet er at skabe en fælles forståelse for, hvordan klimaudfordringen kan håndteres og at det kræver handling fra alle aktører. Dette er ikke mindst blevet understreget på COP15.
“COP15 viste med al tydelighed, at det kræver en aktiv indsats, kreativitet og strategisk tænkning fra danske virksomheder og organisationer for at modvirke klimaforandringerne,” siger Birgitte Mogensen, leder af CSR-afdelingen hos PricewaterhouseCoopers.
“De mange deltagerne i Climate Cup har vist en række spændende nye ideer og konkrete initiativer, som kan drive en mere bæredygtig udvikling samfundet. Deltagerne har vist, at det at passe på miljøet kan kobles med økonomisk vækst og forandring. Det er derfor vores forventning, at vi ved at synliggøre danske indsatser kan inspirere endnu flere til at tænke klima strategisk ind i deres dagligdag”, siger Birgitte Mogensen.

CLIMATE CUP 2009-VINDERE

September 11th, 2009 by admin

Stirling modtog innovationsprisen

climate-cup-klimapris-2009-logo
Under årets Nordic Climate Solutions-konference i Bella Center i København kåredes de seks vindere af årets Climate Cup. 19 virksomheder og initiativer var nomineret for deres klimaindsats — og årets hovedpris (for innovation) blev af Hans Kongelig Højheds Konpris Frederik overrakt til Stirling DK, der har udviklet en teknologi, der muliggør omdannelse af biomasse til el og varme — som gør kunder selvforsynende med co2-neutral varme og elektricitet udvundet af brændselskilder såsom træflis og halm. Stirling vandt prisen i hård konkurrence mod virksomheder såsom Weel & Sandvig, Danfoss, We:do:wood, Wave Star Energy, Flex-Controls,  Nicodesign og og Viva.

Hvad er Climate Cup?
climate-cup-2009-partnerne-bag
Når man besøger Climate Cups hjememside, mødes man af en gennemgang af en række centrale begreber: co2-reduktion, strategisk klimaindsats, klimavenling innovation, partnerskab til fordel for klimaet — og slutteligt en opfordring til handling: Gør en indsats for klimaet! Climate Cup sætter klima- og miljøproblematikker til debat — aktører bag er PriceWaterhouseCoopers, Mandag Morgen, Berlingske Tidende og Royal Awards for Sustainability [bæredygtighed]. Årets Climate Cup løb af stablen d. 9. september 2009 i Bella Center. Årets dommerkomité bestod af: Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk; Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden; Professor dr. agro. John Roy Porter; Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør, PKA; Domingo Jiménez Beltrán, talsmand og initiativtager for Royal Awards for Sustainability. Dommerkomiténs formand, Lise Kingo, udtalte om vigtigheden af fokus på klimaet, klimaforandringer og klimaproblematikker generelt:

“Klimaudfordringen er en mulighed for at tænke radikalt nyt og gøre vores samfund mere bæredygtigt. Det handler lige så meget om at sikre en balanceret økonomisk og social udvikling som at passe på miljøet og jordens ressourcer. De mange deltagere i Climate Cup 2008 viste en forfriskende bredde i nye ideer og konkret handling, som kan drive forandring og inspirere andre. Vi har brug for meget mere af det, og derfor vil vi glæde os til at få endnu flere indstillinger i år.”

Partnerskabsprisen går til Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi

partnerskabsprisen-naturenergi-noedstroem-folkekirkens-noedhjaelp-klimaforandringer
Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi-partnerskabet, der går under betegnelsen Nødstrøm, vandt partnerskabsprisen til årets Climate Cup. Erhvervschef Anne-Mette Nielsen udtalte i den forbindelse:

“Jeg er utrolig stolt over prisen og glad for at Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi har modtaget denne fornemme anerkendelse. Det styrker mig i troen på, at vi har skabt et helt unikt produkt, hvor man som dansker kan handle konkret og gøre en forskel.”

Initiativet sætter fokus på, at man ved en lille ændring i handlemåde — konkret ved at skifte el-abonnement — kan gøre en stor forskel for verdens fattigste; de, som oftest rammest først og hårdest af klimaforandringer; samtidigt anvendes primært grøn energi i deres bolig, og der investeret i vindmøller.

Oversigt over samtlige 2009-vindere
Climate Cup Strategiprisen 2009 – mindre en 500 medarbejdere
Vinder: Henning Larsen Architects

Climate Cup Strategiprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: DSB

Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mindre end 500 medarbejdere
Vinder: Odense Havn

Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: Scandic Hotels

Climate Cup Innovationsprisen 2009
Vinder: Stirling DK

Climate Cup Partnerskabsprisen2009
Vinder: Nødstrøm, Natur-Energi & Folkekirkens Nødhjælp

UA-5414984-32