Julekort med atypiske motiver
Julekortene bød på lidt atypiske motiver kombineret med atypiske ønker. I stedet for ønsket en hvid jul præsenterede tre afrikanere deres ønske om en våd jul. Se julekortene her: Julekort 2010.

Juletræ med gaver -- langt fra situationen i Afrika, hvor klimaforandrignerne leder til tørke. Heraf julekortenes ønske om en våd jul. -- Creative Commons: Alliecreative

Julekort før COP 16 i Mexico
Julekortene er en del af en kampagneindsats i forbindelse med klimatopmødet COP 16, der skydes i gang d. 29. november i år. Julekortene sætter fokus på, at mange områder i Afrika er præget af massiv tørke; tørke som tolkes som et resultat af de globale klimaforandringer.

Læs også: Fra giv en ged til giv en ø.

Julekort 2010 fra Folkekirkens Nødhjælp. Ét ud af tre julekort, der er sendt til samtlige medlemmer af Folketinget for at sætte fokus på klimatopmødet COP 16 i Mexico, der begynder den 29. november 2010.

Vi endte med et resultat, hvor folk vist er lidt i tvivl om, hvad det var, vi endte med. Målsætninger om fortsat arbejde. Én ting er sikkert, og det er, at det så godt som altid er verdens fattigste, der rammes hårdest og først af klimaforandringer. I løbet af de seneste par dage er der indløbet positive historier fra en lang række af verdens førende nationer, bl.a. Kina og Indien, som udviste en vis mangel på vilje, evne og ønske om at få en bindende klimaaftale på plads i København. Så der er stadig håb.

Læs også: Støt Pakistan!

Fra jordskælvet i Haiti til klimaforandringernes betydning for verdens fattigste

Jordskælvet i Haiti sætter fokus på problematikken om social, geografisk & økonomisk sårbarhed, selvom der er stor uenighed om, hvorvidt klimaforandringer kan være direkte eller medvirkende årsag til jordskælv. Oversvømmelser er en anden sag, og den slags har påvirket millionvis af indere i løbet af det seneste år.

På det afrikanske kontinent leder klimaforandringer til en ontologisk usikkerhed. Hvor der tidligere kunne regnes med et vist kvantum regn inden for en vis periode, ser man i dag mere tørke — og mennesker i andre områder, der tidligere oplevede tørke, oplever nu oversvømmelser. Det er et spørgsmål om liv og død — ikke kun sparepærer, kortere brusebade, mere økologisk mad og mere miljøvenlige biler som herhjemme.

Urban bringer i dag en forsidehistorie med titlen Vi bekymrer os mest om de fattige. Ifølge appetizeren til artiklen “bekymrer hver tredje dansker sig mere om verdens fattigste lande end om sig selv, når emnet falder på klimaforandringer.” Urban har bedt analyseinstituttet Gallup undersøge den menige danskers holdning til klimaforandringer, herunder konsekvenserne for verdens fattigste.

Miljøpolitisk medarbejder hos Frobrugerrådet Claus Jørgensen er godt tilfreds med resultatet og udtaler: “De kældre, der i fremtiden vil blive oversvømmet i Greve, er intet problem målt i forhold til dem, der rammer ulandene”.

Med det forestående klimatopmøde i København er der gevaldigt fokus på klima, klimaforandringer og betydningen af politiske og juridiske aftaler — for os, der bor i højindustraliserede lande og for udsatte befolkningsgrupper i verdens udviklingslande. Verdens fattigste rammes ofte først og hårdest af klimaforandringer — oversvømmelser, tsunamier, forlængede tørkeperioder, hvorimod klimaforandringerne et stykke henadvejen kan betragtes som et plus for Danmark.

Bjørn Lomborg tegner fx følgende billede: “Laver man en opgørelse over, hvad den globale opvarmning kommer til at betyde for verdens lande, så er det isoleret set en god ting for Danmark. Ja, vi får vandstigninger, men kan samtidig skære i varmregningen og tjene på øget turisme. Og derfor handler klimaforandringerne først og fremmest om, at det her er et problem for Den Tredje Verden”.

Fra holdning til handling — Giv en ged og giv en ø

Forhandlingerne om juridisk bindene mål til klimatopmødet forventes at blive hårde og lange. De industrialiserede lande er klar til at betale en del af regningen for de klimaforandringer, de skaber, men det er fortsat et stort spørgsmål, om de er villige til at lægge nok penge i kassen for at sikre en optimal og bæredygtig løsning.

Illustration: Giv en ø-grafik fra Folkekirkens Nødhjælp. Giv en ø er en udbygning af Giv en ged-kampagneuniverset.

Noget tyder dog på, at den gennemsnitlige dansker er venligt stillet over for at hjælpe verdens fattigste — i hvert fald når det handler om holdninger. Gallupundersøgelsen skulle være repræsentativ. Hvis folk handler efter deres holdning, må man formode at klimapagnenen “Giv en ø” kan blive en sand julegavesucces. Giv en ø repræsenterer den seneste række tiltag fra Folkekirkens Nødhjælp, der samlet falder ind under konceptet gaver der hjælper!

Fra Giv en ged til Giv en ø

Kampagnen Giv en ged indbragte i 2008 omkring fem millioner kroner og resulterede i 16.000 opmærksomhedsskabende alternative gaver.

Hvorfor har giv en ged-kampagnen succes?

Konkrete sager, hvor der er en direkte forbindelse mellem problem og løsning, tiltaler generelt betragtet den danske befolkning. En undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4  viste, at vi helst støtter enkeltsager ud fra personlig baggrund og prioritering.

Blogmediet anskues af den brede befolkning som et nichemedie — men en forskydning er ved at ske. Den svenske modeblogger Isabella Löwengrip har om nogen formået at få forbrugere, kommunikatører og andre profesionelle aktørers øjne op for, at folk i høj grad lader sig holdnings- og handlingspåvirke online. Traditionelt har bloggen været forstået som en personlig, subjektiv formidling. Med Isabellas Löwengrips succes fulgte en kritisk masse af læsere, der gjorde bloggen til en interessant annonceplatform for firmaer. I forbindelse med årets Blog Action Day lykkedes det for de tilmeldte bloggere at sætte fokus på Climate Change — altså klimaforandringer. Ifølge en analyse foretaget af Blogpulse.com steg trafikken omhandlende klimaforandringer med ca. 500% den 15. oktober, og historien om social media-initiativet fandt vej til tunge, industrielle spillere som fx amerikanske CNN.

Initiatvet kan dokumentere 32,000 henvisninger, hvilket betyder at Blog Action Day som minimum har resulteret i 32,000 blogposts om klimaforandringer. Og artiklerne kommer ikke fra hvem som helst. Den britiske premierminister Gordon Brown åbnede blogballet ved midnat engelsk tid, med følgende ord:

“Climate change is the biggest threat to all our futures. It will affect every individual, every family, every community, every business and every country.” Klimaforandring er den største trussel mod vores fælles fremtid. Klimaforandringerne vil påvirke hvert menneske, enhver familie, ethvert fælleskab, enhver virksomhed og ethvert land!

Barack Obamas tunede senere ind — ligesom miljøorganisationer som Greenpeace, Oxfam og The Nature Conservancy.

155 lande. 13,442 blogs. 18 millioner læsere!

Her på Klimacommunity.dk er vi glade for at kunne støtte årets Blog Action Day. Dels med omtale, dels med links fra menuen i højre side og dels med en featureartikel om klimaforandringer på aktionsdagen d. 15. oktober 2009. Nonprofit-partnere tæller tunge aktører som Verdensnaturfonden WWF, Greenpeace, Oxfam, Care & Amnesty International. Derudover deltager nogle af verdens mest læste blogs: fx Googles blog, Mashable, Autoblog, DailyBlogTip, BloggingStocks, GlobalVoices.

Bundlinjen trues af klimaforandringer

World Trade Center -- Creative Commons: Sister72

Virksomheder, er ifølge mange, sat i verden for at tjene penge — tjene penge til dens ejere, værende det sig direkte ejere el. aktionærer. Når indtjeningen er truet, så må virksomheden handle. Og noget tyder på, at Corporate America er begyndt at ta’ klimaforandringerne alvorligt, for flere og flere forventer, at der vil blive indført økonomisk regulering af udledning af drivhusgasser — og den slags betragter virksomhedslederne og -rådgiverne som en svært kvantificerbar risiko.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Brad Figel, Director of Government Affairs, Nike udtalte sidste uge ved en Capitol Hill-briefing: “Hvis vi ikke gør noget nu, bliver det bare dyrere, mere kompliceret — en større risiko!”

Et stigende antal amerikanske virksomheder er begyndt at offentliggøre tal for deres udledning af drivhusgasser, som menes direkte at lede til klimaforandringer, samt planer for, hvordan de agter fremtidigt at nedbringe udledningen.

Carbon Disclosure Project og Starbucks Corporate Social Responsibility-strategi

Lukket Starbucks -- Creative Commons: Shawn Henning

Carbon Disclosure Project er et tiltag, der monitorerer klimapolitikken for langt størstedelen af de virksomheder, der er med i S&P 500-aktieindekset. I år kunne 52% af virksomhederne meddele, at de har sat mål for at reducere udledningen af drivhusgasser, sidste år var tallet blot 32 procent. Virksomhederne ser den globale opvarmning som en direkte trussel mod deres bundlinjeresultater. Fx udtaler Starbucks Jim Hanna — med titlen Director of Environmental Impact — at klimaet er “top of mind” hos en lang række af kaffekædens kunder. Indsatsen mod klimaforandringer er udover at være en Corporate Social Responsibility-indsats også en del af rekrutteringsstrategien. For at vinde de bedste hjerner til fremtidige jobs, anser kæden det for vigtigt at holde klima- og miljøfanen højt.

Under årets Nordic Climate Solutions-konference i Bella Center i København kåredes de seks vindere af årets Climate Cup. 19 virksomheder og initiativer var nomineret for deres klimaindsats — og årets hovedpris (for innovation) blev af Hans Kongelig Højheds Konpris Frederik overrakt til Stirling DK, der har udviklet en teknologi, der muliggør omdannelse af biomasse til el og varme — som gør kunder selvforsynende med co2-neutral varme og elektricitet udvundet af brændselskilder såsom træflis og halm. Stirling vandt prisen i hård konkurrence mod virksomheder såsom Weel & Sandvig, Danfoss, We:do:wood, Wave Star Energy, Flex-Controls,  Nicodesign og og Viva.

Hvad er Climate Cup?

Når man besøger Climate Cups hjememside, mødes man af en gennemgang af en række centrale begreber: co2-reduktion, strategisk klimaindsats, klimavenling innovation, partnerskab til fordel for klimaet — og slutteligt en opfordring til handling: Gør en indsats for klimaet! Climate Cup sætter klima- og miljøproblematikker til debat — aktører bag er PriceWaterhouseCoopers, Mandag Morgen, Berlingske Tidende og Royal Awards for Sustainability [bæredygtighed]. Årets Climate Cup løb af stablen d. 9. september 2009 i Bella Center. Årets dommerkomité bestod af: Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk; Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden; Professor dr. agro. John Roy Porter; Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør, PKA; Domingo Jiménez Beltrán, talsmand og initiativtager for Royal Awards for Sustainability. Dommerkomiténs formand, Lise Kingo, udtalte om vigtigheden af fokus på klimaet, klimaforandringer og klimaproblematikker generelt:

“Klimaudfordringen er en mulighed for at tænke radikalt nyt og gøre vores samfund mere bæredygtigt. Det handler lige så meget om at sikre en balanceret økonomisk og social udvikling som at passe på miljøet og jordens ressourcer. De mange deltagere i Climate Cup 2008 viste en forfriskende bredde i nye ideer og konkret handling, som kan drive forandring og inspirere andre. Vi har brug for meget mere af det, og derfor vil vi glæde os til at få endnu flere indstillinger i år.”

Partnerskabsprisen går til Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi

Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi-partnerskabet, der går under betegnelsen Nødstrøm, vandt partnerskabsprisen til årets Climate Cup. Erhvervschef Anne-Mette Nielsen udtalte i den forbindelse:

“Jeg er utrolig stolt over prisen og glad for at Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi har modtaget denne fornemme anerkendelse. Det styrker mig i troen på, at vi har skabt et helt unikt produkt, hvor man som dansker kan handle konkret og gøre en forskel.”

Initiativet sætter fokus på, at man ved en lille ændring i handlemåde — konkret ved at skifte el-abonnement — kan gøre en stor forskel for verdens fattigste; de, som oftest rammest først og hårdest af klimaforandringer; samtidigt anvendes primært grøn energi i deres bolig, og der investeret i vindmøller.

Oversigt over samtlige 2009-vindere
Climate Cup Strategiprisen 2009 – mindre en 500 medarbejdere
Vinder: Henning Larsen Architects

Climate Cup Strategiprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: DSB

Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mindre end 500 medarbejdere
Vinder: Odense Havn

Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: Scandic Hotels

Climate Cup Innovationsprisen 2009
Vinder: Stirling DK

Climate Cup Partnerskabsprisen2009
Vinder: Nødstrøm, Natur-Energi & Folkekirkens Nødhjælp

Nogle af de organisationer der også kæmper for at trænge igennem mediestormen med et klimabudskab, er de instanser, der normalt forbindes med nødhjælp og humanitære problemstillinger. Mange af disse forsøger i år at trænge igennem med budskabet ”menneskeskabte klimaforandringer rammer verdens fattigste først” og ”på grund af manglende teknologiske og økonomiske ressourcer forurener de producerende 3.verdenslande langt mere end i lande i den enkelte produktionsindsats”. For den opmærksomme klimainteresserede, er det ikke overraskende budskaber, men i det bredere mediebillede, er det ikke denne vinkel der har førsteprioritet når historierne skal formidles. Derfor vil vi i en række artikler give lidt opmærksomhed til netop disse områder og organisationer.

Vi vil kigge lidt rundt på hvordan eksempelvis red barnet sætter fokus på hvordan børn, ikke bare i den 3.verden, men også i det mere familiære Grønland rammes af klimaforandringer. Og så vil vi selvfølgelig kigge på en af de mere aktive humanitære spillere med fokus på klimaforandringer, der meget enkelt siger – “Verden rammes af flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Og det er de fattige i u-landene, der betaler – selvom det i høj grad er de rige landes levevis, der skaber klimaforandringerne.” Hos Folkekirkens Nødhjælp er indsatsen delt op i tre fokusområder katastrofeforebyggelse, Brug af ny teknologi og politisk arbejde – vi kigger nærmere på disse senere. I samme vending skal vi, i kontekstuallitetens navn selvfølgelig kigge nærmer e på FKNs klimablog – ”Når klimaet gør ondt”, som også er tilmeldt i vores linkkatalog her på siden. Dansk Røde kors melder sig også på banen blandt andet med undervisningsmateriale, og en lille forhåbning om, at ”det er vigtigt, at de lande [røde kors arbejder i] ikke bliver glemt en sen nattetime i Bella Centeret i december 2009, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde”.

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønlandsk islagune

Klimaforandringer og temperaturstigninger fra 1900-tallet og frem
Undersøgelsen viser, at i en periode på omtrent 2000 år — indtil 1900-tallet — faldt temperaturen i området. Fra og med 1900-tallet kan ses regelmæssige stigninger. Værst ser det ud for perioden 1999-2008, hvor temperaturen i området steg med hele 1,4 grader — over det forventede niveau vel at mærke. Læs mere her om, hvordan klimaforandringer, temperaturstigninger og heraf direkte afledte vandstigninger påvirker nogle af verdens mest udsatte områder: Klima, klimaforandringer og verdens fattigste.

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønland, august 2008, Tasililaq

Bo Møllesøe Vinther og kollegernes forskningsresultater er netop blevet publiceret i det toneangiven tidsskrift Science. Bo Møllesøe Vinther skrev sin ph.d-handling inden for iskerneanalyse i forhold til klimaforhold. Ph.d.-afhanldingen kan downloades her — Greenland and North Atlantic climatic conditions during the Holocene.

Hvad er iskerneforskning?
At iskerner kan anvendes tila t undersøge fortidens klima blev udtænkt af Willi Dansgaard, fysiker v. Københavns Universitet i de tidlige 50′ere. En række forskningsundersøgelser og -publikationer viste disciplinens værd, og iskerneforskning blev en selvstændig gren af geofysikken.