Posts Tagged ‘klimaændringer’

KIMAFORAN-DRINGER UDBREDER MALARIA

December 27th, 2010 by admin

Klimaændringerne har mangesidet betydning for levevilkårerne i en lang række lande. Et af dyrerigets mindste og farligste dyr, malariamyggen, får i takt med øget nedbør og øgede temperaturer udvidet sit territorium.

malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md

malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md

Det anslås, at der årligt smittes 250 millioner mennesker med malaria, herunder mange på verdens fattigste kontinent, Afrika. Uden den rigtige behandling og omsorg er malaria en dødelig sygdom, som årligt kræver en million menneskeliv. 80% af ofrene for malaria er børn under fem år.

Læs også: Fra giv en ged til giv ø.

I artiklen “Klimaændringer udbreder malaria” af den 26. april 2010 udtalte Birgit Lundkab, sektionsleder i Red Barnet, til Kristeligt Dagblad:

“Temperaturstigningerne vil betyde, at flere mennesker, herunder flere børn, vil dø.”

Læs mere her om malaria som humanitær udfordring.

MUSIK OG KLIMA – EN PANTHISTORIE

December 15th, 2009 by admin

Under en helt anden, og meget mere imødekommende himmel, samlede Folkekirkens Nødhjælp under dette års Roskilde Festival pant ind til de folk i den 3. verden, der er ramt af klimaændringer. Pantsamlerne er nu færdige med at putte flaskerne i den lokale Spar købmands automat, og da de trykkede på den røde knap, kom der en fin lille lap papir ud pålydende 1.057.743 kr.

Folkekirkens Nødhjælp samler pant på Roskilde Festival

Beløbet, der svarer til at alle Festival deltagere har giver 15 flasker eller krus til de 1094 frivillige pantindsamlere, går nu direkte til  Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats i nordøst-Asien, nærmere bestemt Bengalen.

Pengene vil i samarbejde med lokale organisationer, blive brugt til at sikre befolkningen imod de oversvømmelser der hærger området. Dette sker blandt andet ved uddeling af regnvandsopsamlere og ved at bygge vandrensningsanlæg til de folk, der ikke mere har adgang til brønde og pumper med rent vand.

Derudover vil indsatsen være fokuseret mod at hæve huse der er udsatte for oversvømmer og flodbølger, samt til at bygge nye huse der kan modstå fremtidens klimaændringer.

Imponerende hvad man kan få for et par flasker!

Folkekirkens Nødhælp samler ind til klimaofre

FORSKNING: OPVARMNING SKYLDES OS

September 4th, 2009 by admin

Ny iskerneforskning viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte
Urban bringer i dag den nyhed, at iskerneforskere er nået frem til, at opvarmningen i området, der dækker Grønland, Canada, Alaska, Nordskandinavien og Sibirien, skyldes den menneskeskabte stigende udledning af drivhusgasser. Iskerneforsker fra Niels Bohr Instituttet, inden for forskningsretningn is og klima, v. Københavns Universitet, Bo Møllesøe Vinther, udtaler: “Vi kan ganske enkelt ikke finde nogen anden forklaring”.

islagune-oest-groenland-creative-commons-wili-hybrid

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønlandsk islagune

Klimaforandringer og temperaturstigninger fra 1900-tallet og frem
Undersøgelsen viser, at i en periode på omtrent 2000 år — indtil 1900-tallet — faldt temperaturen i området. Fra og med 1900-tallet kan ses regelmæssige stigninger. Værst ser det ud for perioden 1999-2008, hvor temperaturen i området steg med hele 1,4 grader — over det forventede niveau vel at mærke. Læs mere her om, hvordan klimaforandringer, temperaturstigninger og heraf direkte afledte vandstigninger påvirker nogle af verdens mest udsatte områder: Klima, klimaforandringer og verdens fattigste.

oestgroenland-tasililaq-august-2008-klimaforandringer-creative-commons-wili-hybrid

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønland, august 2008, Tasililaq

Bo Møllesøe Vinther og kollegernes forskningsresultater er netop blevet publiceret i det toneangiven tidsskrift Science. Bo Møllesøe Vinther skrev sin ph.d-handling inden for iskerneanalyse i forhold til klimaforhold. Ph.d.-afhanldingen kan downloades her — Greenland and North Atlantic climatic conditions during the Holocene.

Hvad er iskerneforskning?
At iskerner kan anvendes tila t undersøge fortidens klima blev udtænkt af Willi Dansgaard, fysiker v. Københavns Universitet i de tidlige 50′ere. En række forskningsundersøgelser og -publikationer viste disciplinens værd, og iskerneforskning blev en selvstændig gren af geofysikken.

UA-5414984-32