KLIMA-JULEKORT 2010: VÅD JUL ØNSKES
November 27th, 2010 by adminI går fredag d. 26. november modtog samtlige politikere i Folketinget et julekort fra Folkekirkens Nødhjælp.
Julekort med atypiske motiver
Julekortene bød på lidt atypiske motiver kombineret med atypiske ønker. I stedet for ønsket en hvid jul præsenterede tre afrikanere deres ønske om en våd jul. Se julekortene her: Julekort 2010.
Juletræ med gaver -- langt fra situationen i Afrika, hvor klimaforandrignerne leder til tørke. Heraf julekortenes ønske om en våd jul. -- Creative Commons: Alliecreative
Julekort før COP 16 i Mexico
Julekortene er en del af en kampagneindsats i forbindelse med klimatopmødet COP 16, der skydes i gang d. 29. november i år. Julekortene sætter fokus på, at mange områder i Afrika er præget af massiv tørke; tørke som tolkes som et resultat af de globale klimaforandringer.
Læs også: Fra giv en ged til giv en ø.
Julekort 2010 fra Folkekirkens Nødhjælp. Ét ud af tre julekort, der er sendt til samtlige medlemmer af Folketinget for at sætte fokus på klimatopmødet COP 16 i Mexico, der begynder den 29. november 2010.
ROSKILDE-PANT GIK TIL KLIMAINDSATS
June 21st, 2010 by adminSidste år indsamlede Folkekirkens Nødhjælps pantsamlere flasker til en værdi af over en million kroner i forbindelse i forbindelse med Roskilde Festival . Pengene gik til klimaarbejde i Bengalen — et område, der indbefatter Indien, Bangladesh og Nepal. En tredjedel af Bangladesh’ samlede areal rammes årligt af ødelæggende oversvømmelser.
Oversvømmelsessikret skolebygning på Megna-floden i Bangladesh. Creative Commons: dan..s
1.057.743 blev det helt specifikt til — og det svarer til, at hver Roskilde Festival-deltager donerede 15 dåser til fordel for nogle af verdens mest udsatte mennesker. 1094 pantsamlere var i sving under sidste års festival, og det bli’r spændende at se om årets indsats slår sidste års!
Roskilde Festival -- Orange Scene -- Creative Commons: Xotonium
Den humanitære indsats, som pengene fra sidste års indsamling gik til, omfatter opsætning af regnvandsopsamlere, og der bygges vandrensningsanlæg til folk, som ikke kan komme til brønde og pumper med rent drikkevand.
Bangladesh, vilde risplanter -- Creative Commons: IrrI
Læs også: Fra giv en ged til giv en ø.
MUSIK OG KLIMA – EN PANTHISTORIE
December 15th, 2009 by adminUnder en helt anden, og meget mere imødekommende himmel, samlede Folkekirkens Nødhjælp under dette års Roskilde Festival pant ind til de folk i den 3. verden, der er ramt af klimaændringer. Pantsamlerne er nu færdige med at putte flaskerne i den lokale Spar købmands automat, og da de trykkede på den røde knap, kom der en fin lille lap papir ud pålydende 1.057.743 kr.
Beløbet, der svarer til at alle Festival deltagere har giver 15 flasker eller krus til de 1094 frivillige pantindsamlere, går nu direkte til Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats i nordøst-Asien, nærmere bestemt Bengalen.
Pengene vil i samarbejde med lokale organisationer, blive brugt til at sikre befolkningen imod de oversvømmelser der hærger området. Dette sker blandt andet ved uddeling af regnvandsopsamlere og ved at bygge vandrensningsanlæg til de folk, der ikke mere har adgang til brønde og pumper med rent vand.
Derudover vil indsatsen være fokuseret mod at hæve huse der er udsatte for oversvømmer og flodbølger, samt til at bygge nye huse der kan modstå fremtidens klimaændringer.
Imponerende hvad man kan få for et par flasker!
FRA GIV EN GED TIL GIV EN Ø — TIL VERDENS FATTIGSTE
November 16th, 2009 by adminfra Giv en ged til Giv en Ø…
Urban bringer i dag en forsidehistorie med titlen Vi bekymrer os mest om de fattige. Ifølge appetizeren til artiklen “bekymrer hver tredje dansker sig mere om verdens fattigste lande end om sig selv, når emnet falder på klimaforandringer.” Urban har bedt analyseinstituttet Gallup undersøge den menige danskers holdning til klimaforandringer, herunder konsekvenserne for verdens fattigste.
Miljøpolitisk medarbejder hos Frobrugerrådet Claus Jørgensen er godt tilfreds med resultatet og udtaler: “De kældre, der i fremtiden vil blive oversvømmet i Greve, er intet problem målt i forhold til dem, der rammer ulandene”.
Med det forestående klimatopmøde i København er der gevaldigt fokus på klima, klimaforandringer og betydningen af politiske og juridiske aftaler — for os, der bor i højindustraliserede lande og for udsatte befolkningsgrupper i verdens udviklingslande. Verdens fattigste rammes ofte først og hårdest af klimaforandringer — oversvømmelser, tsunamier, forlængede tørkeperioder, hvorimod klimaforandringerne et stykke henadvejen kan betragtes som et plus for Danmark.
Bjørn Lomborg tegner fx følgende billede: “Laver man en opgørelse over, hvad den globale opvarmning kommer til at betyde for verdens lande, så er det isoleret set en god ting for Danmark. Ja, vi får vandstigninger, men kan samtidig skære i varmregningen og tjene på øget turisme. Og derfor handler klimaforandringerne først og fremmest om, at det her er et problem for Den Tredje Verden”.
Fra holdning til handling — Giv en ged og giv en ø
Forhandlingerne om juridisk bindene mål til klimatopmødet forventes at blive hårde og lange. De industrialiserede lande er klar til at betale en del af regningen for de klimaforandringer, de skaber, men det er fortsat et stort spørgsmål, om de er villige til at lægge nok penge i kassen for at sikre en optimal og bæredygtig løsning.
Illustration: Giv en ø-grafik fra Folkekirkens Nødhjælp. Giv en ø er en udbygning af Giv en ged-kampagneuniverset.
Noget tyder dog på, at den gennemsnitlige dansker er venligt stillet over for at hjælpe verdens fattigste — i hvert fald når det handler om holdninger. Gallupundersøgelsen skulle være repræsentativ. Hvis folk handler efter deres holdning, må man formode at klimapagnenen “Giv en ø” kan blive en sand julegavesucces. Giv en ø repræsenterer den seneste række tiltag fra Folkekirkens Nødhjælp, der samlet falder ind under konceptet gaver der hjælper!
Fra Giv en ged til Giv en ø
Kampagnen Giv en ged indbragte i 2008 omkring fem millioner kroner og resulterede i 16.000 opmærksomhedsskabende alternative gaver.
Hvorfor har giv en ged-kampagnen succes?
Konkrete sager, hvor der er en direkte forbindelse mellem problem og løsning, tiltaler generelt betragtet den danske befolkning. En undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4 viste, at vi helst støtter enkeltsager ud fra personlig baggrund og prioritering.
ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
November 4th, 2009 by Christian HenriksenSom lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.
Folkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.
Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.
Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.
Creative commons: BE KHE
Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.
Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:
“Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne”
Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Læs også: Mandelgave 2010.
Creative commons: Lord Ferguson
Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.
-
-
KLIMA-FORANDRING ET HUMANITÆRT PROBLEM
September 9th, 2009 by admin
Klimaåret brager derudaf, vi er nu i 9. måned med 3 ½ tilbage. De er mange spillere på banen, og mange agendaer og problematikker der skal dækkes og behandles, i sidste weekend løb den sympatiske musikfestival co2penhagen af stablen på DTU, og i sidste uge offentliggjorde science resultater, der indikerer at de sidste 100 års temperaturstigninger på Arktis, rent faktisk er menneskeskabte. Der er nok at holde styr på for den enkelte klimainteresseret, og det kan være svært at sortere i de mange kommercielle, non kommercielle, offentlige og ikke offentlige (NGO) organisationers budskaber.
Nogle af de organisationer der også kæmper for at trænge igennem mediestormen med et klimabudskab, er de instanser, der normalt forbindes med nødhjælp og humanitære problemstillinger. Mange af disse forsøger i år at trænge igennem med budskabet ”menneskeskabte klimaforandringer rammer verdens fattigste først” og ”på grund af manglende teknologiske og økonomiske ressourcer forurener de producerende 3.verdenslande langt mere end i lande i den enkelte produktionsindsats”. For den opmærksomme klimainteresserede, er det ikke overraskende budskaber, men i det bredere mediebillede, er det ikke denne vinkel der har førsteprioritet når historierne skal formidles. Derfor vil vi i en række artikler give lidt opmærksomhed til netop disse områder og organisationer.
Vi vil kigge lidt rundt på hvordan eksempelvis red barnet sætter fokus på hvordan børn, ikke bare i den 3.verden, men også i det mere familiære Grønland rammes af klimaforandringer. Og så vil vi selvfølgelig kigge på en af de mere aktive humanitære spillere med fokus på klimaforandringer, der meget enkelt siger – “Verden rammes af flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Og det er de fattige i u-landene, der betaler – selvom det i høj grad er de rige landes levevis, der skaber klimaforandringerne.” Hos Folkekirkens Nødhjælp er indsatsen delt op i tre fokusområder katastrofeforebyggelse, Brug af ny teknologi og politisk arbejde – vi kigger nærmere på disse senere. I samme vending skal vi, i kontekstuallitetens navn selvfølgelig kigge nærmer e på FKNs klimablog – ”Når klimaet gør ondt”, som også er tilmeldt i vores linkkatalog her på siden. Dansk Røde kors melder sig også på banen blandt andet med undervisningsmateriale, og en lille forhåbning om, at ”det er vigtigt, at de lande [røde kors arbejder i] ikke bliver glemt en sen nattetime i Bella Centeret i december 2009, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde”.
-
Nyt fra Folkekirkens Nødhjælp- Hvem skal nu betale?
- Kommunikativt stærk projektleder til kampagner
- Erfaren administrator til Folkekirkens Nødhjælps katastrofekoordinering
- Uddannelse skaber gode borgere
- Praktikantopslag: Vær med til at påvirke dansk og international klima- og udviklingspolitik
- Giv verdens klima en ny chance
- Befolkningen lever af rødder og blade
- Åbningsfest for genbrugsbutikken i Hjørring
- Landsbyens sundhedscenter er forvandlet
- Kampe i Pakistan: En halv million mennesker på flugt