Posts Tagged ‘eu’

CONNIE HEDEGAARD NU KOMMISSÆR

November 24th, 2009 by admin
Der er i for sig ikke noget overraskende ved udnævnelsen af Connie Hedegaard som ny klimakommissær i EU-regi. Vi har tidligere dækket historien — og kunne dokumentere, at Connie Hedegaard havde en politisk sjældent set støtte fra såvel egne rækker som opposiotionen. Mentor og tro partistøtte Per Stig Møller udtalte, at han anså Connie Hedegaard for den rette kandidat til posten i EU.

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: OpenDemocracy

Også kommissionens formand, Barosso, var svært begejstret for Connie Hedegaard. Dels fordi Hedegaard har udvist stor flid og dygtighed i forbindelse med de indledende forhandlinger op mod klimatopmødet senere på året i København. Dels fordi Barosso havde et eksplicit mål om at byde på et nyt kommissorium, der bestod af langt flere kvindelige medlemmer i forhold til tidligere. Dengang skrev vi:

“I midten af september spekulerede vi over, hvorvidt Danmarks klimaminister Connie Hedegaard var på vej til EU som klimakommissær. Årsagen var en sjælden enighed mellem både repræsentanter for Connie Hedegaards eget parti, hvoraf mentoren Per Stig Møllers tilkendegivelser var særligt interessante, og repræsentanter for oppositionen, fx Dan Jørgen, der fungerer som næstformand for EU-parlamentets miljøudvalg. I løbet af de seneste par dage er der blevet båret mere ved til rygtebålet.”

Kommentatorer såvel som lægmand har længe vidst, at Connie Hedegaard gik med en drøm om at løfte sit arbejde til det højst mulige niveau — og det vil sige til EU-kommissionen, og det er nu lykkedes — forudsat, at Hedegaard bliver kommissær inden for klimaområdet, men andet er svært at forestille sig. Hedegaard utalte selv tidligere på dagen til Information:

“Jeg synes, det er enormt interessant at arbejde med det internationale, og det er et ønskejob at få lov til at fortsætte det arbejde, jeg har lavet i flere år”.

Vi opdaterer netop nu med mere information om udnævnelsen og den ministerrokade, den har medført…

Quid pro quo — Lykke Friis ny minister
Politik er generelt præget af udvekslingens økonomi, og med udnævnelsen af Connie Hedegaard mister Det Konservative Folkeparti et stærkt kort — og en stemmesluger. Venstre vinder en ny minister — Lykke Friis, som kendes både for sin kommentatorrolle inden for EU-politik og sin rolle som prorektor ved Københavns Universitet. Lykke Friis meldte sig ifølge de store dagblade først ind i partiet natten mellem mandag og tirsdag — men trak massiv opmærksomhed i morges. Peter Mogensen, politisk kommentator for Dagbladet Politiken, vurderer rokaden som en sejr for Lars Løkke Rasmussen.

Politisk rådgiver og kommentar Jarl Cordua opsummerer situationen for Det Konservative Folkeparti med disse ord i en miniartikel betitlet ‘Hvor længe varer glæden hos K’ på Kommunikationsforum.dk:*

“Lene Espersen og de konservative kan åbne champagnen. At få besat en klimakommissærpost er et synligt resultat for konservativ indflydelse. Men er det noget, der interesserer vælgerne om 1½ år, når Folketingsvalget formentlig kommer? K har mistet en stemmemagnet, som kan trække i det gamle ”Ny Alliance-segment” af veluddannede borgerlige, der ligger midt i mellem De radikale og Konservative. Risikerer regeringen at miste disse vælgere til rød blok og vil det kunne ses i målingerne, når Hedegaard forsvinder ud af den hjemlige politiske debat? Det er udfordringen for Lene Espersen og hendes C-hold af ministre, der med Hedegaards exit nu er blevet en platform mindre.”

Også Politikens politiske kommentator Peter Mogensen ser trade-off’et som værende til Lars Løkke Rasmussens fordel.

Connie Hedegaards baggrund

Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet — et fag, hun deler med mentoren, Per Stig Møller, som er dr.phil. i litteraturvidenskab på en afhandling om Kaj Munks forfatterskab — og historie. Forsvarspolitisk ordfører 1987-89. Politisk ordfører 1989-1990; Journalist ved Berlingske Tidende, 1990-1994. Miljøminister fra 2004 til 2007. Klima- og energiminister fra 2007 og frem. Connie Hedegaard står bag udgivelsen Da klimaet blev hot fra 2008.


FORSINKET UDVÆLGELSE AF KOMMISSÆRER TIL EU

November 6th, 2009 by admin

Børsen meddeler i dag i en lille nyhedsspaltem på side 20, at EU-kommissionens formand José Manuel Barroso åbner en uventet dør for den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard. Barroso har, forlyder det: “nemlig meddelt de nuværende kommissærer, at de skal regne med at blive siddende på posten indtil udgangen af januar” opluser EU-korrespondent Ole Ryborg fra Ugebrevet Mandag Morgen til Orientering på DR’s P1.

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: openDemocracy

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: openDemocracy

Begrundelsen lyder, at formanden for EU-kommissionen ikke kan nå at få navne og ansvarsporteføljer på plads inden. Høringerne var ellers aftalt til at finde sted d. 25. november, men den tidsplan ser nu ud til at skride. Sammenlagt betyder det, at Lars Løkke Rasmusen har en grund mindre til at vælge Connie Hedegaard som del af en den ny EU-kommission, højst sandsynligt i rollen som klimakommissær.

Det er svært at vide, om formandsskabet udsætter beslutningen for at give Connie Hedegaard tid og mulighed for at fortsætte klimatopmødet. Man kunne forestille sig en vis modvilje mod et karriereskift midt i forhandlingsridtet. En alternativ vinkling ville være, at klimatopmødet kommer til at tjene som en art afgangseksamen for Connie Hedegaard. Bestås eksamen, er posten klar. Går det knap så godt, ja — så må tiden vise, hvad der sker.

KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!

October 13th, 2009 by Christian Henriksen

I begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.

Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.

Creative commons: Jam343

Creative commons: Jam343

Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser.  Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.

 wili_hybrid

Creative commons: Wili_Hybrid

Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.

EU FORESLÅR AT SKROTTE KYOTO; INDIEN: KATASTROFALT

October 12th, 2009 by admin

I forbindelse med fredagens klimamøde i Bangkok stillede det svenske EU-formandsskab  forslag om, at Kyotoaftalen med fordel kunne skrottes til fordel for en helt ny aftale. Målet var øjensynligt at få USA til at acceptere og ratificere den ny bindende co2-udledningskontrakt. Den slags udmeldinger kan dog også anses for højst uheldige al den stund, der kun er omkring 60 dage til klimatopmødet i København. En af repræsentanterne fra udviklingslandende, Jairam Ramesh, der repræsenterede Indien til klimamødet og fungerer som Indiens Miljø- og Skovminister, udtalte i dag til Dagbladet Politiken: “At komme med den melding mindre end 60 dage før mødet i København er meget uheldigt. Bevares, Kyotoaftalen er langt fra perfekt, så vi kan da godt forhandle en ny, men det vil tage et par år”. Kyotoaftalen, som USA ikke har tiltrådt og ej heller har nogen planer om at tiltræde, tog til sammenligning godt otte år at færdigforhandle og få ratificeret af de deltagende landes parlamenter.

Kyoto Tower & Station -- Creative Commons: Mshade

Kyoto Tower & Station -- Creative Commons: Mshade

Nationale såvel som internationale miljøorganisationer har svært ved at forstå meldingen fra det svenske formandskab om at skrotte Kyotoaftalen. John Nordbo fra WWF, Verdensnaturfonden, udtaler: “Det er en sindssygt uheldig melding. Det er dilettantisk, at man på den måde stiller spørgsmålstegn ved de rige landes forpligtigelse, når man gerne vil have udviklingslandene til at gøre en større indsats.” Vores skandinaviske broderfolk, Norge, spillede mere positivt ud til klimamødet: Norge lovede en reduktion på 40%, hvad angår udledningen af drivhusgasser.  Norge er, som den informerede læser vil vide, ikke medlem af EU. Topmødet i Bangkok har ifølge mange journalister været uheldigt derved, at linjerne mellem de udviklede lande, repræsenteret af USA og EU, og udviklingslandende, er blevet trukket skarpere op. Hvis klimatopmødet i København i december skal vise sig succesrigt, kræves der samarbeje på kryds og tværs af rigdomsgrænser. Noget tyder på, at det går i den forkerte retning.

Creative Commons: Marufish, Kyoto, efterår 2007

Creative Commons: Marufish, Kyoto, efterår 2007

Jairam Ramesh, Indiens klimaforhandler, tegner til at blive en af de centrale kræfter op til og under klimatopmødet senere på året.  Et godt sted at starte kunne være forelæsningen ved Columbia Law School  og Columbia Business School i september 2009. Titlen er The Indian Road to Copenhagen — eller på dansk: Den indiske vej til København:

UA-5414984-32