Posts Tagged ‘corporate social responsibility’

KLIMA & KLIMA-KOMMUNI-KATION – ORD, DER VIRKER?

October 7th, 2009 by admin

Introduktion — klimakommunikation?
Målet med denne blogpost er at problematisere begrebet klimakommunikation. Kommunikation kommer af latin — communicare — og det betyder at gøre fælles. Hvis der er noget, klimaet sådan nærmest per definition er, så er det fælles. Vi indånder den samme luft og den co2-udledning, vi i den Vestlige verden præsterer dag for dag, påvirker hele kloden, ikke kun vores egne små afgrænsede nationer.

Læs også: Fra giv en ged til giv en ø.

Klimaet er et overindividuelt fænomen, ligesom fx sproget, som enkeltindivider svært, hvis ikke umuligt, kan kontrollere. Der er måske en grund til, at vejret ofte ender som tema, når man står ved busstoppestedet. Og hvis det virkeligt ikke arter sig, så kan der hurtigt nås enighed om, at sne årligt kommer bag på DSB. Klimatologi, læren om klimaet, optræder første gang på engelsk omkring 1843.

Oxfam, foto: Ng Swan Ti. Taget ifm. FN's klimakonference i december 2007

Oxfam, foto: Ng Swan Ti. Taget ifm. FN's klimakonference i december 2007

Hvem tilbyder klimakommunikation? el. Klimmakommunikation ifølge Google
1) Klimakompasset optræder som de første ved en søgning på termen “klimakommunikation”. Der går en lige tråd fra navnet til ydelsen, må man sige, som beskrives således: Enhver klimastrategi kan med fordel indeholde en plan for, hvordan og hvor meget I vil gøre jeres interessenter opmærksom på virksomhedens arbejde med klima.” Initiativet Klimakompasset opstået som et samarbejde mellem DI, Dansk Industri, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som figurerer under Økonomi- og Erhvervsministeriet. En klimastrategi, der sigter mod at reducere virksomheden udledning af co-2, kan etableres; og efterfølgende skal den beslutning og handling så kommunikeres — internet og eksternt. Det ligger i tråd med klassik corporate social responsibility, hvor virksomheder agerer socialt ansvarligt.

2) Mannov. Man kunne som virksomhed også vælge at outsource klimakommunikationen til en ekstern samarbejde. Nr. 2, når man søger på klimakommunikation, kommer PR-bureauet Mannov. Mod betaling kan man få hjælp til fx følgende (kilde: Mannovs hjemmeside, underemne: klimmakommunikation):

  • Planlægning af COP15-indsats
  • Strategi, planlægning og eksekvering af kommunikation
  • Klimakommunikation som led i kendskabs- og imageopbygning
  • Beredskab og medietræning
  • Træning af ”klima-talsmænd m/k”
  • Medieplaner, pressekontakt
  • Relationsopbygning til samarbejdspartnere
  • Nyhedsbreve , konferenceaviser, rapporter og anden faglig formidling
  • Intern kommunikation om klima og miljø
  • Strategier for brug af klimaindsats i rekruttering?

Der er noget at ta’ hul på.

3) Kommunikatiosnvirksomheden Operate kommer ind på en tredje plads af virksomheder, der placerer sig fornuftigt i søgemaskinerne på dansk grund. Operate sigter mod at skabe maksimal værdi i forbindelse med kommunikation af klimaprofiler — og hjælper “virksomheder, kommuner, organisationer og offentlige myndigheder”, såvel med at udvikle, formulere og kommunikere klimaprofilen.

4) Gyldendal. Gyldendal har også kastet sig ind i kampen om (opmærksomheden på) klimaet.  Udgivelsen Førstehjælp til klimakommunikation af Marie Kraul og Sascha Amarasinsha
Marie Kraul, Sascha Amarasinha, sigter mod at skabe en letlæst introduktion til,  “[...] virksomheden, der hurtigt vil i gang med at fortælle de gode, grønne historier.”.

Dansk er et taknemmeligt sprog, i hver fald hvad angår muligheden for at danne nye komposita (altså sammensatte ord). Klimakommunikation, krisekommunikation, medarbejderkommunikation, forandringskommunikation, osv. ad infinitum. Og her opdagede den ivrige skribent så, at emnet faktisk allerede er fint dækket på Kommunikationsforum.dk. Både af modtandere af klimmakommunikation, og folk der mener, at det måske ikke så meget er en disciplin som et begreb, og det gi’r go’ mening.

Fra Corporate Social Responsibility til borgerjournalistik


Græsrodsbevægelserne, som fx Blog Action Day-initativet, vi tidligere har omtalt, og de mere corporate-tonede initiativer vil følge forskellige strategier — og her på redaktionen glæder vi os til at følge forskellige initiativer. Antallet af tilmeldte blogs til Blog Action Day 2009 er siden den 28. september, hvor vi skrev om initiativet, steget til det dobbelte! Og der er stadig nogle dage tilbage at løbe på. Læserskaren anslås at anddrage 10 millioner mennesker.

VIRKSOMHEDER REAGERER PÅ KLIMA-FORANDRINGER

September 22nd, 2009 by admin

Washington Post & BBC til morgen: Virksomheder kæmper for et bedre klima
Washington Posts bragte i går en artikel med titlen Firms Start to See Climate Change as Barrier to Profit Virkomsheder anskuer klimaforandringer som en indtjeningsbarriere. Her til morgen kunne BBC’s Sally Bundock fortælle, at op mod 600 af verdens største virksomheder placeret i 60 forskellige lande aktivt går ind i kampen om at udforme en real deal i forbindelse med klimatopmødet 2009 i København.

Bundlinjen trues af klimaforandringer

World Trade Center -- Creative Commons: Sister72

World Trade Center -- Creative Commons: Sister72

Virksomheder, er ifølge mange, sat i verden for at tjene penge — tjene penge til dens ejere, værende det sig direkte ejere el. aktionærer. Når indtjeningen er truet, så må virksomheden handle. Og noget tyder på, at Corporate America er begyndt at ta’ klimaforandringerne alvorligt, for flere og flere forventer, at der vil blive indført økonomisk regulering af udledning af drivhusgasser — og den slags betragter virksomhedslederne og -rådgiverne som en svært kvantificerbar risiko.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Brad Figel, Director of Government Affairs, Nike udtalte sidste uge ved en Capitol Hill-briefing: “Hvis vi ikke gør noget nu, bliver det bare dyrere, mere kompliceret — en større risiko!”

Et stigende antal amerikanske virksomheder er begyndt at offentliggøre tal for deres udledning af drivhusgasser, som menes direkte at lede til klimaforandringer, samt planer for, hvordan de agter fremtidigt at nedbringe udledningen.

Carbon Disclosure Project og Starbucks Corporate Social Responsibility-strategi

Lukket Starbucks -- Creative Commons: Shawn Henning

Lukket Starbucks -- Creative Commons: Shawn Henning

Carbon Disclosure Project er et tiltag, der monitorerer klimapolitikken for langt størstedelen af de virksomheder, der er med i S&P 500-aktieindekset. I år kunne 52% af virksomhederne meddele, at de har sat mål for at reducere udledningen af drivhusgasser, sidste år var tallet blot 32 procent. Virksomhederne ser den globale opvarmning som en direkte trussel mod deres bundlinjeresultater. Fx udtaler Starbucks Jim Hanna — med titlen Director of Environmental Impact — at klimaet er “top of mind” hos en lang række af kaffekædens kunder. Indsatsen mod klimaforandringer er udover at være en Corporate Social Responsibility-indsats også en del af rekrutteringsstrategien. For at vinde de bedste hjerner til fremtidige jobs, anser kæden det for vigtigt at holde klima- og miljøfanen højt.

UA-5414984-32