Amerikansk militærhelikopter filmer oversvømmet flodområde i Pakistan

Den kraftigste monsun i 80 år ramte, og massive oversvømmelser fulgte. Omkring 20 millioner pakistanere er berørt direkte af oversvømmelserne — og 650.000 huse er styrtet sammen eller permanent ødelagt.

Gør en forske her: Støt Pakistan!

Oversvømmelsessikret skolebygning på Megna-floden i Bangladesh. Creative Commons: dan..s

1.057.743 blev det helt specifikt til — og det svarer til, at hver Roskilde Festival-deltager donerede 15 dåser til fordel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.  1094 pantsamlere var i sving under sidste års festival, og det bli’r spændende at se om årets indsats slår sidste års!

Roskilde Festival -- Orange Scene -- Creative Commons: Xotonium

Den humanitære indsats, som pengene fra sidste års indsamling gik til, omfatter opsætning af  regnvandsopsamlere, og der bygges vandrensningsanlæg til folk, som ikke kan komme til brønde og pumper med rent drikkevand.

Læs også: Støt Pakistan!

Bangladesh, vilde risplanter -- Creative Commons: IrrI

____

____

Climate Cup er en dansk konkurrence for små og store virksomheder, organisationer, kommuner mv., der gør en forskel for klimaet og gerne vil fortælle om det. Deltag i konkurrencen og få mulighed for at synliggøre jeres
klimaindsats, og inspirer andre til at gøre en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringerne.

De fire Climate Cup-priskategorier sætter fokus på:

• CO2-reduktion
• Strategisk klimatænkning
• Klimavenlig innovation
• Partnerskab til fordel for klimaet.

Climate Cup 2008 og 2009 var en stor succes, og vi ønsker at sætte endnu mere fokus på deltagerne. Det gør vi bl.a. ved at overrække årets Hovedpris.

Hovedprisen gives til en af vinderne inden for de fire priskategorier, som gennem sin indsats formår at gavne både klimaet og sin egen organisation samt skabe værdi i samfundet i mere bred forstand.
Vinderne af Climate Cup 2010 kåres på World Climate Solutions-konferencen, som finder sted i Bella Center i København den 29.-30. september 2010.

Kontakt: Climate Cup-sekretariatet v/ PricewaterhouseCoopers. Telefon: 3945 3945. E-mail: climatecup@pwc.dk

Snestatistik for de sidste ti år
Ser vi tilbage på de sidste 10 vintre har Danmark i år været helt usædvanligt snedækket. Hele 75 døgn har Karup været dækket, og i Kastrup har sneen ligget tæt i 60 døgn ud af en vinter, som tæller 90 dage. Sammenligner vi med tallene for de seneste 10 år, har det svinget fra 0 til 38 døgn med snedække. Det er derved ikke overraskende, at vi i år har følt os mærket af sne. Det får virkelig en til at tænke på klimaet. Vi har følt os ramt af vinteren i år, men skal vi til at opleve endnu hårdere vintre?

Foto: Creative Commons: Fesoj

LÆS MERE HER: Climate Cup 2009-vindere

I dag modtog vi her på Klimakommunity-redaktionen en pressemeddelelse, som glædede os. Scenen sættes til Climate Cup 2010, som vi glæder os til at følge. Vi følger højst sandsynligt op med mere redaktionel dækning i løbet af ugen, der går, men vil for nu bringe et uddrag, så relevante virksomheder kan nå at komme i arbejdstøjet mhp. at deltage i Climate Cup 2010.

Pressemeddelelse Climate Cup 2010

—
Efter COP15: bring din klimaindsats frem i lyset

COP15 topmødet viste med al tydelighed at der er grund til at fokusere på klimaindsatsen. Mest af alt i erhvervslivet. Derfor giver Berlingske Tidende, Mandag Morgen og PricewaterhouseCoopers nu for 3. gang danske virksomheder og organisationer muligheden for at synliggøre, at de gør en forskel for klimaet. Konkurrencen Climate Cup 2010 er skudt i gang.

København, 25. januar, 2010: Virksomheder og organisationer kan nu søge om at blive nomineret til en af de fire priskategorier i “Climate Cup 2010″. Priserne kan søges via Climate Cup-hjemmesiden.

Climate Cup 2010 sætter fokus på danske organisationers klimaindsatser og giver virksomheder, organisationer, kommuner, iværksættere m.v. en unik chance for at synliggøre, at de gør en forskel for klimaet.
Ved at deltage inspirerer deltagerne samtidig andre til at gøre en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringerne. Målet er at skabe en fælles forståelse for, hvordan klimaudfordringen kan håndteres og at det kræver handling fra alle aktører. Dette er ikke mindst blevet understreget på COP15.

“COP15 viste med al tydelighed, at det kræver en aktiv indsats, kreativitet og strategisk tænkning fra danske virksomheder og organisationer for at modvirke klimaforandringerne,” siger Birgitte Mogensen, leder af CSR-afdelingen hos PricewaterhouseCoopers.

“De mange deltagerne i Climate Cup har vist en række spændende nye ideer og konkrete initiativer, som kan drive en mere bæredygtig udvikling samfundet. Deltagerne har vist, at det at passe på miljøet kan kobles med økonomisk vækst og forandring. Det er derfor vores forventning, at vi ved at synliggøre danske indsatser kan inspirere endnu flere til at tænke klima strategisk ind i deres dagligdag”, siger Birgitte Mogensen.

Hovedprisen
Climate Cup i 2008 og 2009 var en stor succes og arrangørerne ønsker i år at sætte endnu mere fokus på deltagerne i årets konkurrence. Derfor overrækkes ‘Hovedprisen’. Hovedprisen er en særlig anerkendelse, der gives til en af vinderne inden for de fire priskategorier, som gennem sin indsats formår at gavne både klimaet, sin egen organisation og skabe værdi i samfundet i mere bred forstand.Prisen blev i 2009 overrakt af H.K.H. Kronprins Frederik.

Priserne

Climate Cup har i alt fire priskategorier, som sætter fokus på hhv. CO2-reduktion, strategisk klimatænkning, klimavenlig innovation og et partnerskab til fordel for klimaet.

Climate Cup Reduktionsprisen sætter fokus på konkrete mål og reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.).

Climate Cup Strategiprisen sætter fokus på, hvordan klima kommer til udtryk i forretningsstrategien for at imødekomme de risici og muligheder, klimaforandringerne medfører. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.).

Climate Cup Innovationsprisen sætter fokus på produkt- og procesinnovationer, der endnu ikke er på markedet, men som har et stort potentiale for at reducere udledningen af drivhusgasser eller for at forberede samfundet på et forandret klima (tilpasning). Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder og organisationer, entreprenører, studerende og privatpersoner.

Climate Cup Partnerskabsprisen sætter fokus på et klimainitiativ, som to eller flere parter er gået sammen om for at fremme og styrke resultatet af klimaindsatsen. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.) og organisationer (NGO’er, fagbevægelser mv.), som er gået sammen i et formelt partnerskab til fordel for klimaet. Partnerskabet må gerne involvere udenlandske parter, så længe der er en danskregistreret organisation i partnerskabet.

Deadline den 18. juni 2010

Deltagere kan med fordel registrere sig med det samme for at synliggøre deres deltagelse i Climate Cup 2010. Derved får de mulighed for at blive profileret via initiativet, eksempelvis hos mediepartnerne, via internetbannere og på hjemmesiden climatecup.dk frem til deadlinen.

Ansøgningsfristen for at deltage i konkurrencen er fredag den 18. juni 2010 kl. 15:00
—

Læs også: Støt Pakistan!

Fra jordskælvet i Haiti til klimaforandringernes betydning for verdens fattigste

Jordskælvet i Haiti sætter fokus på problematikken om social, geografisk & økonomisk sårbarhed, selvom der er stor uenighed om, hvorvidt klimaforandringer kan være direkte eller medvirkende årsag til jordskælv. Oversvømmelser er en anden sag, og den slags har påvirket millionvis af indere i løbet af det seneste år. På de afrikanske kontinent leder klimaforandringer til en ontologisk usikkerhed. Hvor der tidligere kunne regnes med et vist kvantum regn inden for en vis periode, ser man i dag mere tørke — og mennesker i andre områder, der tidligere oplevede tørke, oplever nu oversvømmelser. Det er et spørgsmål om liv og død — ikke kun sparepærer, kortere brusebade, mere økologisk mad og mere miljøvenlige biler som herhjemme.

Beløbet, der svarer til at alle Festival deltagere har giver 15 flasker eller krus til de 1094 frivillige pantindsamlere, går nu direkte til  Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats i nordøst-Asien, nærmere bestemt Bengalen.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsats.

Pengene vil i samarbejde med lokale organisationer, blive brugt til at sikre befolkningen imod de oversvømmelser der hærger området. Dette sker blandt andet ved uddeling af regnvandsopsamlere og ved at bygge vandrensningsanlæg til de folk, der ikke mere har adgang til brønde og pumper med rent vand.

Derudover vil indsatsen være fokuseret mod at hæve huse der er udsatte for oversvømmer og flodbølger, samt til at bygge nye huse der kan modstå fremtidens klimaændringer.

Imponerende hvad man kan få for et par flasker!

Min rejse begynder ved Vestergade/Rådhuspladsen, hvor en kæmpemæssig plakat er hængt op med et billede af to kernesunde unge ‘knægte’, der spænder deres muskler til ære for klimaet og Hopenhagen. Underoverskriften lyder “Earth´s Bodyguard”!

Drengene hænger oven over Burger King, men man må indrømme dem at de ligner mere en reklame for Stryhns leverpostej eller Kohberg-rugbrød. Og hvis de overhovedet ikke skal ligne en reklame, så er de smukke unge repræsentanter for et sundt klima!

Videre inde på selve Rådhuspladsen finder man en masse cykler, der er hooked up med dynamoer sådan at de laver strøm til blandt andet juletræet på pladsen. Proudly sponsored by Kildemoes!

Jeg er så heldig at rende ind i Hanne der står og deler gratis klima-cityguides ud til alle interesserede. Hun er rigtig oppe på dupperne og poserer, efter lidt overtalelse, gladeligt for kameraet, og fortæller at hun er frivillig via Rådhuset og kommunen, hvorfor hun også har været med i Copenhagen Dox og jazzfestivalen. Initiativet hedder Copenhagen Volunteers.

Der er også lidt guf for drengene. Et enestående eksemplar af Tesla elbilen i Ferrarirød lister lydløst rundt på pladsen med alles øjne hængende i bagsmækken. Det er en sporty model der hedder Tesla Roadster og kører fra 0 til 100 på 3,9 sekunder! Sådan! Der er ikke sparet på noget, det er med læderindtræk og lavprofildæk til den grønne pris af 950.000 kroner med en topfart på 210 km/t.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Videre går turen langs Rådhuset mod havnen hvor et af Greenpeaces skibe skulle ligge for anker. Men det gør det ikke! I stedet for buldrer jeg ind i “Klimabundmødet”, som er hvad man kan kalde den direkte modsætning til Top-mødet i Bella Centret. Gruppen er et samarbejde mellem Christiania og Vartov. Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra aktivisterne, men man kan jo nyde billedet her af skrot og blik udenfor det traditionsrige Vartov kollegium.

Efter at have rundet Nationalmuseet og kigget på et par ænder, går turen forbi Nytorv hvor der også er klima på menuen. Her finder man en masse billeder som viser konsekvenserne af den globale klimaproblematik. Men mest spædende er dog den, af Panasonic sponsorerede, til isede skulptur af et fortidskreatur, et virkeligt tilløbsstykke på Nytorv, både for lokale og turister. Lyset man ser i bunden af billedet er selvfølgelig klimavenlige LED spots, som også bruges på næste års Roskilde festival.

Det var så enden på min klimavandring i byen. Og til trods for kulde og småregn, emmer byen af initiativ og sund lyst til at gøre en forskel for egne og kommende generationers klima. Vi håber på det bedste og på et nogenlunde fredeligt klimatopmøde!

Læs det lækkede udkast til en klimaaftale i København -- The Copenhagen Agreement

Vi har endnu ikke haft tid til at læse dokumenten intensivt, men repræsentanter fra udviklingslandene såvel som NGO-repræsentanter har kritiseret dokumentet i kraftige vendinger. Kim Carstensens, der leder WWF’s globale klimainitativ, udtalte fx til Information:

“Det afspejler en alt for elitær, selektiv og ugennemskuelig tilgang fra det danske formandsskabs side. Vi forstår og deler de fattige og sårbare landes frustration. Vi henstiller indtrængende til det danske formandsskab om at ændre stil og blive mere samarbejdende og lyttende. Det mener vi også var et af de politiske signaler, Connie Hedegaard som COP15-formand sendte i sin åbningstale”

Vi satser på løbende at vende tilbage med perspektiver og udviklinger, efterhånden som flere organisationer og repræsentanter har forholdt sig til klimaaftaleudkastet, som er dateret den. 27. november — og derfor meget vel kan være blevet overhalet indenom på en lang række områder af de forhandlinger og aftaler, der er blevet indgået i op til og under COP15’s første dage.

Kære læser

Som du allerede ved, afholdes der her i december klimatopmøde i København. Men hvad du måske ikke ved, så vil Yourclimate.tv sende live fra København og fra de forskellige events der finder sted i forbindelse med  Cop-15 topmødet.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Nu har du muligheden for at hjælpe med at få budskabet spredt ud. Du kan nemlig lade din blog eller hjemmeside sende live, ved at ’embedde’ Yourclimate.tvs afspiller. Hver dag vil der være et fuldt program af gadejournalistik, debat og baggrundsviden.

Giv dine læsere en speciel og ’ud over det sædvanlige’ oplevelse og hjælp til med at sprede de mange budskaber både indefra og udenom Cop-15 topmødet ved for en kort stund at gøre din side til en live TV station.

Se hvordan du kan ’embedde’ afspilleren nedenfor eller læs mere om Yourclimate.tv på deres hjemmeside.

Det er så nemt: Vælge den størrelse afspiller der passer til din side og indsæt koden direkte på din side (koderne er i html, men burde passe ind i de fleste systemer. På samme måde som man embedder en Youtube video!)

Afspiller størrelse bredde=”300″ højde=”150″
<span class=”mceItemObject” classid=”clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000″ width=”300″ height=”150″ codebase=”http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0″><span name=”allowFullScreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowscriptaccess” value=”always” class=”mceItemParam”></span><span name=”src” value=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowfullscreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span class=”mceItemEmbed” type=”application/x-shockwave-flash” width=”300″ height=”150″ src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” mce_src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” allowscriptaccess=”always” allowfullscreen=”true”></span></span>

Afspiller størrelse bredde=”400″ højde=”200″
<span class=”mceItemObject” classid=”clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000″ width=”400″ height=”200″ codebase=”http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0″><span name=”allowFullScreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowscriptaccess” value=”always” class=”mceItemParam”></span><span name=”src” value=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowfullscreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span class=”mceItemEmbed” type=”application/x-shockwave-flash” width=”400″ height=”200″ src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” mce_src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” allowscriptaccess=”always” allowfullscreen=”true”></span></span>

Afspiller størrelse bredde=”500″ højde=”250″
<span class=”mceItemObject” classid=”clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000″ width=”500″ height=”250″ codebase=”http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0″><span name=”allowFullScreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowscriptaccess” value=”always” class=”mceItemParam”></span><span name=”src” value=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowfullscreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span class=”mceItemEmbed” type=”application/x-shockwave-flash” width=”500″ height=”250″ src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” mce_src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” allowscriptaccess=”always” allowfullscreen=”true”></span></span>

Afspiller størrelse bredde=”600″ højde=”300″
<span class=”mceItemObject” classid=”clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000″ width=”600″ height=”300″ codebase=”http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0″><span name=”allowFullScreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowscriptaccess” value=”always” class=”mceItemParam”></span><span name=”src” value=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowfullscreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span class=”mceItemEmbed” type=”application/x-shockwave-flash” width=”600″ height=”300″ src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” mce_src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” allowscriptaccess=”always” allowfullscreen=”true”></span></span>

Afspiller størrelse=”800″ højde=”400″
<span class=”mceItemObject” classid=”clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000″ width=”800″ height=”400″ codebase=”http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0″><span name=”allowFullScreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowscriptaccess” value=”always” class=”mceItemParam”></span><span name=”src” value=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” class=”mceItemParam”></span><span name=”allowfullscreen” value=”true” class=”mceItemParam”></span><span class=”mceItemEmbed” type=”application/x-shockwave-flash” width=”800″ height=”400″ src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” mce_src=”http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream” allowscriptaccess=”always” allowfullscreen=”true”></span></span>

Hvis du har problemer med eller spørgsmål til opsætningen, skriv hellere end gerne til os på info@battleandbounce.com

From the 8th to the 18th of December Yourclimate.tv will be transmitting live from the Copenhagen and the various events taking place during the Cop15 meeting. Now you have the opportunity to help getting the message out, by streaming the live-feed delivered by Yourclimate.tv directly onto your blog or website. Everyday there will be a full program of street journalism, debate, background and other being broadcasted directly into the player you see below. So give your readers a special and ‘out of the ordinary experience’ and help spreading the various messages from in and around the Cop15 climate summit by turning a small part of your site into a live TV-station. See how to embed the player below or read more about Yourclimate.tv on their website.

Its so easy – choose the size of the liveplayer you wish to embed on your site, and copy the entire code into your site (the codes are in html and should be compatible with most systems – like embedding a youtube video!) –

Player size width=”300″ height=”150″
<object classid="clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000" width="300" height="150" codebase="http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0"><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="allowscriptaccess" value="always" /><param name="src" value="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" /><param name="allowfullscreen" value="true" /><embed type="application/x-shockwave-flash" width="300" height="150" src="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true"></embed></object>

Player size width=”400″ height=”200″
<object classid="clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000" width="400" height="200" codebase="http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0"><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="allowscriptaccess" value="always" /><param name="src" value="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" /><param name="allowfullscreen" value="true" /><embed type="application/x-shockwave-flash" width="400" height="200" src="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true"></embed></object>

Player size width=”500″ height=”250″
<object classid="clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000" width="500" height="250" codebase="http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0"><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="allowscriptaccess" value="always" /><param name="src" value="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" /><param name="allowfullscreen" value="true" /><embed type="application/x-shockwave-flash" width="500" height="250" src="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true"></embed></object>

Player size width=”600″ height=”300″
<object classid="clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000" width="600" height="300" codebase="http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0"><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="allowscriptaccess" value="always" /><param name="src" value="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" /><param name="allowfullscreen" value="true" /><embed type="application/x-shockwave-flash" width="600" height="300" src="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true"></embed></object>

Player size width=”800″ height=”400″
<object classid="clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000" width="800" height="400" codebase="http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0"><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="allowscriptaccess" value="always" /><param name="src" value="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" /><param name="allowfullscreen" value="true" /><embed type="application/x-shockwave-flash" width="800" height="400" src="http://yourclimate.tv/components/com_videowhisperlivestreaming/live_watch.swf?n=livestream" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true"></embed></object>

If you have questions or problemes with the player you can contact us at info@battleandbounce.com

-
-
-

-
--

Fra KU.dk

Lykke Friis (født 1969) har indtil igår fungeret som prorektor på Københavns universitet, kun rangerende under kollegaen og rektor for KU, Ralf Hemmingsen. Efter at have begået sig på London School of Economics and Science indtil 1992, gik turen til KU, hvor hun først tog en kandidat og herefter en ph.d i politik, hvorefter hun fik en stilling som forskningschef ved Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Inden Friis i 2006 tiltrådte stillingen som prorektor på KU, havde hun også været en tur forbi Dansk Industri, fungerende som Europa politisk chef.

I 2008 modtog Friis DR’s berømte Rosenkjær pris, som tildeles fremstående forskere eller kulturpersonligheder med særlige evner ud i at formidle kompliceret stof i en forståelig form. I Friis’ tilfælde var det, det til tider svært tilgængelige europa-politiske stof, hun formåede at formidle videre til en bred skare. Denne pris modtog hun blandt andet for hendes mange kommentator-dækninger af diverse politiske optrin, herunder hendes position som skribent og politisk kommentator for henholdsvis Berlingske Tidende og djøf magasinet.

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

Men her i 2009 er turen kommet til Christiansborg, hvor Friis skal fungere som klima- og energiminister – en post hun overtager fra Connie Heedegaard, som trak sig fra stillingen tidligt på dagen den 24. november. Heedegaards arbejde op til det nært forestående klimatopmøde lægges nu i hænderne på Friis, hvorefter Heedegaard rykker en tur sydpå til EU.

Friis skal endvidere modtage DI´s innovationspris for det første offentlige CO2 neutrale byggeri, Green Lighthouse, hvor hun fungerede som styrmand for projektet.

Friis har endvidere en stor passion for Tyskland og herunder Tysk fodbold (Bundesligaen red.) hvor hun holder med Bayern München. Hendes tyske sprog fejler heller ikke noget da hendes mor var tysker, og Friis har endvidere en stor interesse i Tysklands historie.

Vi her fra Klimacommunity byder den ny minister velkommen, og håber at de dramaer der tidligere har plaget ministerposten, ikke gentager sig. Og at vi sammen med Friis kan se frem til en grønnere tid med bæredygtighed og forståelse som kodeord, både til topmødet i december og generelt.

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: OpenDemocracy

Også kommissionens formand, Barosso, var svært begejstret for Connie Hedegaard. Dels fordi Hedegaard har udvist stor flid og dygtighed i forbindelse med de indledende forhandlinger op mod klimatopmødet senere på året i København. Dels fordi Barosso havde et eksplicit mål om at byde på et nyt kommissorium, der bestod af langt flere kvindelige medlemmer i forhold til tidligere. Dengang skrev vi:

“I midten af september spekulerede vi over, hvorvidt Danmarks klimaminister Connie Hedegaard var på vej til EU som klimakommissær. Årsagen var en sjælden enighed mellem både repræsentanter for Connie Hedegaards eget parti, hvoraf mentoren Per Stig Møllers tilkendegivelser var særligt interessante, og repræsentanter for oppositionen, fx Dan Jørgen, der fungerer som næstformand for EU-parlamentets miljøudvalg. I løbet af de seneste par dage er der blevet båret mere ved til rygtebålet.”

Kommentatorer såvel som lægmand har længe vidst, at Connie Hedegaard gik med en drøm om at løfte sit arbejde til det højst mulige niveau — og det vil sige til EU-kommissionen, og det er nu lykkedes — forudsat, at Hedegaard bliver kommissær inden for klimaområdet, men andet er svært at forestille sig. Hedegaard utalte selv tidligere på dagen til Information:

“Jeg synes, det er enormt interessant at arbejde med det internationale, og det er et ønskejob at få lov til at fortsætte det arbejde, jeg har lavet i flere år”.

Vi opdaterer netop nu med mere information om udnævnelsen og den ministerrokade, den har medført…

Quid pro quo — Lykke Friis ny minister
Politik er generelt præget af udvekslingens økonomi, og med udnævnelsen af Connie Hedegaard mister Det Konservative Folkeparti et stærkt kort — og en stemmesluger. Venstre vinder en ny minister — Lykke Friis, som kendes både for sin kommentatorrolle inden for EU-politik og sin rolle som prorektor ved Københavns Universitet. Lykke Friis meldte sig ifølge de store dagblade først ind i partiet natten mellem mandag og tirsdag — men trak massiv opmærksomhed i morges. Peter Mogensen, politisk kommentator for Dagbladet Politiken, vurderer rokaden som en sejr for Lars Løkke Rasmussen.

Politisk rådgiver og kommentar Jarl Cordua opsummerer situationen for Det Konservative Folkeparti med disse ord i en miniartikel betitlet ‘Hvor længe varer glæden hos K’ på Kommunikationsforum.dk:*

“Lene Espersen og de konservative kan åbne champagnen. At få besat en klimakommissærpost er et synligt resultat for konservativ indflydelse. Men er det noget, der interesserer vælgerne om 1½ år, når Folketingsvalget formentlig kommer? K har mistet en stemmemagnet, som kan trække i det gamle ”Ny Alliance-segment” af veluddannede borgerlige, der ligger midt i mellem De radikale og Konservative. Risikerer regeringen at miste disse vælgere til rød blok og vil det kunne ses i målingerne, når Hedegaard forsvinder ud af den hjemlige politiske debat? Det er udfordringen for Lene Espersen og hendes C-hold af ministre, der med Hedegaards exit nu er blevet en platform mindre.”

Også Politikens politiske kommentator Peter Mogensen ser trade-off’et som værende til Lars Løkke Rasmussens fordel.

Connie Hedegaards baggrund

Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet — et fag, hun deler med mentoren, Per Stig Møller, som er dr.phil. i litteraturvidenskab på en afhandling om Kaj Munks forfatterskab — og historie. Forsvarspolitisk ordfører 1987-89. Politisk ordfører 1989-1990; Journalist ved Berlingske Tidende, 1990-1994. Miljøminister fra 2004 til 2007. Klima- og energiminister fra 2007 og frem. Connie Hedegaard står bag udgivelsen Da klimaet blev hot fra 2008.

Foto Simon Staun

Af gæsteskribent/klimakommentator Rebecca Bolt Ettlinger, Nepenthes

Helhedstænkning efterlyses i skovforhandlingerne
Som skovorganisation må man nogle gange undre sig over klimaforhandlernes tilgang til skov. Den helhedstænkning, som vi og mange andre har erfaret, er nødvendig for at sikre langsigtet skovbevaring, mangler ofte i forhandlingerne under klimakonventionen. Desværre er hverken EU eller Danmark særligt fremme i skoene for at sikre, at vi får en virkelig effektiv skovbevarelsesmekanisme i en ny klimaaftale.

”Den helhedstænkning, som […] er nødvendig for at sikre langsigtet skovbevaring, mangler ofte i forhandlingerne under klimakonventionen.”

Der er brug for, at ikke mindst EU går i spidsen for en mere helhedspræget tankegang. Herunder at de rige lande ikke blot skal hjælpe ved at finansiere skovtiltag i ulande men også ved at ændre på hjemlige politikker, så de ikke aftager ikke bæredygtige tømmerprodukter eller varer, hvor en stigende efterspørgsel betyder, at skove konverteres til landbrug. EU må også holde fast i, at fokus for forhandlingerne skal være begrænsning af emissioner fra afskovning – og ikke på alskens andre aktiviteter i skovsektoren. Det er klart, at mange lande under klimaforhandlingerne ser muligheder for at få støtte til tømmer- eller oliepalmeplantager eller til uspecificeret “bæredygtig” skovdrift. Derfor er det lande som Danmark, uden direkte interesse i spillet, der skal sørge for en mekanisme, der beskytter klimaet bedst muligt, og som samtidig bekæmper fattigdom og bevarer biodiversitet.

”Det er simpelthen spild af skatteborgernes penge at subsidiere plantager, hvis man i stedet kunne bevare oprindelig skov […].”

I et svar på et spørgsmål fra SF har klimaministeren forsikret, at Danmarks fokus netop er på at bremse afskovningen. Men i samme åndedrag forklarer hun, at etablering af plantager kan være et skridt på vejen dertil, og derfor måske vil indgå som element i den kommende aftale. Her går Danmark i fælden og glemmer det overordnede mål. Plantager kan rigtig nok levere tømmer og dermed reducere presset på de oprindelige skove. Men skovmekanismen skal først og fremmest belønne bevaring af skov. Det er simpelthen spild af skatteborgernes penge at subsidiere plantager, hvis man i stedet kunne bevare oprindelig skov, som oven i købet er mere robust overfor klimaforandringerne.

Derfor efterlyses politikere med vision til helhedstænkning, så vi kan få en aftale, der gavner skovene og klimaet mest muligt.

Denne artikel er et gæsteindlæg, og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Klimacommunity.dks standpunkt.

Det handler om samarbejde

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

YourClimate.TV vil ikke have at klimaforhandlingerne ender som så mange gange før — med de høje herre bag lukkede døre og en flok aktivister på den anden side. I stedet vil man ved hjælp af tv-transmissionerne bringe debatten i ‘øjenhøjde’ med alle interesserede, indforståede såvel som uvidende. Det er et meget omfattende projekt som inkluderer en masse live feeds og snappy deadlines i dagene for klimatopmødet.

Ambitionen er at få folk igennem med deres mening; i stedet for “blot” at reflektere over, hvordan man hjælper folk i nød i Indien eller Bangladesh på grund af global opvarmning, stilles der et dagligt spørgsmål om klima, som man kan svare på, hvis man er heldig at rende på en såkaldt “streetjournalist”! Derved kommer ‘man’  igennem muren, idet Your Climate TV kommer ud i form af feeds på diverse online platforme (vi håber for eksempel at kunne sende live her på klimacommunity):

“YourClimate.TV’s formål er at bringe individuelle deltagere i øjenhøjde, så de får øje på deres fælles værdier og mål. Derved skaber vi en platform for harmonisk samarbejde om
at løse klimaproblemerne.”

Målet er at skabe samarbejde folk imellem og gøre det ved at gøre folk opmærksomme på, at der er andre, der deler ens mening eller mangel på samme. Bagmændene og -kvinderne stammer da også fra virksomheden WeCollaborate, som har til mål at skabe globale samarbejder. Og ved at facilitere mødet på en lettere ukonventionel måde, skabes der nye og spændende fællesskaber:

“WeCollaborate er et online community, der organiserer og opsamler viden, ressourcer og evner for at åbne for Danmarks innovationspotentiale gennem Collaborative Social Innovation”

Det er sågar muligt af hente et kampagnekit til eget brug, et kit, som indeholder blandt andet klistermærker og plakater samt ideer til, hvordan man selv kan lave en kampagne til fordel for en bedre verden med et sundt klima.

Ikke kun til topmødet
Initiativet er ikke kun til for at skabe hype omkring topmødet, men er et ‘ongoing’foretagende, som vil  fortsætte med at sætte fokus på klimaet og skabe debatter på tværs af platforme og befolkningsgrupper, køn, klasse og alder. Hjemmesiden er ikke kun en meget brugbar informationsportal, men ét stort fællesskab, hvor man kan uploade sine videoer og dele tanker med hinanden i forummet — og herved udvide sit netværk af engagerede mennesker og profiler. Men det er ikke kun online, der er action, der vil også blive sendt fra rådhuspladsen i København, fra DGI-byens storskærme og i traditionelt TV.

Med det forestående klimatopmøde i København er der gevaldigt fokus på klima, klimaforandringer og betydningen af politiske og juridiske aftaler — for os, der bor i højindustraliserede lande og for udsatte befolkningsgrupper i verdens udviklingslande. Verdens fattigste rammes ofte først og hårdest af klimaforandringer — oversvømmelser, tsunamier, forlængede tørkeperioder, hvorimod klimaforandringerne et stykke henadvejen kan betragtes som et plus for Danmark.

Læs også: Støt Pakistan!

Bjørn Lomborg tegner fx følgende billede: “Laver man en opgørelse over, hvad den globale opvarmning kommer til at betyde for verdens lande, så er det isoleret set en god ting for Danmark. Ja, vi får vandstigninger, men kan samtidig skære i varmregningen og tjene på øget turisme. Og derfor handler klimaforandringerne først og fremmest om, at det her er et problem for Den Tredje Verden”.

Fra holdning til handling — Giv en ø

Forhandlingerne om juridisk bindene mål til klimatopmødet forventes at blive hårde og lange. De industrialiserese lande er klar til at betale en del af regningen for de klimaforandringer, de skaber, men det er fortsat et stort spørgsmål, om de er villige til at lægge nok penge i kassen for at sikre en optimal og bæredygtig løsning. Noget tyder dog på, at den gennemsnitlige dansker er venligt stillet over for at hjælpe verdens fattigste — i hvert fald når det handler om holdninger. Gallupundersøgelsen skulle være repræsentativ. Hvis folk handler efter deres holdning, må man formode at klimapagnenen “Giv en ø” kan blive en sand julegavesucces. Giv en ø repræsenterer den seneste række tiltag fra Folkekirkens Nødhjælp, der samlet falder ind under konceptet gaver der hjælper!

Fra Giv en ged til Giv en ø

Kampagnen Giv en ged indbragte i 2008 omkring fem millioner og resulterede i 16.000 opmærksomhedsskabende alternative gaver. Konkrete sager, hvor der er en direkte forbindelse mellem problem og løsning, tiltaler generelt betragtet den danske befolkning. En undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4  viste, at vi helst støtter enkeltsager udfra personlig baggrund og prioritering.

Siden er en effektiv oversigt over den igennem årerne voksende klimadebat. Der er ‘rene ord for pengene’ på siden, der for det meste indeholder tekst og kun få billeder. Det er de små grå der er den umiddelbare modtager af denne side. Siden opdateres ikke så ofte, men når den gør er det med relevante artikler og informationer om klimadebat og klima generelt. For eksempel var den sidste post henvendt til de der vil have en overkommelig oversigt over Cop-15 – klimatopmødet i København 2009.

Creative commons: Mattbuck4950

Til de mere læselystne er der også dybere redegørelser for klimaændringerne. For eksempel findes der et 3,7 mb. stort konferencenotat,  udarbejdet af Ellen M. Basse som er en del af Århus universitets klimapanel og dr. jur.

Siden indeholder så at sige hele pakken: Der er information om alt hvad man, om ikke andet så blot undertegnede, kunne ønske sig om klima og hvad der ligger på tungerne i enhver klimadiskussion anno 2009.

Man bliver let og elegant introduceret for alt; lige fra artikler om drivhuseffekten, over de internationale forhandlinger som for eksempel Kyotoprotokollen, til information og perspektivering af co2 neutrale energikilder. Om atomkraft kan for eksempel læse følgende:

“Skal atomkraft formindske udslippet af CO₂ med bare 10 procent, vil det ifølge en rapport fra Massachusetts Institute of Technology, MIT kræve en tredobling af brugen af atomkraft frem til år 2050. Det betyder, at man med det samme skal beslutte at bygger 30 – 40 nye atomkraftværker hvert år.”

Generelt er siden en god informationsportal, eller -blog, for den der vil have gode, men også nuancerede informationer om klima og klimadebat.

Find siden på adressen drivhus.dk

Klimabeat er et ambitiøst arrangement med noget på hjerte og som med bidrag fra alskens kreative og kunstneriske aktører inden for bæredygtighed og klima har til formål at gøre det til en sjov og tankevækkende oplevelse at lære om klima-udfordringer. Klimabeat er en hel dag i klimaets tegn for børn, unge og voksne, med base et  stenkast fra Bella Centeret og det det kommende cop15 topmøde.

Festen starter kl. 22.00, men allerede fra kl. 16.00 er der liv i cykelkælderen med teaterforestilling af performancegruppen Mr. Green, fremstilling af lysende insekter ved Serine Yde og Joan Ledang og servering af økologiske supper ved Soupanatural –
se mere om hele dagens program på:

http://www.facebook.com/event.php?eid=177353612802&ref=ts

PROGRAM FOR AFTENEN
Du kan følges til Under Vand med onemanshowet Kalles World Tour på Nørreport kl.18.30, og i Metroen mod Ørestad st. mellem

kl. 19.00-20.00. 22.00
Producerduoen Granity (Emil Towity og Alexander Grandjean) åbner festen med et ”klima-positivt” og tankevækkende nummer. De har allieret sig med fotografen Thomas Priskorn og vj’en Bjørn Zäll, der leverer en visuel side til nummeret.

22.15
Efter koncert på Nørreport og i Metroen, spiller Kalles Worldtour for tredje og sidste gang koncert i Under Vand med hans pænt energiske onemanshow.
23.00
Baxtalo indskriver sig i den romanske lautari/gipsy musikstil, der emmer af mystik og galskab. Dans, græd eller nyd serenader og balkan-tornadoer.
24.00
Typsy Gypsy/Balkan Hot Steppers ankommer til Danmark fra Belgien for at bakke op om Klimabeat med deres balkan mashups.

Du kan læse mere om Glowing Climate her

FN’s klimachef skeptisk — juridisk vs. politisk bindende Kyoto-aftale

Yvo de Boer -- FN -- klimaforhandlinger. Creative Commons: Wolrd Economic Forum, januar 2009

”Jeg tror ikke, vi kan opnå en juridisk bindende aftale i København. Det tror jeg, vi kan få inden for et år efter København,” udtalte FN’s klimachef, Yvo de Boer, til Bloomberg TV i Barcelona efter enden næstsidste runde af indlende forhandlinger op mod klimatopmødet i Københasvn i december. Det springende punkt tegner til at blive interessekonflikten mellem de industrialiserede lande og ulandende, herunder en lang række lande i Afrika, der for første gang i verdenshistorien er gået sammen for at gøre fælles sag, tale med én stemme — det handler primært om en tvungen begrænsning af co2-udslip samt en finansierinsmodel, hvor de industrialiserede lande støtter ulandende økonomisk. Ulandenes repræsentanter ønsker derudover også en juridisk — snarere end en politisk bindene — aftale, en ny Kytoto-aftale. Politiske løfter er én ting, juridiske forpligtelser én anden, er deres fornuftige argument. Både Reuters og Bloomberg meldte med dystre overskrifter, at en globel klimaftale meget vel kan blive forsinket.

Dystre toner fra G20-møde i St. Andrews, Skotland

Creative Commons: Skreid. Skylinen over Saint Andrews, i Skotland. Illustration: Dystre toner inden klimatopmødet 2009 i København.

Nyhedsbureauet kunn efter G20-mødet bringe følgende pressemeddelelse fra de deltagende landes finansministre. G20  repræsenterer de mest indflydelsesrige i- og ulande:

”Vi forpligtede os til at skride til handling for at imødegå truslen fra klimaforandring og arbejde for et ambitiøst resultat i København. Vi drøftede muligheder for klimafinansiering og anerkendte nødvendigheden af i betydeligt omfang og hurtigt at øge størrelsen og forudsigeligheden af finansieringen for at opnå en ambitiøs international aftale.”

Det britiske værtskab forsøgte at lempe en finansieringsmodel dækkende klimaforandringer fra 2020 og frem igennem. En finansieringsmodel, der lød på 100 milliarder dollars. Men de store lande kunne ikke blive enige om en fornuftig måde at dele den regning på. Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble udtalte i den forbindelse til nyhedsbureauet ARP:

“En gruppe vækstøkonomier gjorde det mere eller mindre klart, at de var uvillige til at investere deres egne penge i kampen mod klimaforandring.”

Direktør for mijøorganisationen WWF i Skotland Richard Dixon karakteriserede mødet som en “stort set ligegyldig mellemregning”.

EU’s økonomer anslår, at udviklingslandene har brug for en årlig støtte på 100 milliarder euros for at nå tilstrækkeligt ambitiøse klimaforandringsmål. Noget tyder på, at det budget bliver svært at få til at gå op.

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: openDemocracy

Begrundelsen lyder, at formanden for EU-kommissionen ikke kan nå at få navne og ansvarsporteføljer på plads inden. Høringerne var ellers aftalt til at finde sted d. 25. november, men den tidsplan ser nu ud til at skride. Sammenlagt betyder det, at Lars Løkke Rasmusen har en grund mindre til at vælge Connie Hedegaard som del af en den ny EU-kommission, højst sandsynligt i rollen som klimakommissær.

Det er svært at vide, om formandsskabet udsætter beslutningen for at give Connie Hedegaard tid og mulighed for at fortsætte klimatopmødet. Man kunne forestille sig en vis modvilje mod et karriereskift midt i forhandlingsridtet. En alternativ vinkling ville være, at klimatopmødet kommer til at tjene som en art afgangseksamen for Connie Hedegaard. Bestås eksamen, er posten klar. Går det knap så godt, ja — så må tiden vise, hvad der sker.

Folkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.

Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.

Creative commons: BE KHE

Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.

Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:

“Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne”

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsatser.

Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.

Creative commons: Lord Ferguson

Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.

-

-

Et hurtigt kig

Tager man et kig ned over siden for Klimaforum09 finder man nyheder og updates, der hurtigt gør een klogere på hvad det her handler om: En lang række af samarbejdspartnere har sat sig sammen og stablet et alternativt klimatopmøde på benene, et møde hvor alle skal kunne komme til orde i modsætning til det møde der afholdes i Bella Centret, ligeledes i december:

“Ideen er at skabe et rum, hvor alle, som ikke er inviteret med i Bella Center, kan mødes og udvikle løsninger på klimakrisen, måske den alvorligste og mest påtrængende udfordring, menneskeheden nogensinde har stået overfor.”

Denne udmelding finder man under “Om Klimaforum09″, bortset fra det lille “måske”, så defineres den problematik klodens samlede befolkning står overfor, som værende den største udfordring nogensinde. Og det kan der være noget om. Ikke nok med hundredeårskrigen, 1864, de to verdenskrige og sidst men ikke mindst den kolde krig. Hertil pesten og koleraen, men nu står vi med håret i postkassen efter rundt regnet 150 år med industrialisering og massiv udledning af Co2 i vores elskede atmosfære. Det lyder i undertegnedes øre ikke helt ved siden af. Det er svært at indgå forlig eller våbenhvile i en kamp med klimaet. Og behovet for at gøre noget nu er heller ikke helt af vejen. Kyotoaftalen løber ud i 2012 og Cop-15 er den sidste rigtige mulighed for at få en aftale i hus hvis ikke vi skal lade det op til mindre sammenslutninger at bestemme over fremtidens klimaændringer. Skaderne er allerede sket. Og hvis vi ikke kæmper på alle fronter kan vi om 50 år eksempelvis stå med en middeltemperatur der ligger langt over det af eksperter anbefalede, hvilket vil være fatalt for mindre øgrupper med samt andre befolkningsgrupper.

Mere end bare et formelt møde

Klimaforum09 henvender sig ikke kun til den ‘i islandsk sweater klædte’ hardcore miljøaktivist, men er et brede forum hvor der også arrangeres workshops, vises teater og sågar kan man lære at plante en skov af en indisk miljøforkæmper den 18 december. Blandt noget af det mere seriøse kommer der i december 50 klimaofre til landet, 50 af de heldige må man sige da 1.500 søgte om “klimaasyl” men der kunne kun huses og betales for rejsen til de 50. Klimaofrene kommer med meget forskellig baggrund men fælles for dem er at de vil tale en sag som for eksempel de oprindelige folk i Paraguay ikke selv kan. Ofrene lever og døjer med tørke som bare en af de mange konsekvenser af klimaforandringerne i deres daglige liv for oprindelige folk der i forvejen ikke bidrager synderligt til den globale opvarmning. Herhjemme sætter Klimaforum09 også fokus på problematikken og har lavet følgende præsentationsvideo:

Deklarationen

Samtidig med at diverse workshops og teaterforestillinger løber af stablen findes der online en deklaration hvor man kan tilmelde sig et forum og være med til at diskutere alverdens klimaproblematikker med de mål fo røje at udarbejde en deklaration der skal inspirere til at lave et globalt samarbejde for verdens klima og de udsatte:

“Klimaforum-deklarationen [vil] slå til lyd for et mere socialt retfærdigt verdenssamfund. Den vil også understrege, at det fordrer grundlæggende forandringer i samfundets sociale og økonomiske strukturer, hvis de destruktive konsekvenser af den menneskeskabte globale opvarmning skal imødegås.”

Det er ikke kun teknikken og de store ord der kan redde verdens klima og problematikker, men det er nødvendigt med en omfattende ændring af vores økonomi og sociale indretning. Hermed tager Klimaforum fat på det kommende samarbejde og lad os håbe det ikke er det sidste vi hører til det. Deklarationen udarbejdes i løbet af de 4 første dage af mødet og man kan få sit ord med ved at joine deres forum.

]]> http://klimacommunity.dk/klimaforum09-det-alternative-klimatopm%c3%b8de-i-dgi-byen/feed/ 2 http://klimacommunity.dk/connie-hedegaard-pa-vej-til-eu/ http://klimacommunity.dk/connie-hedegaard-pa-vej-til-eu/#comments Tue, 27 Oct 2009 09:45:22 +0000 admin http://klimacommunity.dk/?p=314 I midten af september spekulerede vi over, hvorvidt Danmarks klimaminister Connie Hedegaard var på vej til EU som klimakommissær. Årsagen var en sjælden enighed mellem både repræsentanter for Connie Hedegaards eget parti, hvoraf mentoren Per Stig Møllers tilkendegivelser var særligt interessante, og repræsentanter for oppositionen, fx Dan Jørgen, der fungerer som næstformand for EU-parlamentets miljøudvalg. I løbet af de seneste par dage er der blevet båret mere ved til rygtebålet.

Creative Commons: Klmicea -- illustration: Connie Hedegaard på vej til EU-kommissærpost?

Fra dansk hold er Eva Kjer Hansen, Ulla Tørnæs & tilsyneladende også Bertel Haarder i spil som kandidater til stillingen som EU-kommissær (Eva Kjer Hansen som lanbrugskommissær & Ulla Tørnæs som udviklingskommissær), men meget tyder på, at Connie Hedegaard er Danmarks stærkeste kort til posten pt.Den 21. oktober kunne Berlingske Tidende således bringe historien om, at EU-kommissionens formand José Manuel Barroso skulle have udtrykt markant interesse for Hedegaards kompetencer over for Danmarks  statsminister Lars Løkke Rasmussen. Set i et større EU-politisk spil skulle Danmark være sat under pres for at finde en afløser for Danmarks afgående EU-kommissær Mariann Fischer Boel. Beslutningskompetencen og ansvaret ligger hos statsministeren, og der spekuleres i hvorvidt den prestigefyldte post tilfalder en af samme partifarve som Mariann Fischer Boel. Bertel Haarder har tidligere været fremhævet som et oplagt bud, men formandskabet foretrækker øjensynligt en kvindelig kandidat for at opnå en bedre kønsmæssig repræsentation. Målet er 33% kvinder på kommissærposterne.

Kommissærpost — mellem prestige og fedtspil

Politiken citerer en anonym regeringskilde for, at der er “gået fedtspil” i sagen. En udnævnelse vil efterlade et tomrum i dansk klimapolitik. Politiken Søndag kunne oplyse, at Connie Hedegaard havde haft møde med Lene Espersen, der er Det Konservative Folkepartis formand, om muligheden for at overgå fra dansk politik til EU-politik. Hedegaard skulle efter sigende have udtrykt stor interesse for kommissærstillingen samt opfordret Lene Espersen til at gøre, hvad hun kunne for at den nyoprettede stilling tilfaldt Danmark.

En kilde placeret tæt på regeringen udtalte i den forbindelse til dagbladet:
“Med den profil, Connie har fået med sit arbejde forud for klimatopmødet i København, vil en kommissærpost passe godt til hende. Det ligger godt til hendes ambitioner om at blive på den internationale scene, hun vil gerne fortsætte med klima, og det passer godt til hendes måde at lave politik på”

Connie Hedegaards baggrund

Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet — et fag, hun deler med mentoren, Per Stig Møller, som er dr.phil. i litteraturvidenskab på en afhandling om Kaj Munks forfatterskab — og historie. Forsvarspolitisk ordfører 1987-89. Politisk ordfører 1989-1990; Journalist ved Berlingske Tidende, 1990-1994. Miljøminister fra 2004 til 2007. Klima- og energiminister fra 2007 og frem. Connie Hedegaard står bag udgivelsen Da klimaet blev hot fra 2008.

Blogmediet anskues af den brede befolkning som et nichemedie — men en forskydning er ved at ske. Den svenske modeblogger Isabella Löwengrip har om nogen formået at få forbrugere, kommunikatører og andre profesionelle aktørers øjne op for, at folk i høj grad lader sig holdnings- og handlingspåvirke online. Traditionelt har bloggen været forstået som en personlig, subjektiv formidling. Med Isabellas Löwengrips succes fulgte en kritisk masse af læsere, der gjorde bloggen til en interessant annonceplatform for firmaer. I forbindelse med årets Blog Action Day lykkedes det for de tilmeldte bloggere at sætte fokus på Climate Change — altså klimaforandringer. Ifølge en analyse foretaget af Blogpulse.com steg trafikken omhandlende klimaforandringer med ca. 500% den 15. oktober, og historien om social media-initiativet fandt vej til tunge, industrielle spillere som fx amerikanske CNN.

Initiatvet kan dokumentere 32,000 henvisninger, hvilket betyder at Blog Action Day som minimum har resulteret i 32,000 blogposts om klimaforandringer. Og artiklerne kommer ikke fra hvem som helst. Den britiske premierminister Gordon Brown åbnede blogballet ved midnat engelsk tid, med følgende ord:

“Climate change is the biggest threat to all our futures. It will affect every individual, every family, every community, every business and every country.” Klimaforandring er den største trussel mod vores fælles fremtid. Klimaforandringerne vil påvirke hvert menneske, enhver familie, ethvert fælleskab, enhver virksomhed og ethvert land!

Barack Obamas tunede senere ind — ligesom miljøorganisationer som Greenpeace, Oxfam og The Nature Conservancy.

155 lande. 13,442 blogs. 18 millioner læsere!

Klimatopmødet 2009, Thomas Beckers og Connie Hedegaard

Danmark og den danske regering skal være vært for COP15-klimatopmødet i december. Klimaministeriet beskyldes for at have rod i økonomien såvel som personaleadministationsforholdene. Klimachefforhandler Thomas Becker blev fritstillet i sidste uge. Udover at være Danmarks internationale chefforhandler inden for klimaområdet, er Thomas Becker idémanden bag klimatopmødet i december. Man kunne vælge at gå ned i den lidt ældre historie om Thomas Beckers bil — en Mercedes fra 1983 med en vægt på 1,7 ton. Ikke verdens mest klimavenlige bil. Det vil vi ikke gøre. Der er langt større temaer på spil, tyder meget på.

I første omgang lød begrundelsen for fritstillingen på rod i bilagene. Men tilsyneladende sagde Thomas Becker selv op for derefter at blive fritstillet. Rod i bilagene burde vel udløse en advarsel eller en fyring, hvis det stod slemt til, vil de fleste intuitivt tænke. Connie Hedegaard har valgt at påberåde sig inhabilitet, fordi hendes søn siden børnehaveklassealderen har været gode venner med Thomas Beckers søn.

Det udredende og forklarende arbejde, som miljøorganisationer såvel som oppositionen har insisteret på, er derfor skibbet videre til Brian Mikkelsen i Justitsministeriet. Påberåbt inhabilitet eller ej så sidder Connie Hedegaard med ved bordet i morgen ved at hastemøde i Folketingets Miljøudvalg, der skal behandle “uroen i Klimaministeriet”. Vi er spændte på at se, hvad sagen ender med.

Og så over til de mere positive historier –

Brasilien vil reducere skovrydning med op til 80%

Creative Commons: leszekwasilewski, Iguaco, Brasilien

Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva udtalte fornyligt, at der arbejdes fokuseret på at reducere skovrydningen med 80% inden 2020 –hvilket vil betyde en udledningsreduktion af kuldioxid på 4,8 milliarder tons. Samtidig med at det ambitiøse og ganske konkrete mål blev annonceret, henstillde Lula da Silva til, at de rige lande bidrager økonomisk til at støtte udviklingslandende. “(Industrilandene) bør ikke blot komme med initiativer, der kan nedbringe deres egne udslip, men også afbøde al den øvrige skade, som de allerede har påført kloden. Vi må skelne mellem rige lande, der har haft industriel udvikling gennem mere end 150 år, og fattige lande, som først nu er begyndt at udvikle sig. De rige landes ansvar for den globale opvarmning er langt større end de nyligt industrialiserede lande”

Afrikanske lande står sammen og taler med én stemme

Creative Commons: Geofthere -- Western Cape -- Sydafrika, 2006

Formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union Jean Ping udtalte i forbindelse med et møde om bæredygtig udvikling til det franske nyhedsbureau AFP, at “Politikerne er nødt til at begrænse udledningen af drivhusgasser og overholde princippet om, at forurenerne betaler.”

Læs også: Afrika — verdens fattigste kontinent.

Afrikanske lande vil stå sammen og tale med én stemme for at stå stærkt over for verdens rigeste nationer. Oprejsning og erstatning bør påhvile de lander, der udleder de største mængder drivhusgasser. Afrika, verdens fattigste kontinent, tegner sig blot for 4% af den globale udledning, selv om kontinentet er verdens anden størtse verdensdel med landmasser, der anddrager 20% af Jordens areal.

Det var alt herfra i denne omgang. Senere vil vi vende tilbage med en gennemgang af diverse interessante blogsposts, vi er stødt på i løbet af Blog Action Day 2009!

Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.

Creative commons: Jam343

Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser.  Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.

 

Creative commons: Wili_Hybrid

Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.

Kyoto Tower & Station -- Creative Commons: Mshade

Nationale såvel som internationale miljøorganisationer har svært ved at forstå meldingen fra det svenske formandskab om at skrotte Kyotoaftalen. John Nordbo fra WWF, Verdensnaturfonden, udtaler: “Det er en sindssygt uheldig melding. Det er dilettantisk, at man på den måde stiller spørgsmålstegn ved de rige landes forpligtigelse, når man gerne vil have udviklingslandene til at gøre en større indsats.” Vores skandinaviske broderfolk, Norge, spillede mere positivt ud til klimamødet: Norge lovede en reduktion på 40%, hvad angår udledningen af drivhusgasser.  Norge er, som den informerede læser vil vide, ikke medlem af EU. Topmødet i Bangkok har ifølge mange journalister været uheldigt derved, at linjerne mellem de udviklede lande, repræsenteret af USA og EU, og udviklingslandende, er blevet trukket skarpere op. Hvis klimatopmødet i København i december skal vise sig succesrigt, kræves der samarbeje på kryds og tværs af rigdomsgrænser. Noget tyder på, at det går i den forkerte retning.

Creative Commons: Marufish, Kyoto, efterår 2007

Jairam Ramesh, Indiens klimaforhandler, tegner til at blive en af de centrale kræfter op til og under klimatopmødet senere på året.  Et godt sted at starte kunne være forelæsningen ved Columbia Law School  og Columbia Business School i september 2009. Titlen er The Indian Road to Copenhagen — eller på dansk: Den indiske vej til København:

Creative commons: Sunpig

Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.

Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.

Creative commons Andjohan

Historien om den vedvarende energi
Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.

I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.

Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.

Oxfam, foto: Ng Swan Ti. Taget ifm. FN's klimakonference i december 2007

Hvem tilbyder klimakommunikation? el. Klimmakommunikation ifølge Google
1) Klimakompasset optræder som de første ved en søgning på termen “klimakommunikation”. Der går en lige tråd fra navnet til ydelsen, må man sige, som beskrives således: “Enhver klimastrategi kan med fordel indeholde en plan for, hvordan og hvor meget I vil gøre jeres interessenter opmærksom på virksomhedens arbejde med klima.” Initiativet Klimakompasset opstået som et samarbejde mellem DI, Dansk Industri, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som figurerer under Økonomi- og Erhvervsministeriet. En klimastrategi, der sigter mod at reducere virksomheden udledning af co-2, kan etableres; og efterfølgende skal den beslutning og handling så kommunikeres — internet og eksternt. Det ligger i tråd med klassik corporate social responsibility, hvor virksomheder agerer socialt ansvarligt.

2) Mannov. Man kunne som virksomhed også vælge at outsource klimakommunikationen til en ekstern samarbejde. Nr. 2, når man søger på klimakommunikation, kommer PR-bureauet Mannov. Mod betaling kan man få hjælp til fx følgende (kilde: Mannovs hjemmeside, underemne: klimmakommunikation):

• Planlægning af COP15-indsats
• Strategi, planlægning og eksekvering af kommunikation
• Klimakommunikation som led i kendskabs- og imageopbygning
• Beredskab og medietræning
• Træning af ”klima-talsmænd m/k”
• Medieplaner, pressekontakt
• Relationsopbygning til samarbejdspartnere
• Nyhedsbreve , konferenceaviser, rapporter og anden faglig formidling
• Intern kommunikation om klima og miljø
• Strategier for brug af klimaindsats i rekruttering?

Der er noget at ta’ hul på.

3) Kommunikatiosnvirksomheden Operate kommer ind på en tredje plads af virksomheder, der placerer sig fornuftigt i søgemaskinerne på dansk grund. Operate sigter mod at skabe maksimal værdi i forbindelse med kommunikation af klimaprofiler — og hjælper “virksomheder, kommuner, organisationer og offentlige myndigheder”, såvel med at udvikle, formulere og kommunikere klimaprofilen.

4) Gyldendal. Gyldendal har også kastet sig ind i kampen om (opmærksomheden på) klimaet.  Udgivelsen Førstehjælp til klimakommunikation af Marie Kraul og Sascha Amarasinsha
Marie Kraul, Sascha Amarasinha, sigter mod at skabe en letlæst introduktion til,  “[...] virksomheden, der hurtigt vil i gang med at fortælle de gode, grønne historier.”.

Dansk er et taknemmeligt sprog, i hver fald hvad angår muligheden for at danne nye komposita (altså sammensatte ord). Klimakommunikation, krisekommunikation, medarbejderkommunikation, forandringskommunikation, osv. ad infinitum. Og her opdagede den ivrige skribent så, at emnet faktisk allerede er fint dækket på Kommunikationsforum.dk. Både af modtandere af klimmakommunikation, og folk der mener, at det måske ikke så meget er en disciplin som et begreb, og det gi’r go’ mening. Læs evt. mere her: Klimakommunikation er altså bare kommunikation.

Fra Corporate Social Responsibility til borgerjournalistik

Græsrodsbevægelserne, som fx Blog Action Day-initativet, vi tidligere har omtalt, og de mere corporate-tonede initiativer vil følge forskellige strategier — og her på redaktionen glæder vi os til at følge forskellige initiativer. Antallet af tilmeldte blogs til Blog Action Day 2009 er siden den 28. september, hvor vi skrev om initiativet, steget til det dobbelte! Og der er stadig nogle dage tilbage at løbe på. Læserskaren anslås at anddrage 10 millioner mennesker.

Målgruppen er mindre og mellemstore virksomheder, der kan få tilført videns- og udviklingsressourcer fra centrets stab af ingeniører og biologer. Udviklingsarbejdet foregår gennem forsøg, teknologioverførsel, brugerinddragelse, hvilket skaber prototyper, demostrationsanlæg og dokumentation. Teknologierne er typisk prækomercielle og kunne fx være bølgekraft, soceller, planteolie samt brint til transportbrug.

Den slags forskningsstøttede udviklingsinitiativer, der sigter mod at satse på vedvarende energi, agter vi her fra redaktionen at følge nøje i den kommende tid.

Folkcecenter for Vedvarende Energis faciliteter til forsøg og afprøvning

Creative Commons: Dave Haygarth; Scout Moor Windpark

¤ Bølgekraft. På Folkecenterets Prøvestation ved Nissum Bredning, som er den eneste i Danmark, har været afprøvet mere end 20 forskellige bølgekraftmaskiner.

¤ Vind-brint-bil forskningen er foregået siden 1994 i samarbejde med institutter og virksomheder i  Tyskland, Ukraine og Danmark. Der er på Folkecenteret opstillet et 1 kw og et 20 kw elektrolyseanlæg, samt brintfyldestation og brintkraftvarmeanlæg. Det er stadig de eneste anlæg til brintfremstilling i Danmark.

¤ Planteolie (PPO) fremstilling og anvendelse i biler til CO2 neutral transport: I samarbejde med et tysk institut, som indledtes i 1993, er konverteret over 100 personbiler. 200 danske landbrug har etableret produktionsanlæg for egen fremstilling af planteolie i kombination med kraftfoder.

¤ Integration af solceller i bygninger: Vi har siden 1995 dannet 5 virksomhedskonsortier, som på grundlag af Folkecenterets F&U fremstiller og markedsfører solceller, der er integrerede i bygningskomponenter af ny konstruktion: i termoruder, solmarkiser, facader og 2 typer tagplader.

¤ Systemudformning og komponentafprøvning med energiautonome og integrerede systemer, hvor en række vedvarende energiformer, vindenergi, biomasse, solenergi, er planlagt som et samlet system med 100% VE selvforsyning.

¤ Gårdbiogas: Ifølge evalueringsrapport fra 2001 er gårdbiogas blevet kommerciel i Danmark ved anvendelse af Folkecenter teknologi og indsats.

¤ Indenfor ulandsteknologi har vi faciliteter og viden indenfor netuafhængig energiforsyning.

¤ Grøn spildevandsrensning. Vi har 5 forskellige anlæg, der kan tilføres forskellige former for spildevand fra husholdninger, landbrug mv. og operere uafhængigt af hinanden.

Her på Klimacommunity.dk er vi glade for at kunne støtte årets Blog Action Day. Dels med omtale, dels med links fra menuen i højre side og dels med en featureartikel om klimaforandringer på aktionsdagen d. 15. oktober 2009. Nonprofit-partnere tæller tunge aktører som Verdensnaturfonden WWF, Greenpeace, Oxfam, Care & Amnesty International. Derudover deltager nogle af verdens mest læste blogs: fx Googles blog, Mashable, Autoblog, DailyBlogTip, BloggingStocks, GlobalVoices.

Kronprinsen, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, og en lang række sociale medier (Twitter, Facebook, YouTube) køres nu i stilling for at skabe opmærksomhed om og dialogmuligheder i forbindelse med klimatopmødet til december. Initiativet, der forankret i Udenrigsministeriet, sigter mod at skabe synlighed og deltagelse.  Søgegiganten Google er også en del af mediestrategien. Klavs A. Holm, der fungerer som ambassadør for public diplomacy [offentlighedsdiplomati] udtaler:

“Der er ingen vej uden om Google, når man vil have verdenssamfundet i tale. De har næsten monopol på informationssøgning, så det er en central platform at benytte.”

En officiel videokanal etableres i samarbejde med Google/Youtube — Raise Your Voice

Centralt i onlineindsatsen står den nyetablerede tv-kanal “Raise Your Voice”, der pt.  byder på klimaindlæg ved prominente personer så som Kronprins Frederik, Statsminister Lars Løkke Rasmussen og FN-klimachef Yvo de Boer. På sigt er det meningen, at siden skal fungere som et ægte dialogisk rum, hvor alle kan indsende klimavideoer og deltage i debatten ved fx at stille spørgsmål til klimaforhandlingerne mellem verdens ledere til klimatopmødet i december 2009. En del af de uploaede videoer vil blive streamet til COP 15, som er den officielle betegnelse for klimatopmødet, og et mindre videostudie opstilles, så klimatopmødedeltagere kan gå i direkte interaktion med udefrakommende spørgsmål og debatindlæg. Google Earth, som er en slags virtuel globus med fantastiske zoom-funktioner, vil også blive inddraget i medieindsatsen, fx til at illustrere hvor og hvordan klimaforandringer rammer.

Klavs A. Holm udtaler til Berlingske Tidende:
“Hele formålet er at gøre klimakonferencen så åben, som det overhovedet lader sig gøre og forsøge at lægge et pres på beslutningstagerne via den globale opinion. Vi kan ikke styre kommunikationen, men vi kan betjene offentligheden med interessante faciliteter.”

Det er vist ikke tidligere set, at en statslig dansk organisation indgår i så direkte samarbejde med en af verdens mest tonesættende virksomheder inden for online-medier. Samarbejdet mellem den danske stat og Google præsenteres senere på dagen på et pressemøde i New York af Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Bundlinjen trues af klimaforandringer

World Trade Center -- Creative Commons: Sister72

Virksomheder, er ifølge mange, sat i verden for at tjene penge — tjene penge til dens ejere, værende det sig direkte ejere el. aktionærer. Når indtjeningen er truet, så må virksomheden handle. Og noget tyder på, at Corporate America er begyndt at ta’ klimaforandringerne alvorligt, for flere og flere forventer, at der vil blive indført økonomisk regulering af udledning af drivhusgasser — og den slags betragter virksomhedslederne og -rådgiverne som en svært kvantificerbar risiko.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Brad Figel, Director of Government Affairs, Nike udtalte sidste uge ved en Capitol Hill-briefing: “Hvis vi ikke gør noget nu, bliver det bare dyrere, mere kompliceret — en større risiko!”

Et stigende antal amerikanske virksomheder er begyndt at offentliggøre tal for deres udledning af drivhusgasser, som menes direkte at lede til klimaforandringer, samt planer for, hvordan de agter fremtidigt at nedbringe udledningen.

Carbon Disclosure Project og Starbucks Corporate Social Responsibility-strategi

Lukket Starbucks -- Creative Commons: Shawn Henning

Carbon Disclosure Project er et tiltag, der monitorerer klimapolitikken for langt størstedelen af de virksomheder, der er med i S&P 500-aktieindekset. I år kunne 52% af virksomhederne meddele, at de har sat mål for at reducere udledningen af drivhusgasser, sidste år var tallet blot 32 procent. Virksomhederne ser den globale opvarmning som en direkte trussel mod deres bundlinjeresultater. Fx udtaler Starbucks Jim Hanna — med titlen Director of Environmental Impact — at klimaet er “top of mind” hos en lang række af kaffekædens kunder. Indsatsen mod klimaforandringer er udover at være en Corporate Social Responsibility-indsats også en del af rekrutteringsstrategien. For at vinde de bedste hjerner til fremtidige jobs, anser kæden det for vigtigt at holde klima- og miljøfanen højt.

1# Minimer risikoen for farlige klimaændringer, og hold den globale temperaturstigning så langt under 2 grader over det førindustrielle niveau som muligt.
Ifølge IPCC’s anbefalinger med god sikkerhedsmargien betyder det:
1 – Atmosfærens indhold af drivhusgasser skal stabiliseres på maks. 350 ppm CO2-ækvivalenter
2 – Rige lande skal reducere deres udslip med minimum 45 % i forhold til 1990 niveau, heraf min. 30-40 % på hjemmebane plus støtte til en reduktion svarende til 5 % på skovområdet og op til 10% i andre sektorer i ulande.
3- De ressourcestærke ulande skal reducere deres udslip signifikant i forhold til business as usual-fremskrivninger, forudsat at teknologi og finansiering stilles til rådighed – også til tilpasning.

2# Finansiering fra de rige lande skal være tilstrækkelig.
Finansieringen skal blandt andet tilsigte:
1 – Skovbeskyttelse, som skal finansieres tilstrækkeligt, herunder kapacitetsopbygning, international overvågning af systemet, beskyttelse af skovdækket i lande uden stor afskovning og selvfølgelig bremsning af global afskovning og skov ødelæggelse.
2 – Tilpasning og teknologioverførsel til ulande, som skal finansieres tilstrækkeligt
3 – Finansiering, som skal være additionel, dvs. ud over den almindelige ulandsbistand. Den må ikke gældsætte ulandene.

3# En skov mekanisme skal oprettes til at bremse skovødelæggelse i ulande
1 – Den skal have som mål at reducere den globale afskovning til nul i 2020
2 – Den skal omfatte forsikring mod senere skovødelæggelser – især hvis reduktionen i udledningen bruges til at opfylde målbare reduktionsforpligtigelser.

4# Skovmekanismen må ikke kompromittere menneskerettigheder eller bevaring af biodiversitet
1 – Den skal overvåges internationalt, og dens betydning for afskovning, mennesker i skovene, biodiversitet, m.m. skal evalueres løbende af et uafhængigt internationalt organ.
2 – den skal omfatte naturlig skov – ikke plantager eller meget intensivt forvaltede skove med karakter af plantager.
3 – Den skal indebære anerkendelse af og respekt for oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder inkl. retten til deres jord, til traditionel brug af skoven og til at have indflydelse på egen udvikling.
4 – Den skal prioritere fattigdomsbekæmpelse og bevarelse af skovkorridorer og områder med høj biodiversitet. Finansiering skal i så høj grad som muligt komme lokalbefolkningen til gavn og f.eks. sikre dem en rimelig indtægt fra skovforvaltning

5# Rige lande skal opgøre menneske skabte udledninger fra skov så fuldstændigt som teknisk muligt og sammenligneligt med opgørelserne for industri
1- Hvis skovødelæggelser pga. naturkatastrofer skal kunne trækkes fra, skal landene dokumentere, de har forvaltet skovene forsvarligt

6 # Landene skal bremse det ubæredygtige forbrug, som bl.a. er indirekte skyld i store skovødelæggelser
Det gælder bl.a.:
1- Tømmer og træproduktion, der ikke er bæredygtigt produceret
2 – Forbrug af palmeolie, soja, sukkerør og kød
3 – Biobrændsel til transport, som skal begrænses til områder hvor andre former for vedvarende energi er utilgængelige

Kilde Skov & Folk – Nepenthes medlemsblad årgang 26 – 3 /2009
Foto: Kakamega Forest National Reserve – Creative Commons

Connie Hedegaard, Danmarks klimaminister, til klimakongress v. Københavns Universitet, marts 2009 -- Creative Commons: Københavns Universitet. Foto af Lizette Kabré

Medierne har den sidste uges tid svirret med historier om, at Danmarks klimaminister måske er på vej til Bruxelles. I går udtalte socialdemokraten Dan Jørgensen, der er næstformand i EU-Parlamentes miljøudvalg, til Dagbladet Politiken: “Jeg har forsøgt at lede efter gode argumenter, som taler mod Connie Hedegaard, men jeg kan simpelthen ikke finde nogen. Hun vil være et glimrende valg.”  Ud over Socialdemokratiet står store dele af oppositionen også bag Connie Hedegaard som ny klimakommisær. Af andre danske mener har de kvindelige ministre Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs været nævnt, men oppositionen foretrækker tydeligt og klart Connie Hedegaard, som de mener har markeret sig flot på den internationale scene, og derudover byder på en stemme, der bliver hørt på tværs af grænsen og politiske skel. SF’s nyvalgte EU-parlamentartiker Emilie Turunen indfanger den karateristik i sin udtalte støtteerklæring: “Vi foretrækker helt klart Connie Hedegaard. Hun er skarp, og hun har international erfaring, og så virker hun noget mere slagkraftig end de øvrige navne, der har været nævnt”.

Støtte til Connie Hedegaard fra det konservative bagland
Det var Per Stig Møller, der slog det første slag for, at Connie Hedegaard ville gøre sig godt som klimakommissær. Per Stig Møller er kendt for sin mentorrolle i forhold til Connie Hedegaard. På det nyligt afholdte konservative landsråd var det ganske tydeligt, at Hedegaard er en særdeles populær og vellidt politiker, der kombinerer vid, entusiasme og vedholdenhed — hvilket arbejdet som ambassadør for klimatopmødet har vist igen og igen. Man kunne gisne om Per Stig Møllers motivation for at anbefale Connie Hedegaard til posten som klimakommissær var udløst af egeninteresse — en interesse i at fjerne en potentiel kandidat til den prestigefyldte udensrigsministerpost. Men det forholder sig nok snarere således, at Per Stig Møller ganske enkelt er af den opfattelse, at Hedegaard kan gøre et fremragende stykke arbejde for verdens klima — og Danmarks anseelse i forbindelse med kampen mod klimaforandringer — i Bruxelles. Berlingske Tidenenes politiske kommentator Thomas Larsen skrev fx i sin analyse af Stig Møllers anbefaling af Hedegaard:

“Det er paradoksalt nok Connie Hedegaards nære alliancepartner og mentor, udenrigsminister Per Stig Møller, som har åbnet diskussionen om hendes fremtid.I fuld offentlighed har han udtalt, at Connie Hedegaard kan blive en strålende kommissær. Meldingen har udløst lige dele forbløffelse og syrlighed. Forbløffelse fordi regeringstoppen ikke ligefrem står og tripper for at få åbnet for spekulationerne om kommissærposten. Og syrlighed, fordi en del politikere mener, at Per Stig Møller kan have en personlig interesse i at eksportere Connie Hedegaard til Bruxelles. Dermed mister han en væsentlig konkurrent til posten som udenrigsminister, lyder den barske analyse.

Sagen er dog snarere den enkle, at Per Stig Møller rent faktisk mener, hvad han siger – nemlig at klimaministeren kan blive en fremragende kommissær – og han ønsker derfor at markere, at de Konservative står med en uhyre kompetent kandidat til kommissærposten.” (Berlingske Tidende, d. 11 september 2009)

Connie Hedegaards baggrund
Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet — et fag, hun deler med mentoren, Per Stig Møller, som er dr.phil. i litteraturvidenskab på en afhandling om Kaj Munks forfatterskab — og historie. Forsvarspolitisk ordfører 1987-89. Politisk ordfører 1989-1990; Journalist ved Berlingske Tidende, 1990-1994. Miljøminister fra 2004 til 2007. Klima- og energiminister fra 2007 og frem. Connie Hedegaard står bag udgivelsen Da klimaet blev hot fra 2008.

]]> http://klimacommunity.dk/connie-hedegaar-som-eu-kommiss%c3%a6r/feed/ 3 http://klimacommunity.dk/climate-cup-2009-vindere-klimaforandringer/ http://klimacommunity.dk/climate-cup-2009-vindere-klimaforandringer/#comments Fri, 11 Sep 2009 10:36:41 +0000 admin http://klimacommunity.dk/?p=87 Stirling modtog innovationsprisen

Under årets Nordic Climate Solutions-konference i Bella Center i København kåredes de seks vindere af årets Climate Cup. 19 virksomheder og initiativer var nomineret for deres klimaindsats — og årets hovedpris (for innovation) blev af Hans Kongelig Højheds Konpris Frederik overrakt til Stirling DK, der har udviklet en teknologi, der muliggør omdannelse af biomasse til el og varme — som gør kunder selvforsynende med co2-neutral varme og elektricitet udvundet af brændselskilder såsom træflis og halm. Stirling vandt prisen i hård konkurrence mod virksomheder såsom Weel & Sandvig, Danfoss, We:do:wood, Wave Star Energy, Flex-Controls,  Nicodesign og og Viva.

Hvad er Climate Cup?

Når man besøger Climate Cups hjememside, mødes man af en gennemgang af en række centrale begreber: co2-reduktion, strategisk klimaindsats, klimavenling innovation, partnerskab til fordel for klimaet — og slutteligt en opfordring til handling: Gør en indsats for klimaet! Climate Cup sætter klima- og miljøproblematikker til debat — aktører bag er PriceWaterhouseCoopers, Mandag Morgen, Berlingske Tidende og Royal Awards for Sustainability [bæredygtighed]. Årets Climate Cup løb af stablen d. 9. september 2009 i Bella Center. Årets dommerkomité bestod af: Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk; Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden; Professor dr. agro. John Roy Porter; Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør, PKA; Domingo Jiménez Beltrán, talsmand og initiativtager for Royal Awards for Sustainability. Dommerkomiténs formand, Lise Kingo, udtalte om vigtigheden af fokus på klimaet, klimaforandringer og klimaproblematikker generelt:

“Klimaudfordringen er en mulighed for at tænke radikalt nyt og gøre vores samfund mere bæredygtigt. Det handler lige så meget om at sikre en balanceret økonomisk og social udvikling som at passe på miljøet og jordens ressourcer. De mange deltagere i Climate Cup 2008 viste en forfriskende bredde i nye ideer og konkret handling, som kan drive forandring og inspirere andre. Vi har brug for meget mere af det, og derfor vil vi glæde os til at få endnu flere indstillinger i år.”

Partnerskabsprisen går til Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi

Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi-partnerskabet, der går under betegnelsen Nødstrøm, vandt partnerskabsprisen til årets Climate Cup. Erhvervschef Anne-Mette Nielsen udtalte i den forbindelse:

“Jeg er utrolig stolt over prisen og glad for at Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi har modtaget denne fornemme anerkendelse. Det styrker mig i troen på, at vi har skabt et helt unikt produkt, hvor man som dansker kan handle konkret og gøre en forskel.”

Initiativet sætter fokus på, at man ved en lille ændring i handlemåde — konkret ved at skifte el-abonnement — kan gøre en stor forskel for verdens fattigste; de, som oftest rammest først og hårdest af klimaforandringer; samtidigt anvendes primært grøn energi i deres bolig, og der investeret i vindmøller.

Oversigt over samtlige 2009-vindere
Climate Cup Strategiprisen 2009 – mindre en 500 medarbejdere
Vinder: Henning Larsen Architects

Climate Cup Strategiprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: DSB

Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mindre end 500 medarbejdere
Vinder: Odense Havn

Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: Scandic Hotels

Climate Cup Innovationsprisen 2009
Vinder: Stirling DK

Climate Cup Partnerskabsprisen2009
Vinder: Nødstrøm, Natur-Energi & Folkekirkens Nødhjælp

Nogle af de organisationer der også kæmper for at trænge igennem mediestormen med et klimabudskab, er de instanser, der normalt forbindes med nødhjælp og humanitære problemstillinger. Mange af disse forsøger i år at trænge igennem med budskabet ”menneskeskabte klimaforandringer rammer verdens fattigste først” og ”på grund af manglende teknologiske og økonomiske ressourcer forurener de producerende 3.verdenslande langt mere end i lande i den enkelte produktionsindsats”. For den opmærksomme klimainteresserede, er det ikke overraskende budskaber, men i det bredere mediebillede, er det ikke denne vinkel der har førsteprioritet når historierne skal formidles. Derfor vil vi i en række artikler give lidt opmærksomhed til netop disse områder og organisationer.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Vi vil kigge lidt rundt på hvordan eksempelvis red barnet sætter fokus på hvordan børn, ikke bare i den 3.verden, men også i det mere familiære Grønland rammes af klimaforandringer. Og så vil vi selvfølgelig kigge på en af de mere aktive humanitære spillere med fokus på klimaforandringer, der meget enkelt siger – “Verden rammes af flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Og det er de fattige i u-landene, der betaler – selvom det i høj grad er de rige landes levevis, der skaber klimaforandringerne.” Hos Folkekirkens Nødhjælp er indsatsen delt op i tre fokusområder katastrofeforebyggelse, Brug af ny teknologi og politisk arbejde – vi kigger nærmere på disse senere. I samme vending skal vi, i kontekstuallitetens navn selvfølgelig kigge nærmer e på FKNs klimablog – ”Når klimaet gør ondt”, som også er tilmeldt i vores linkkatalog her på siden. Dansk Røde kors melder sig også på banen blandt andet med undervisningsmateriale, og en lille forhåbning om, at ”det er vigtigt, at de lande [røde kors arbejder i] ikke bliver glemt en sen nattetime i Bella Centeret i december 2009, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde”.

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønlandsk islagune

Klimaforandringer og temperaturstigninger fra 1900-tallet og frem
Undersøgelsen viser, at i en periode på omtrent 2000 år — indtil 1900-tallet — faldt temperaturen i området. Fra og med 1900-tallet kan ses regelmæssige stigninger. Værst ser det ud for perioden 1999-2008, hvor temperaturen i området steg med hele 1,4 grader — over det forventede niveau vel at mærke. Læs mere her om, hvordan klimaforandringer, temperaturstigninger og heraf direkte afledte vandstigninger påvirker nogle af verdens mest udsatte områder: Klima, klimaforandringer og verdens fattigste.

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønland, august 2008, Tasililaq

Bo Møllesøe Vinther og kollegernes forskningsresultater er netop blevet publiceret i det toneangiven tidsskrift Science. Bo Møllesøe Vinther skrev sin ph.d-handling inden for iskerneanalyse i forhold til klimaforhold. Ph.d.-afhanldingen kan downloades her — Greenland and North Atlantic climatic conditions during the Holocene.

Hvad er iskerneforskning?
At iskerner kan anvendes tila t undersøge fortidens klima blev udtænkt af Willi Dansgaard, fysiker v. Københavns Universitet i de tidlige 50′ere. En række forskningsundersøgelser og -publikationer viste disciplinens værd, og iskerneforskning blev en selvstændig gren af geofysikken.

Programmet der indeholder navne som Master Fatman, Ung Flugt, Szhirley, Dj Schack, Copia Doble Systema kan findes på Co2penhagens hjemmeside…

Læs også: Støt Pakistan!

I dag faldt vi over en wiki, der har sat fokus på hele Countdown to Copenhagen-kampagnen, som forskellige kirkelige organisationer står bag.

Dialogisk er siden ikke, men den giver en ganske god indsigt i, hvad der sker til og rundt om topmødet, og så har den samtidigt samlet en række medieklip, der omhandler arrangementet. Så er du lidt en klima-nørd eller er du bare en nysgærrig sjæl, så smut ind forbi – Humanitære Organisationers fokus på Countdown to Copenhagen.

Countdown to Copenhagen

Eksterne links – Folkekirkens Nødhjælp om Countdown to Copenhagen