KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!
October 13th, 2009 by Christian HenriksenI begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.
Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.
Creative commons: Jam343
Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser. Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.
Creative commons: Wili_Hybrid
Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.
EU FORESLÅR AT SKROTTE KYOTO; INDIEN: KATASTROFALT
October 12th, 2009 by adminI forbindelse med fredagens klimamøde i Bangkok stillede det svenske EU-formandsskab forslag om, at Kyotoaftalen med fordel kunne skrottes til fordel for en helt ny aftale. Målet var øjensynligt at få USA til at acceptere og ratificere den ny bindende co2-udledningskontrakt. Den slags udmeldinger kan dog også anses for højst uheldige al den stund, der kun er omkring 60 dage til klimatopmødet i København. En af repræsentanterne fra udviklingslandende, Jairam Ramesh, der repræsenterede Indien til klimamødet og fungerer som Indiens Miljø- og Skovminister, udtalte i dag til Dagbladet Politiken: “At komme med den melding mindre end 60 dage før mødet i København er meget uheldigt. Bevares, Kyotoaftalen er langt fra perfekt, så vi kan da godt forhandle en ny, men det vil tage et par år”. Kyotoaftalen, som USA ikke har tiltrådt og ej heller har nogen planer om at tiltræde, tog til sammenligning godt otte år at færdigforhandle og få ratificeret af de deltagende landes parlamenter.
Kyoto Tower & Station -- Creative Commons: Mshade
Nationale såvel som internationale miljøorganisationer har svært ved at forstå meldingen fra det svenske formandskab om at skrotte Kyotoaftalen. John Nordbo fra WWF, Verdensnaturfonden, udtaler: “Det er en sindssygt uheldig melding. Det er dilettantisk, at man på den måde stiller spørgsmålstegn ved de rige landes forpligtigelse, når man gerne vil have udviklingslandene til at gøre en større indsats.” Vores skandinaviske broderfolk, Norge, spillede mere positivt ud til klimamødet: Norge lovede en reduktion på 40%, hvad angår udledningen af drivhusgasser. Norge er, som den informerede læser vil vide, ikke medlem af EU. Topmødet i Bangkok har ifølge mange journalister været uheldigt derved, at linjerne mellem de udviklede lande, repræsenteret af USA og EU, og udviklingslandende, er blevet trukket skarpere op. Hvis klimatopmødet i København i december skal vise sig succesrigt, kræves der samarbeje på kryds og tværs af rigdomsgrænser. Noget tyder på, at det går i den forkerte retning.
Creative Commons: Marufish, Kyoto, efterår 2007
Jairam Ramesh, Indiens klimaforhandler, tegner til at blive en af de centrale kræfter op til og under klimatopmødet senere på året. Et godt sted at starte kunne være forelæsningen ved Columbia Law School og Columbia Business School i september 2009. Titlen er The Indian Road to Copenhagen — eller på dansk: Den indiske vej til København:
-
Nyt fra Folkekirkens Nødhjælp- Nye hjem til filippinske familier
- Vi kan forhindre sultkatastrofer
- Teater for menneskerettigheder
- Hjælp til de sultende i Sahel
- Forberedelserne til årets Sultkaravane er i fuld gang
- Åbning af ny butik på Læsø
- Artikel: Tag godt imod vores unge indsamlere
- Mindre sult i Cambodja
- Mechanical Technical advisor, HMA Angola
- Hjælp på vej til familier i Malawi