STATUS EN MÅNED INDEN KLIMA-TOPMØDET

Man må sige, at det har været en turbulent tid på klimafronten på det seneste. Der er fart og dramaturgi over feltet. Mest spektakulært var, at Danmarks chefforhandler inden for klimaområdet Thomas Becker sagde sin stilling op. En efterfølgende graven i sagen viste, at der var bilagsrod i klima- og energiministeriet, rod i rejserefusioner og overforbrug af repræsentation. Derudover forlød det også, at der var markante spændinger mellem nøgleperoner i statsministeriet og nøglepersoner i klima- og energiministeriet. Connie Hedegaard erklærede sig inhabil, fordi hendes søn og Thomas Beckers søn havde været venner igennem en årrække. Den slags svinger opfattede den internationale presse som stærk uheldig så kort før, Danmark og Danmarks regering skal være vært for årtiets største klimabegivenhed.

FN’s klimachef skeptisk — juridisk vs. politisk bindende Kyoto-aftale

Yvo de Boer -- FN -- klimaforhandlinger. Creative Commons: Wolrd Economic Forum, januar 2009

”Jeg tror ikke, vi kan opnå en juridisk bindende aftale i København. Det tror jeg, vi kan få inden for et år efter København,” udtalte FN’s klimachef, Yvo de Boer, til Bloomberg TV i Barcelona efter enden næstsidste runde af indlende forhandlinger op mod klimatopmødet i Københasvn i december. Det springende punkt tegner til at blive interessekonflikten mellem de industrialiserede lande og ulandende, herunder en lang række lande i Afrika, der for første gang i verdenshistorien er gået sammen for at gøre fælles sag, tale med én stemme — det handler primært om en tvungen begrænsning af co2-udslip samt en finansierinsmodel, hvor de industrialiserede lande støtter ulandende økonomisk. Ulandenes repræsentanter ønsker derudover også en juridisk — snarere end en politisk bindene — aftale, en ny Kytoto-aftale. Politiske løfter er én ting, juridiske forpligtelser én anden, er deres fornuftige argument. Både Reuters og Bloomberg meldte med dystre overskrifter, at en globel klimaftale meget vel kan blive forsinket.

Dystre toner fra G20-møde i St. Andrews, Skotland

Creative Commons: Skreid. Skylinen over Saint Andrews, i Skotland. Illustration: Dystre toner inden klimatopmødet 2009 i København.

Nyhedsbureauet kunn efter G20-mødet bringe følgende pressemeddelelse fra de deltagende landes finansministre. G20  repræsenterer de mest indflydelsesrige i- og ulande:

”Vi forpligtede os til at skride til handling for at imødegå truslen fra klimaforandring og arbejde for et ambitiøst resultat i København. Vi drøftede muligheder for klimafinansiering og anerkendte nødvendigheden af i betydeligt omfang og hurtigt at øge størrelsen og forudsigeligheden af finansieringen for at opnå en ambitiøs international aftale.”

Det britiske værtskab forsøgte at lempe en finansieringsmodel dækkende klimaforandringer fra 2020 og frem igennem. En finansieringsmodel, der lød på 100 milliarder dollars. Men de store lande kunne ikke blive enige om en fornuftig måde at dele den regning på. Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble udtalte i den forbindelse til nyhedsbureauet ARP:

“En gruppe vækstøkonomier gjorde det mere eller mindre klart, at de var uvillige til at investere deres egne penge i kampen mod klimaforandring.”

Direktør for mijøorganisationen WWF i Skotland Richard Dixon karakteriserede mødet som en “stort set ligegyldig mellemregning”.

EU’s økonomer anslår, at udviklingslandene har brug for en årlig støtte på 100 milliarder euros for at nå tilstrækkeligt ambitiøse klimaforandringsmål. Noget tyder på, at det budget bliver svært at få til at gå op.

Tags: Afrika, connie hedegaard, ilande, klima, klimaforhandling, kyoto, kyoto-aftalen, richard dixon, skotland, st. andrews, thomas becker, ulande, wwf
Posted in Afrika, connie hedegaard, ilande, klima, klimaforhandling, kyoto, kyoto-aftalen, richard dixon, skotland, st. andrews, thomas becker, ulande, wwf | No Comments »