Archive for the ‘miljøpolitik’ Category

NYHED PÅ KLIMAFRONTEN: KLIMAFJERNSYN FOR DIG

November 19th, 2009 by Christian Henriksen

IN ENGLISH – READ MORE - Transmit live from cop15 on your site/blog!

Introduktion til YourClimate TV: Så kom den endelig: Klimakanalen på nettet, med broadcast direkte fra COP-15 og fra det alternative klimatopmøde i DGI-byen, Klimaforum09. Blandt de mange indslag der vil blive vist i løbet af de berømte klimadage i december, vil Yourclimate.TV. som officiel ‘broadcaster’ for Klimaforum09, sætte fokus på klimaet fra et lotusformet studie. Sådan!

Det handler om samarbejde

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

YourClimate.TV vil ikke have at klimaforhandlingerne ender som så mange gange før — med de høje herre bag lukkede døre og en flok aktivister på den anden side. I stedet vil man ved hjælp af tv-transmissionerne bringe debatten i ‘øjenhøjde’ med alle interesserede, indforståede såvel som uvidende. Det er et meget omfattende projekt som inkluderer en masse live feeds og snappy deadlines i dagene for klimatopmødet.

YCTV
Ambitionen er at få folk igennem med deres mening; i stedet for “blot” at reflektere over, hvordan man hjælper folk i nød i Indien eller Bangladesh på grund af global opvarmning, stilles der et dagligt spørgsmål om klima, som man kan svare på, hvis man er heldig at rende på en såkaldt “streetjournalist”! Derved kommer ‘man’  igennem muren, idet Your Climate TV kommer ud i form af feeds på diverse online platforme (vi håber for eksempel at kunne sende live her på klimacommunity):

YourClimate.TV’s formål er at bringe individuelle deltagere i øjenhøjde, så de får øje på deres fælles værdier og mål. Derved skaber vi en platform for harmonisk samarbejde om
at løse klimaproblemerne.

Målet er at skabe samarbejde folk imellem og gøre det ved at gøre folk opmærksomme på, at der er andre, der deler ens mening eller mangel på samme. Bagmændene og -kvinderne stammer da også fra virksomheden WeCollaborate, som har til mål at skabe globale samarbejder. Og ved at facilitere mødet på en lettere ukonventionel måde, skabes der nye og spændende fællesskaber:

WeCollaborate er et online community, der organiserer og opsamler viden, ressourcer og evner for at åbne for Danmarks innovationspotentiale gennem Collaborative Social Innovation

Det er sågar muligt af hente et kampagnekit til eget brug, et kit, som indeholder blandt andet klistermærker og plakater samt ideer til, hvordan man selv kan lave en kampagne til fordel for en bedre verden med et sundt klima.

Action baby!Ikke kun til topmødet
Initiativet er ikke kun til for at skabe hype omkring topmødet, men er et ‘ongoing’foretagende, som vil  fortsætte med at sætte fokus på klimaet og skabe debatter på tværs af platforme og befolkningsgrupper, køn, klasse og alder. Hjemmesiden er ikke kun en meget brugbar informationsportal, men ét stort fællesskab, hvor man kan uploade sine videoer og dele tanker med hinanden i forummet — og herved udvide sit netværk af engagerede mennesker og profiler. Men det er ikke kun online, der er action, der vil også blive sendt fra rådhuspladsen i København, fra DGI-byens storskærme og i traditionelt TV.

KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!

October 13th, 2009 by Christian Henriksen

I begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.

Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.

Creative commons: Jam343

Creative commons: Jam343

Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser.  Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.

 wili_hybrid

Creative commons: Wili_Hybrid

Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.

CONNIE HEDEGAARD SOM EU-KOMMISSÆR

September 16th, 2009 by admin

Connie Hedegaard — fra klimaminister til klimakommissær

Connie Hedegaard, Danmarks klimaminister, til klimakongress v. Københavns Universitet, marts 2009 -- Creative Commons: Københavns Universitet

Connie Hedegaard, Danmarks klimaminister, til klimakongress v. Københavns Universitet, marts 2009 -- Creative Commons: Københavns Universitet. Foto af Lizette Kabré

Medierne har den sidste uges tid svirret med historier om, at Danmarks klimaminister måske er på vej til Bruxelles. I går udtalte socialdemokraten Dan Jørgensen, der er næstformand i EU-Parlamentes miljøudvalg, til Dagbladet Politiken: “Jeg har forsøgt at lede efter gode argumenter, som taler mod Connie Hedegaard, men jeg kan simpelthen ikke finde nogen. Hun vil være et glimrende valg.”  Ud over Socialdemokratiet står store dele af oppositionen også bag Connie Hedegaard som ny klimakommisær. Af andre danske mener har de kvindelige ministre Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs været nævnt, men oppositionen foretrækker tydeligt og klart Connie Hedegaard, som de mener har markeret sig flot på den internationale scene, og derudover byder på en stemme, der bliver hørt på tværs af grænsen og politiske skel. SF’s nyvalgte EU-parlamentartiker Emilie Turunen indfanger den karateristik i sin udtalte støtteerklæring: “Vi foretrækker helt klart Connie Hedegaard. Hun er skarp, og hun har international erfaring, og så virker hun noget mere slagkraftig end de øvrige navne, der har været nævnt”.

Støtte til Connie Hedegaard fra det konservative bagland
Det var Per Stig Møller, der slog det første slag for, at Connie Hedegaard ville gøre sig godt som klimakommissær. Per Stig Møller er kendt for sin mentorrolle i forhold til Connie Hedegaard. På det nyligt afholdte konservative landsråd var det ganske tydeligt, at Hedegaard er en særdeles populær og vellidt politiker, der kombinerer vid, entusiasme og vedholdenhed — hvilket arbejdet som ambassadør for klimatopmødet har vist igen og igen. Man kunne gisne om Per Stig Møllers motivation for at anbefale Connie Hedegaard til posten som klimakommissær var udløst af egeninteresse — en interesse i at fjerne en potentiel kandidat til den prestigefyldte udensrigsministerpost. Men det forholder sig nok snarere således, at Per Stig Møller ganske enkelt er af den opfattelse, at Hedegaard kan gøre et fremragende stykke arbejde for verdens klima — og Danmarks anseelse i forbindelse med kampen mod klimaforandringer — i Bruxelles. Berlingske Tidenenes politiske kommentator Thomas Larsen skrev fx i sin analyse af Stig Møllers anbefaling af Hedegaard:

“Det er paradoksalt nok Connie Hedegaards nære alliancepartner og mentor, udenrigsminister Per Stig Møller, som har åbnet diskussionen om hendes fremtid.I fuld offentlighed har han udtalt, at Connie Hedegaard kan blive en strålende kommissær. Meldingen har udløst lige dele forbløffelse og syrlighed. Forbløffelse fordi regeringstoppen ikke ligefrem står og tripper for at få åbnet for spekulationerne om kommissærposten. Og syrlighed, fordi en del politikere mener, at Per Stig Møller kan have en personlig interesse i at eksportere Connie Hedegaard til Bruxelles. Dermed mister han en væsentlig konkurrent til posten som udenrigsminister, lyder den barske analyse.

Sagen er dog snarere den enkle, at Per Stig Møller rent faktisk mener, hvad han siger – nemlig at klimaministeren kan blive en fremragende kommissær – og han ønsker derfor at markere, at de Konservative står med en uhyre kompetent kandidat til kommissærposten.” (Berlingske Tidende, d. 11 september 2009)

Connie Hedegaards baggrund
Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet — et fag, hun deler med mentoren, Per Stig Møller, som er dr.phil. i litteraturvidenskab på en afhandling om Kaj Munks forfatterskab — og historie. Forsvarspolitisk ordfører 1987-89. Politisk ordfører 1989-1990; Journalist ved Berlingske Tidende, 1990-1994. Miljøminister fra 2004 til 2007. Klima- og energiminister fra 2007 og frem. Connie Hedegaard står bag udgivelsen Da klimaet blev hot fra 2008.

UA-5414984-32