Archive for the ‘menneskeskabt opvarmning’ Category

NYHED PÅ KLIMAFRONTEN: KLIMAFJERNSYN FOR DIG

November 19th, 2009 by Christian Henriksen

IN ENGLISH – READ MORE - Transmit live from cop15 on your site/blog!

Introduktion til YourClimate TV: Så kom den endelig: Klimakanalen på nettet, med broadcast direkte fra COP-15 og fra det alternative klimatopmøde i DGI-byen, Klimaforum09. Blandt de mange indslag der vil blive vist i løbet af de berømte klimadage i december, vil Yourclimate.TV. som officiel ‘broadcaster’ for Klimaforum09, sætte fokus på klimaet fra et lotusformet studie. Sådan!

Det handler om samarbejde

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

YourClimate.TV vil ikke have at klimaforhandlingerne ender som så mange gange før — med de høje herre bag lukkede døre og en flok aktivister på den anden side. I stedet vil man ved hjælp af tv-transmissionerne bringe debatten i ‘øjenhøjde’ med alle interesserede, indforståede såvel som uvidende. Det er et meget omfattende projekt som inkluderer en masse live feeds og snappy deadlines i dagene for klimatopmødet.

YCTV
Ambitionen er at få folk igennem med deres mening; i stedet for “blot” at reflektere over, hvordan man hjælper folk i nød i Indien eller Bangladesh på grund af global opvarmning, stilles der et dagligt spørgsmål om klima, som man kan svare på, hvis man er heldig at rende på en såkaldt “streetjournalist”! Derved kommer ‘man’  igennem muren, idet Your Climate TV kommer ud i form af feeds på diverse online platforme (vi håber for eksempel at kunne sende live her på klimacommunity):

YourClimate.TV’s formål er at bringe individuelle deltagere i øjenhøjde, så de får øje på deres fælles værdier og mål. Derved skaber vi en platform for harmonisk samarbejde om
at løse klimaproblemerne.

Målet er at skabe samarbejde folk imellem og gøre det ved at gøre folk opmærksomme på, at der er andre, der deler ens mening eller mangel på samme. Bagmændene og -kvinderne stammer da også fra virksomheden WeCollaborate, som har til mål at skabe globale samarbejder. Og ved at facilitere mødet på en lettere ukonventionel måde, skabes der nye og spændende fællesskaber:

WeCollaborate er et online community, der organiserer og opsamler viden, ressourcer og evner for at åbne for Danmarks innovationspotentiale gennem Collaborative Social Innovation

Det er sågar muligt af hente et kampagnekit til eget brug, et kit, som indeholder blandt andet klistermærker og plakater samt ideer til, hvordan man selv kan lave en kampagne til fordel for en bedre verden med et sundt klima.

Action baby!Ikke kun til topmødet
Initiativet er ikke kun til for at skabe hype omkring topmødet, men er et ‘ongoing’foretagende, som vil  fortsætte med at sætte fokus på klimaet og skabe debatter på tværs af platforme og befolkningsgrupper, køn, klasse og alder. Hjemmesiden er ikke kun en meget brugbar informationsportal, men ét stort fællesskab, hvor man kan uploade sine videoer og dele tanker med hinanden i forummet — og herved udvide sit netværk af engagerede mennesker og profiler. Men det er ikke kun online, der er action, der vil også blive sendt fra rådhuspladsen i København, fra DGI-byens storskærme og i traditionelt TV.

KLIMABLOG I FOKUS: DRIVHUS.DK: DRIVHUSEFFEKT

November 12th, 2009 by Christian Henriksen

Klimacommunity vil i det følgende kigge lidt nærmere på endnu en hjemmeside, der fokuserer på klima og klimaproblematikker; nemlig siden Drivhus.dk som sætter fokus på og undersøger konsekvenserne af drivhuseffekten. Siden drives af Sun Media.

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

Siden er en effektiv oversigt over den igennem årerne voksende klimadebat. Der er ‘rene ord for pengene’ på siden, der for det meste indeholder tekst og kun få billeder. Det er de små grå der er den umiddelbare modtager af denne side. Siden opdateres ikke så ofte, men når den gør er det med relevante artikler og informationer om klimadebat og klima generelt. For eksempel var den sidste post henvendt til de der vil have en overkommelig oversigt over Cop-15 – klimatopmødet i København 2009.

Creative commons: Mattbuck4950

Creative commons: Mattbuck4950

Til de mere læselystne er der også dybere redegørelser for klimaændringerne. For eksempel findes der et 3,7 mb. stort konferencenotat,  udarbejdet af Ellen M. Basse som er en del af Århus universitets klimapanel og dr. jur.

Siden indeholder så at sige hele pakken: Der er information om alt hvad man, om ikke andet så blot undertegnede, kunne ønske sig om klima og hvad der ligger på tungerne i enhver klimadiskussion anno 2009.

Man bliver let og elegant introduceret for alt; lige fra artikler om drivhuseffekten, over de internationale forhandlinger som for eksempel Kyotoprotokollen, til information og perspektivering af co2 neutrale energikilder. Om atomkraft kan for eksempel læse følgende:

Skal atomkraft formindske udslippet af CO2 med bare 10 procent, vil det ifølge en rapport fra Massachusetts Institute of Technology, MIT kræve en tredobling af brugen af atomkraft frem til år 2050. Det betyder, at man med det samme skal beslutte at bygger 30 – 40 nye atomkraftværker hvert år.”

Generelt er siden en god informationsportal, eller -blog, for den der vil have gode, men også nuancerede informationer om klima og klimadebat.

Find siden på adressen drivhus.dk


KLIMA-FORANDRING ET HUMANITÆRT PROBLEM

September 9th, 2009 by admin

klimaforandringer korn madKlimaåret brager derudaf, vi er nu i 9. måned med 3 ½ tilbage. De er mange spillere på banen, og mange agendaer og problematikker der skal dækkes og behandles, i sidste weekend løb den sympatiske musikfestival co2penhagen af stablen på DTU, og i sidste uge offentliggjorde science resultater, der indikerer at de sidste 100 års temperaturstigninger på Arktis, rent faktisk er menneskeskabte. Der er nok at holde styr på for den enkelte klimainteresseret, og det kan være svært at sortere i de mange kommercielle, non kommercielle, offentlige og ikke offentlige (NGO) organisationers budskaber.

Nogle af de organisationer der også kæmper for at trænge igennem mediestormen med et klimabudskab, er de instanser, der normalt forbindes med nødhjælp og humanitære problemstillinger. Mange af disse forsøger i år at trænge igennem med budskabet ”menneskeskabte klimaforandringer rammer verdens fattigste først” og ”på grund af manglende teknologiske og økonomiske ressourcer forurener de producerende 3.verdenslande langt mere end i lande i den enkelte produktionsindsats”. For den opmærksomme klimainteresserede, er det ikke overraskende budskaber, men i det bredere mediebillede, er det ikke denne vinkel der har førsteprioritet når historierne skal formidles. Derfor vil vi i en række artikler give lidt opmærksomhed til netop disse områder og organisationer.

Vi vil kigge lidt rundt på hvordan eksempelvis red barnet sætter fokus på hvordan børn, ikke bare i den 3.verden, men også i det mere familiære Grønland rammes af klimaforandringer. Og så vil vi selvfølgelig kigge på en af de mere aktive humanitære spillere med fokus på klimaforandringer, der meget enkelt siger – “Verden rammes af flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Og det er de fattige i u-landene, der betaler – selvom det i høj grad er de rige landes levevis, der skaber klimaforandringerne.” Hos Folkekirkens Nødhjælp er indsatsen delt op i tre fokusområder katastrofeforebyggelse, Brug af ny teknologi og politisk arbejde – vi kigger nærmere på disse senere. I samme vending skal vi, i kontekstuallitetens navn selvfølgelig kigge nærmer e på FKNs klimablog – ”Når klimaet gør ondt”, som også er tilmeldt i vores linkkatalog her på siden. Dansk Røde kors melder sig også på banen blandt andet med undervisningsmateriale, og en lille forhåbning om, at ”det er vigtigt, at de lande [røde kors arbejder i] ikke bliver glemt en sen nattetime i Bella Centeret i december 2009, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde”.

tør jord

FORSKNING: OPVARMNING SKYLDES OS

September 4th, 2009 by admin

Ny iskerneforskning viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte
Urban bringer i dag den nyhed, at iskerneforskere er nået frem til, at opvarmningen i området, der dækker Grønland, Canada, Alaska, Nordskandinavien og Sibirien, skyldes den menneskeskabte stigende udledning af drivhusgasser. Iskerneforsker fra Niels Bohr Instituttet, inden for forskningsretningn is og klima, v. Københavns Universitet, Bo Møllesøe Vinther, udtaler: “Vi kan ganske enkelt ikke finde nogen anden forklaring”.

islagune-oest-groenland-creative-commons-wili-hybrid

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønlandsk islagune

Klimaforandringer og temperaturstigninger fra 1900-tallet og frem
Undersøgelsen viser, at i en periode på omtrent 2000 år — indtil 1900-tallet — faldt temperaturen i området. Fra og med 1900-tallet kan ses regelmæssige stigninger. Værst ser det ud for perioden 1999-2008, hvor temperaturen i området steg med hele 1,4 grader — over det forventede niveau vel at mærke. Læs mere her om, hvordan klimaforandringer, temperaturstigninger og heraf direkte afledte vandstigninger påvirker nogle af verdens mest udsatte områder: Klima, klimaforandringer og verdens fattigste.

oestgroenland-tasililaq-august-2008-klimaforandringer-creative-commons-wili-hybrid

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønland, august 2008, Tasililaq

Bo Møllesøe Vinther og kollegernes forskningsresultater er netop blevet publiceret i det toneangiven tidsskrift Science. Bo Møllesøe Vinther skrev sin ph.d-handling inden for iskerneanalyse i forhold til klimaforhold. Ph.d.-afhanldingen kan downloades her — Greenland and North Atlantic climatic conditions during the Holocene.

Hvad er iskerneforskning?
At iskerner kan anvendes tila t undersøge fortidens klima blev udtænkt af Willi Dansgaard, fysiker v. Københavns Universitet i de tidlige 50′ere. En række forskningsundersøgelser og -publikationer viste disciplinens værd, og iskerneforskning blev en selvstændig gren af geofysikken.

UA-5414984-32