ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
November 4th, 2009 by Christian HenriksenSom lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.
Folkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.
Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.
Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.

Creative commons: BE KHE
Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.
Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:
“Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne”
Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Læs også: Mandelgave 2010.

Creative commons: Lord Ferguson
Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.
-
-
CONNIE HEDEGAARD SOM EU-KOMMISSÆR
September 16th, 2009 by adminConnie Hedegaard — fra klimaminister til klimakommissær

Connie Hedegaard, Danmarks klimaminister, til klimakongress v. Københavns Universitet, marts 2009 -- Creative Commons: Københavns Universitet. Foto af Lizette Kabré
Medierne har den sidste uges tid svirret med historier om, at Danmarks klimaminister måske er på vej til Bruxelles. I går udtalte socialdemokraten Dan Jørgensen, der er næstformand i EU-Parlamentes miljøudvalg, til Dagbladet Politiken: “Jeg har forsøgt at lede efter gode argumenter, som taler mod Connie Hedegaard, men jeg kan simpelthen ikke finde nogen. Hun vil være et glimrende valg.” Ud over Socialdemokratiet står store dele af oppositionen også bag Connie Hedegaard som ny klimakommisær. Af andre danske mener har de kvindelige ministre Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs været nævnt, men oppositionen foretrækker tydeligt og klart Connie Hedegaard, som de mener har markeret sig flot på den internationale scene, og derudover byder på en stemme, der bliver hørt på tværs af grænsen og politiske skel. SF’s nyvalgte EU-parlamentartiker Emilie Turunen indfanger den karateristik i sin udtalte støtteerklæring: “Vi foretrækker helt klart Connie Hedegaard. Hun er skarp, og hun har international erfaring, og så virker hun noget mere slagkraftig end de øvrige navne, der har været nævnt”.
Støtte til Connie Hedegaard fra det konservative bagland
Det var Per Stig Møller, der slog det første slag for, at Connie Hedegaard ville gøre sig godt som klimakommissær. Per Stig Møller er kendt for sin mentorrolle i forhold til Connie Hedegaard. På det nyligt afholdte konservative landsråd var det ganske tydeligt, at Hedegaard er en særdeles populær og vellidt politiker, der kombinerer vid, entusiasme og vedholdenhed — hvilket arbejdet som ambassadør for klimatopmødet har vist igen og igen. Man kunne gisne om Per Stig Møllers motivation for at anbefale Connie Hedegaard til posten som klimakommissær var udløst af egeninteresse — en interesse i at fjerne en potentiel kandidat til den prestigefyldte udensrigsministerpost. Men det forholder sig nok snarere således, at Per Stig Møller ganske enkelt er af den opfattelse, at Hedegaard kan gøre et fremragende stykke arbejde for verdens klima — og Danmarks anseelse i forbindelse med kampen mod klimaforandringer — i Bruxelles. Berlingske Tidenenes politiske kommentator Thomas Larsen skrev fx i sin analyse af Stig Møllers anbefaling af Hedegaard:
“Det er paradoksalt nok Connie Hedegaards nære alliancepartner og mentor, udenrigsminister Per Stig Møller, som har åbnet diskussionen om hendes fremtid.I fuld offentlighed har han udtalt, at Connie Hedegaard kan blive en strålende kommissær. Meldingen har udløst lige dele forbløffelse og syrlighed. Forbløffelse fordi regeringstoppen ikke ligefrem står og tripper for at få åbnet for spekulationerne om kommissærposten. Og syrlighed, fordi en del politikere mener, at Per Stig Møller kan have en personlig interesse i at eksportere Connie Hedegaard til Bruxelles. Dermed mister han en væsentlig konkurrent til posten som udenrigsminister, lyder den barske analyse.
Sagen er dog snarere den enkle, at Per Stig Møller rent faktisk mener, hvad han siger – nemlig at klimaministeren kan blive en fremragende kommissær – og han ønsker derfor at markere, at de Konservative står med en uhyre kompetent kandidat til kommissærposten.” (Berlingske Tidende, d. 11 september 2009)
Connie Hedegaards baggrund
Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet — et fag, hun deler med mentoren, Per Stig Møller, som er dr.phil. i litteraturvidenskab på en afhandling om Kaj Munks forfatterskab — og historie. Forsvarspolitisk ordfører 1987-89. Politisk ordfører 1989-1990; Journalist ved Berlingske Tidende, 1990-1994. Miljøminister fra 2004 til 2007. Klima- og energiminister fra 2007 og frem. Connie Hedegaard står bag udgivelsen Da klimaet blev hot fra 2008.

