Archive for the ‘klimaforandring’ Category

KIMAFORAN-DRINGER UDBREDER MALARIA

December 27th, 2010 by admin

Klimaændringerne har mangesidet betydning for levevilkårerne i en lang række lande. Et af dyrerigets mindste og farligste dyr, malariamyggen, får i takt med øget nedbør og øgede temperaturer udvidet sit territorium.

malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md

malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md

Det anslås, at der årligt smittes 250 millioner mennesker med malaria, herunder mange på verdens fattigste kontinent, Afrika. Uden den rigtige behandling og omsorg er malaria en dødelig sygdom, som årligt kræver en million menneskeliv. 80% af ofrene for malaria er børn under fem år.

Læs også: Fra giv en ged til giv ø.

I artiklen “Klimaændringer udbreder malaria” af den 26. april 2010 udtalte Birgit Lundkab, sektionsleder i Red Barnet, til Kristeligt Dagblad:

“Temperaturstigningerne vil betyde, at flere mennesker, herunder flere børn, vil dø.”

Læs mere her om malaria som humanitær udfordring.

HAITI, JORDSKÆLV OG KLIMAET

January 26th, 2010 by admin

Klimatopmødet i København er, ja man ville jo gerne have skrevet veloverstået, men de konkrete resultater var desværre so-so.  Først krydsede verdenssamfundet fingre for, at der ville opnås en bindende udledningsaftale a la Kyoto. Det blev ikke til noget. Så blev målet at få en politisk bindende aftale på plads. Det blev heller ikke til noget.

Vi endte med et resultat, hvor folk vist er lidt i tvivl om, hvad det var, vi endte med. Målsætninger om fortsat arbejde. Én ting er sikkert, og det er, at det så godt som altid er verdens fattigste, der rammes hårdest og først af klimaforandringer. I løbet af de seneste par dage er der indløbet positive historier fra en lang række af verdens førende nationer, bl.a. Kina og Indien, som udviste en vis mangel på vilje, evne og ønske om at få en bindende klimaaftale på plads i København. Så der er stadig håb.

Læs også: Støt Pakistan!

Fra jordskælvet i Haiti til klimaforandringernes betydning for verdens fattigste

Gravning efter sårede i Haitis ruiner
Jordskælvet i Haiti sætter fokus på problematikken om social, geografisk & økonomisk sårbarhed, selvom der er stor uenighed om, hvorvidt klimaforandringer kan være direkte eller medvirkende årsag til jordskælv. Oversvømmelser er en anden sag, og den slags har påvirket millionvis af indere i løbet af det seneste år.

På det afrikanske kontinent leder klimaforandringer til en ontologisk usikkerhed. Hvor der tidligere kunne regnes med et vist kvantum regn inden for en vis periode, ser man i dag mere tørke — og mennesker i andre områder, der tidligere oplevede tørke, oplever nu oversvømmelser. Det er et spørgsmål om liv og død — ikke kun sparepærer, kortere brusebade, mere økologisk mad og mere miljøvenlige biler som herhjemme.

MUSIK OG KLIMA – EN PANTHISTORIE

December 15th, 2009 by admin

Under en helt anden, og meget mere imødekommende himmel, samlede Folkekirkens Nødhjælp under dette års Roskilde Festival pant ind til de folk i den 3. verden, der er ramt af klimaændringer. Pantsamlerne er nu færdige med at putte flaskerne i den lokale Spar købmands automat, og da de trykkede på den røde knap, kom der en fin lille lap papir ud pålydende 1.057.743 kr.

Folkekirkens Nødhjælp samler pant på Roskilde Festival

Beløbet, der svarer til at alle Festival deltagere har giver 15 flasker eller krus til de 1094 frivillige pantindsamlere, går nu direkte til  Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats i nordøst-Asien, nærmere bestemt Bengalen.

Pengene vil i samarbejde med lokale organisationer, blive brugt til at sikre befolkningen imod de oversvømmelser der hærger området. Dette sker blandt andet ved uddeling af regnvandsopsamlere og ved at bygge vandrensningsanlæg til de folk, der ikke mere har adgang til brønde og pumper med rent vand.

Derudover vil indsatsen være fokuseret mod at hæve huse der er udsatte for oversvømmer og flodbølger, samt til at bygge nye huse der kan modstå fremtidens klimaændringer.

Imponerende hvad man kan få for et par flasker!

Folkekirkens Nødhælp samler ind til klimaofre

NYHED PÅ KLIMAFRONTEN: KLIMAFJERNSYN FOR DIG

November 19th, 2009 by Christian Henriksen

IN ENGLISH – READ MORE - Transmit live from cop15 on your site/blog!

Introduktion til YourClimate TV: Så kom den endelig: Klimakanalen på nettet, med broadcast direkte fra COP-15 og fra det alternative klimatopmøde i DGI-byen, Klimaforum09. Blandt de mange indslag der vil blive vist i løbet af de berømte klimadage i december, vil Yourclimate.TV. som officiel ‘broadcaster’ for Klimaforum09, sætte fokus på klimaet fra et lotusformet studie. Sådan!

Det handler om samarbejde

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

YourClimate.TV vil ikke have at klimaforhandlingerne ender som så mange gange før — med de høje herre bag lukkede døre og en flok aktivister på den anden side. I stedet vil man ved hjælp af tv-transmissionerne bringe debatten i ‘øjenhøjde’ med alle interesserede, indforståede såvel som uvidende. Det er et meget omfattende projekt som inkluderer en masse live feeds og snappy deadlines i dagene for klimatopmødet.

YCTV
Ambitionen er at få folk igennem med deres mening; i stedet for “blot” at reflektere over, hvordan man hjælper folk i nød i Indien eller Bangladesh på grund af global opvarmning, stilles der et dagligt spørgsmål om klima, som man kan svare på, hvis man er heldig at rende på en såkaldt “streetjournalist”! Derved kommer ‘man’  igennem muren, idet Your Climate TV kommer ud i form af feeds på diverse online platforme (vi håber for eksempel at kunne sende live her på klimacommunity):

YourClimate.TV’s formål er at bringe individuelle deltagere i øjenhøjde, så de får øje på deres fælles værdier og mål. Derved skaber vi en platform for harmonisk samarbejde om
at løse klimaproblemerne.

Målet er at skabe samarbejde folk imellem og gøre det ved at gøre folk opmærksomme på, at der er andre, der deler ens mening eller mangel på samme. Bagmændene og -kvinderne stammer da også fra virksomheden WeCollaborate, som har til mål at skabe globale samarbejder. Og ved at facilitere mødet på en lettere ukonventionel måde, skabes der nye og spændende fællesskaber:

WeCollaborate er et online community, der organiserer og opsamler viden, ressourcer og evner for at åbne for Danmarks innovationspotentiale gennem Collaborative Social Innovation

Det er sågar muligt af hente et kampagnekit til eget brug, et kit, som indeholder blandt andet klistermærker og plakater samt ideer til, hvordan man selv kan lave en kampagne til fordel for en bedre verden med et sundt klima.

Action baby!Ikke kun til topmødet
Initiativet er ikke kun til for at skabe hype omkring topmødet, men er et ‘ongoing’foretagende, som vil  fortsætte med at sætte fokus på klimaet og skabe debatter på tværs af platforme og befolkningsgrupper, køn, klasse og alder. Hjemmesiden er ikke kun en meget brugbar informationsportal, men ét stort fællesskab, hvor man kan uploade sine videoer og dele tanker med hinanden i forummet — og herved udvide sit netværk af engagerede mennesker og profiler. Men det er ikke kun online, der er action, der vil også blive sendt fra rådhuspladsen i København, fra DGI-byens storskærme og i traditionelt TV.

FRA GIV EN GED TIL GIV EN Ø — TIL VERDENS FATTIGSTE

November 16th, 2009 by admin

fra Giv en ged til Giv en Ø…

Urban bringer i dag en forsidehistorie med titlen Vi bekymrer os mest om de fattige. Ifølge appetizeren til artiklen “bekymrer hver tredje dansker sig mere om verdens fattigste lande end om sig selv, når emnet falder på klimaforandringer.” Urban har bedt analyseinstituttet Gallup undersøge den menige danskers holdning til klimaforandringer, herunder konsekvenserne for verdens fattigste.

Miljøpolitisk medarbejder hos Frobrugerrådet Claus Jørgensen er godt tilfreds med resultatet og udtaler: “De kældre, der i fremtiden vil blive oversvømmet i Greve, er intet problem målt i forhold til dem, der rammer ulandene”.

Med det forestående klimatopmøde i København er der gevaldigt fokus på klima, klimaforandringer og betydningen af politiske og juridiske aftaler — for os, der bor i højindustraliserede lande og for udsatte befolkningsgrupper i verdens udviklingslande. Verdens fattigste rammes ofte først og hårdest af klimaforandringer — oversvømmelser, tsunamier, forlængede tørkeperioder, hvorimod klimaforandringerne et stykke henadvejen kan betragtes som et plus for Danmark.

Bjørn Lomborg tegner fx følgende billede: “Laver man en opgørelse over, hvad den globale opvarmning kommer til at betyde for verdens lande, så er det isoleret set en god ting for Danmark. Ja, vi får vandstigninger, men kan samtidig skære i varmregningen og tjene på øget turisme. Og derfor handler klimaforandringerne først og fremmest om, at det her er et problem for Den Tredje Verden”.

giv-en-oe-folkekirkens-noedhjaelp
Fra holdning til handling — Giv en ged og giv en ø

Forhandlingerne om juridisk bindene mål til klimatopmødet forventes at blive hårde og lange. De industrialiserede lande er klar til at betale en del af regningen for de klimaforandringer, de skaber, men det er fortsat et stort spørgsmål, om de er villige til at lægge nok penge i kassen for at sikre en optimal og bæredygtig løsning.

Illustration: Giv en ø-grafik fra Folkekirkens Nødhjælp. Giv en ø er en udbygning af Giv en ged-kampagneuniverset.

Illustration: Giv en ø-grafik fra Folkekirkens Nødhjælp. Giv en ø er en udbygning af Giv en ged-kampagneuniverset.

Noget tyder dog på, at den gennemsnitlige dansker er venligt stillet over for at hjælpe verdens fattigste — i hvert fald når det handler om holdninger. Gallupundersøgelsen skulle være repræsentativ. Hvis folk handler efter deres holdning, må man formode at klimapagnenen “Giv en ø” kan blive en sand julegavesucces. Giv en ø repræsenterer den seneste række tiltag fra Folkekirkens Nødhjælp, der samlet falder ind under konceptet gaver der hjælper!

Fra Giv en ged til Giv en ø

Kampagnen Giv en ged indbragte i 2008 omkring fem millioner kroner og resulterede i 16.000 opmærksomhedsskabende alternative gaver.

Hvorfor har giv en ged-kampagnen succes?

Konkrete sager, hvor der er en direkte forbindelse mellem problem og løsning, tiltaler generelt betragtet den danske befolkning. En undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4  viste, at vi helst støtter enkeltsager ud fra personlig baggrund og prioritering.

KLIMABLOG I FOKUS: DRIVHUS.DK: DRIVHUSEFFEKT

November 12th, 2009 by Christian Henriksen

Klimacommunity vil i det følgende kigge lidt nærmere på endnu en hjemmeside, der fokuserer på klima og klimaproblematikker; nemlig siden Drivhus.dk som sætter fokus på og undersøger konsekvenserne af drivhuseffekten. Siden drives af Sun Media.

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

Siden er en effektiv oversigt over den igennem årerne voksende klimadebat. Der er ‘rene ord for pengene’ på siden, der for det meste indeholder tekst og kun få billeder. Det er de små grå der er den umiddelbare modtager af denne side. Siden opdateres ikke så ofte, men når den gør er det med relevante artikler og informationer om klimadebat og klima generelt. For eksempel var den sidste post henvendt til de der vil have en overkommelig oversigt over Cop-15 – klimatopmødet i København 2009.

Creative commons: Mattbuck4950

Creative commons: Mattbuck4950

Til de mere læselystne er der også dybere redegørelser for klimaændringerne. For eksempel findes der et 3,7 mb. stort konferencenotat,  udarbejdet af Ellen M. Basse som er en del af Århus universitets klimapanel og dr. jur.

Siden indeholder så at sige hele pakken: Der er information om alt hvad man, om ikke andet så blot undertegnede, kunne ønske sig om klima og hvad der ligger på tungerne i enhver klimadiskussion anno 2009.

Man bliver let og elegant introduceret for alt; lige fra artikler om drivhuseffekten, over de internationale forhandlinger som for eksempel Kyotoprotokollen, til information og perspektivering af co2 neutrale energikilder. Om atomkraft kan for eksempel læse følgende:

Skal atomkraft formindske udslippet af CO2 med bare 10 procent, vil det ifølge en rapport fra Massachusetts Institute of Technology, MIT kræve en tredobling af brugen af atomkraft frem til år 2050. Det betyder, at man med det samme skal beslutte at bygger 30 – 40 nye atomkraftværker hvert år.”

Generelt er siden en god informationsportal, eller -blog, for den der vil have gode, men også nuancerede informationer om klima og klimadebat.

Find siden på adressen drivhus.dk


KLIMABEAT – GLOWING CLIMATE I ØRESTADEN

November 11th, 2009 by admin

Under Vand (den gamle cykelkælder i Ørestaden) afholder fredag d. 13. november Klimabeat, som er den officielle åbning på kunstfestivalen Glowing Climate 2009 i Ørestad. Klimabeat anskuer som de gjorde sidste år klimaudfordringen som et område, hvor vi i fællesskab kan gøre en forskel – dette gøres med interaktive installationer, musik, samt økologisk mad og drikke.

klimabeat i under vand

Klimabeat er et ambitiøst arrangement med noget på hjerte og som med bidrag fra alskens kreative og kunstneriske aktører inden for bæredygtighed og klima har til formål at gøre det til en sjov og tankevækkende oplevelse at lære om klima-udfordringer. Klimabeat er en hel dag i klimaets tegn for børn, unge og voksne, med base et  stenkast fra Bella Centeret og det det kommende cop15 topmøde.

Festen starter kl. 22.00, men allerede fra kl. 16.00 er der liv i cykelkælderen med teaterforestilling af performancegruppen Mr. Green, fremstilling af lysende insekter ved Serine Yde og Joan Ledang og servering af økologiske supper ved Soupanatural –
se mere om hele dagens program på:

http://www.facebook.com/event.php?eid=177353612802&ref=ts

Billede 7PROGRAM FOR AFTENEN
Du kan følges til Under Vand med onemanshowet Kalles World Tour på Nørreport kl.18.30, og i Metroen mod Ørestad st. mellem

kl. 19.00-20.00. 22.00
Producerduoen Granity (Emil Towity og Alexander Grandjean) åbner festen med et ”klima-positivt” og tankevækkende nummer. De har allieret sig med fotografen Thomas Priskorn og vj’en Bjørn Zäll, der leverer en visuel side til nummeret.

22.15
Efter koncert på Nørreport og i Metroen, spiller Kalles Worldtour for tredje og sidste gang koncert i Under Vand med hans pænt energiske onemanshow.
23.00
Baxtalo indskriver sig i den romanske lautari/gipsy musikstil, der emmer af mystik og galskab. Dans, græd eller nyd serenader og balkan-tornadoer.
24.00
Typsy Gypsy/Balkan Hot Steppers ankommer til Danmark fra Belgien for at bakke op om Klimabeat med deres balkan mashups.

Du kan læse mere om Glowing Climate her

ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

November 4th, 2009 by Christian Henriksen

Som lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.

FKNFolkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.

Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.

Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.

Creative commons: BE KHE

Creative commons: BE KHE

Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.

Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:

Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne

Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.

Læs også: Mandelgave 2010.

Windmill

Creative commons: Lord Ferguson

Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.


-

-

KLIMA: FRA UNDERGRUNDEN TIL CNN OG OBAMA

October 19th, 2009 by admin

Blog Action Day løb af stabelen den 15. oktober. Vi har som uafhængig klimaportal dækket begivenheden tidligere. Vi interesserer os for de meget håndgribelige klimaforandringer, vi dagligt bliver konfronteret med. Fra hyppige oversvømmelser, til kraftige tørkeperioder til en global opvarmning. Man kan vælge at sætte den positive optik for øjet og fokusere på, at det i Danmark bliver muligt at dyrke vin. Men noget er ved at ske , selv om forklaringerne stritter i forskellige retninger.

blog-action-day-2009-klimaforandringer-blogpulseanalyseBlogmediet anskues af den brede befolkning som et nichemedie — men en forskydning er ved at ske. Den svenske modeblogger Isabella Löwengrip har om nogen formået at få forbrugere, kommunikatører og andre profesionelle aktørers øjne op for, at folk i høj grad lader sig holdnings- og handlingspåvirke online. Traditionelt har bloggen været forstået som en personlig, subjektiv formidling. Med Isabellas Löwengrips succes fulgte en kritisk masse af læsere, der gjorde bloggen til en interessant annonceplatform for firmaer. I forbindelse med årets Blog Action Day lykkedes det for de tilmeldte bloggere at sætte fokus på Climate Change — altså klimaforandringer. Ifølge en analyse foretaget af Blogpulse.com steg trafikken omhandlende klimaforandringer med ca. 500% den 15. oktober, og historien om social media-initiativet fandt vej til tunge, industrielle spillere som fx amerikanske CNN.

cnn-artikel-om-klimaforandringer
Initiatvet kan dokumentere 32,000 henvisninger, hvilket betyder at Blog Action Day som minimum har resulteret i 32,000 blogposts om klimaforandringer. Og artiklerne kommer ikke fra hvem som helst. Den britiske premierminister Gordon Brown åbnede blogballet ved midnat engelsk tid, med følgende ord:

“Climate change is the biggest threat to all our futures. It will affect every individual, every family, every community, every business and every country.” Klimaforandring er den største trussel mod vores fælles fremtid. Klimaforandringerne vil påvirke hvert menneske, enhver familie, ethvert fælleskab, enhver virksomhed og ethvert land!

Barack Obamas tunede senere ind — ligesom miljøorganisationer som Greenpeace, Oxfam og The Nature Conservancy.

155 lande. 13,442 blogs. 18 millioner læsere!

KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!

October 13th, 2009 by Christian Henriksen

I begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.

Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.

Creative commons: Jam343

Creative commons: Jam343

Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser.  Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.

 wili_hybrid

Creative commons: Wili_Hybrid

Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.

NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER

October 8th, 2009 by Christian Henriksen

Nødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp.

Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.

sunpig

Creative commons: Sunpig

Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.

Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.

andjohan

Creative commons Andjohan


Historien om den vedvarende energi

Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.

I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.

Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.

BLOG ACTION DAY 2009: KLIMA-FORANDRINGER

September 28th, 2009 by admin

2041 blogs, 100 lande, 9 millioner læsere. Sådan ser de foreløbige tal ud op til Blog Action Day 2009. Blog Action Day stiftedes i 2007. Idéen er at forene verdens bloggere én dag for én sag. I år er emnet klimaforandringer — og timingen kunne for Danmark og klimatopmødet 2009 ikke være mere optimal. Initiativet beskrives som et bud på verdens største social change-projekt: En dag, et emne, tusinder af stemmer!

Her på Klimacommunity.dk er vi glade for at kunne støtte årets Blog Action Day. Dels med omtale, dels med links fra menuen i højre side og dels med en featureartikel om klimaforandringer på aktionsdagen d. 15. oktober 2009. Nonprofit-partnere tæller tunge aktører som Verdensnaturfonden WWF, Greenpeace, Oxfam, Care & Amnesty International. Derudover deltager nogle af verdens mest læste blogs: fx Googles blog, Mashable, Autoblog, DailyBlogTip, BloggingStocks, GlobalVoices.

blog-action-day-logo

VIRKSOMHEDER REAGERER PÅ KLIMA-FORANDRINGER

September 22nd, 2009 by admin

Washington Post & BBC til morgen: Virksomheder kæmper for et bedre klima
Washington Posts bragte i går en artikel med titlen Firms Start to See Climate Change as Barrier to Profit Virkomsheder anskuer klimaforandringer som en indtjeningsbarriere. Her til morgen kunne BBC’s Sally Bundock fortælle, at op mod 600 af verdens største virksomheder placeret i 60 forskellige lande aktivt går ind i kampen om at udforme en real deal i forbindelse med klimatopmødet 2009 i København.

Bundlinjen trues af klimaforandringer

World Trade Center -- Creative Commons: Sister72

World Trade Center -- Creative Commons: Sister72

Virksomheder, er ifølge mange, sat i verden for at tjene penge — tjene penge til dens ejere, værende det sig direkte ejere el. aktionærer. Når indtjeningen er truet, så må virksomheden handle. Og noget tyder på, at Corporate America er begyndt at ta’ klimaforandringerne alvorligt, for flere og flere forventer, at der vil blive indført økonomisk regulering af udledning af drivhusgasser — og den slags betragter virksomhedslederne og -rådgiverne som en svært kvantificerbar risiko.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Brad Figel, Director of Government Affairs, Nike udtalte sidste uge ved en Capitol Hill-briefing: “Hvis vi ikke gør noget nu, bliver det bare dyrere, mere kompliceret — en større risiko!”

Et stigende antal amerikanske virksomheder er begyndt at offentliggøre tal for deres udledning af drivhusgasser, som menes direkte at lede til klimaforandringer, samt planer for, hvordan de agter fremtidigt at nedbringe udledningen.

Carbon Disclosure Project og Starbucks Corporate Social Responsibility-strategi

Lukket Starbucks -- Creative Commons: Shawn Henning

Lukket Starbucks -- Creative Commons: Shawn Henning

Carbon Disclosure Project er et tiltag, der monitorerer klimapolitikken for langt størstedelen af de virksomheder, der er med i S&P 500-aktieindekset. I år kunne 52% af virksomhederne meddele, at de har sat mål for at reducere udledningen af drivhusgasser, sidste år var tallet blot 32 procent. Virksomhederne ser den globale opvarmning som en direkte trussel mod deres bundlinjeresultater. Fx udtaler Starbucks Jim Hanna — med titlen Director of Environmental Impact — at klimaet er “top of mind” hos en lang række af kaffekædens kunder. Indsatsen mod klimaforandringer er udover at være en Corporate Social Responsibility-indsats også en del af rekrutteringsstrategien. For at vinde de bedste hjerner til fremtidige jobs, anser kæden det for vigtigt at holde klima- og miljøfanen højt.

CLIMATE CUP 2009-VINDERE

September 11th, 2009 by admin

Stirling modtog innovationsprisen

climate-cup-klimapris-2009-logo
Under årets Nordic Climate Solutions-konference i Bella Center i København kåredes de seks vindere af årets Climate Cup. 19 virksomheder og initiativer var nomineret for deres klimaindsats — og årets hovedpris (for innovation) blev af Hans Kongelig Højheds Konpris Frederik overrakt til Stirling DK, der har udviklet en teknologi, der muliggør omdannelse af biomasse til el og varme — som gør kunder selvforsynende med co2-neutral varme og elektricitet udvundet af brændselskilder såsom træflis og halm. Stirling vandt prisen i hård konkurrence mod virksomheder såsom Weel & Sandvig, Danfoss, We:do:wood, Wave Star Energy, Flex-Controls,  Nicodesign og og Viva.

Hvad er Climate Cup?
climate-cup-2009-partnerne-bag
Når man besøger Climate Cups hjememside, mødes man af en gennemgang af en række centrale begreber: co2-reduktion, strategisk klimaindsats, klimavenling innovation, partnerskab til fordel for klimaet — og slutteligt en opfordring til handling: Gør en indsats for klimaet! Climate Cup sætter klima- og miljøproblematikker til debat — aktører bag er PriceWaterhouseCoopers, Mandag Morgen, Berlingske Tidende og Royal Awards for Sustainability [bæredygtighed]. Årets Climate Cup løb af stablen d. 9. september 2009 i Bella Center. Årets dommerkomité bestod af: Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk; Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden; Professor dr. agro. John Roy Porter; Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør, PKA; Domingo Jiménez Beltrán, talsmand og initiativtager for Royal Awards for Sustainability. Dommerkomiténs formand, Lise Kingo, udtalte om vigtigheden af fokus på klimaet, klimaforandringer og klimaproblematikker generelt:

“Klimaudfordringen er en mulighed for at tænke radikalt nyt og gøre vores samfund mere bæredygtigt. Det handler lige så meget om at sikre en balanceret økonomisk og social udvikling som at passe på miljøet og jordens ressourcer. De mange deltagere i Climate Cup 2008 viste en forfriskende bredde i nye ideer og konkret handling, som kan drive forandring og inspirere andre. Vi har brug for meget mere af det, og derfor vil vi glæde os til at få endnu flere indstillinger i år.”

Partnerskabsprisen går til Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi

partnerskabsprisen-naturenergi-noedstroem-folkekirkens-noedhjaelp-klimaforandringer
Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi-partnerskabet, der går under betegnelsen Nødstrøm, vandt partnerskabsprisen til årets Climate Cup. Erhvervschef Anne-Mette Nielsen udtalte i den forbindelse:

“Jeg er utrolig stolt over prisen og glad for at Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi har modtaget denne fornemme anerkendelse. Det styrker mig i troen på, at vi har skabt et helt unikt produkt, hvor man som dansker kan handle konkret og gøre en forskel.”

Initiativet sætter fokus på, at man ved en lille ændring i handlemåde — konkret ved at skifte el-abonnement — kan gøre en stor forskel for verdens fattigste; de, som oftest rammest først og hårdest af klimaforandringer; samtidigt anvendes primært grøn energi i deres bolig, og der investeret i vindmøller.

Oversigt over samtlige 2009-vindere
Climate Cup Strategiprisen 2009 – mindre en 500 medarbejdere
Vinder: Henning Larsen Architects

Climate Cup Strategiprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: DSB

Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mindre end 500 medarbejdere
Vinder: Odense Havn

Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: Scandic Hotels

Climate Cup Innovationsprisen 2009
Vinder: Stirling DK

Climate Cup Partnerskabsprisen2009
Vinder: Nødstrøm, Natur-Energi & Folkekirkens Nødhjælp

KLIMA-FORANDRING ET HUMANITÆRT PROBLEM

September 9th, 2009 by admin

klimaforandringer korn madKlimaåret brager derudaf, vi er nu i 9. måned med 3 ½ tilbage. De er mange spillere på banen, og mange agendaer og problematikker der skal dækkes og behandles, i sidste weekend løb den sympatiske musikfestival co2penhagen af stablen på DTU, og i sidste uge offentliggjorde science resultater, der indikerer at de sidste 100 års temperaturstigninger på Arktis, rent faktisk er menneskeskabte. Der er nok at holde styr på for den enkelte klimainteresseret, og det kan være svært at sortere i de mange kommercielle, non kommercielle, offentlige og ikke offentlige (NGO) organisationers budskaber.

Nogle af de organisationer der også kæmper for at trænge igennem mediestormen med et klimabudskab, er de instanser, der normalt forbindes med nødhjælp og humanitære problemstillinger. Mange af disse forsøger i år at trænge igennem med budskabet ”menneskeskabte klimaforandringer rammer verdens fattigste først” og ”på grund af manglende teknologiske og økonomiske ressourcer forurener de producerende 3.verdenslande langt mere end i lande i den enkelte produktionsindsats”. For den opmærksomme klimainteresserede, er det ikke overraskende budskaber, men i det bredere mediebillede, er det ikke denne vinkel der har førsteprioritet når historierne skal formidles. Derfor vil vi i en række artikler give lidt opmærksomhed til netop disse områder og organisationer.

Vi vil kigge lidt rundt på hvordan eksempelvis red barnet sætter fokus på hvordan børn, ikke bare i den 3.verden, men også i det mere familiære Grønland rammes af klimaforandringer. Og så vil vi selvfølgelig kigge på en af de mere aktive humanitære spillere med fokus på klimaforandringer, der meget enkelt siger – “Verden rammes af flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Og det er de fattige i u-landene, der betaler – selvom det i høj grad er de rige landes levevis, der skaber klimaforandringerne.” Hos Folkekirkens Nødhjælp er indsatsen delt op i tre fokusområder katastrofeforebyggelse, Brug af ny teknologi og politisk arbejde – vi kigger nærmere på disse senere. I samme vending skal vi, i kontekstuallitetens navn selvfølgelig kigge nærmer e på FKNs klimablog – ”Når klimaet gør ondt”, som også er tilmeldt i vores linkkatalog her på siden. Dansk Røde kors melder sig også på banen blandt andet med undervisningsmateriale, og en lille forhåbning om, at ”det er vigtigt, at de lande [røde kors arbejder i] ikke bliver glemt en sen nattetime i Bella Centeret i december 2009, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde”.

tør jord

FORSKNING: OPVARMNING SKYLDES OS

September 4th, 2009 by admin

Ny iskerneforskning viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte
Urban bringer i dag den nyhed, at iskerneforskere er nået frem til, at opvarmningen i området, der dækker Grønland, Canada, Alaska, Nordskandinavien og Sibirien, skyldes den menneskeskabte stigende udledning af drivhusgasser. Iskerneforsker fra Niels Bohr Instituttet, inden for forskningsretningn is og klima, v. Københavns Universitet, Bo Møllesøe Vinther, udtaler: “Vi kan ganske enkelt ikke finde nogen anden forklaring”.

islagune-oest-groenland-creative-commons-wili-hybrid

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønlandsk islagune

Klimaforandringer og temperaturstigninger fra 1900-tallet og frem
Undersøgelsen viser, at i en periode på omtrent 2000 år — indtil 1900-tallet — faldt temperaturen i området. Fra og med 1900-tallet kan ses regelmæssige stigninger. Værst ser det ud for perioden 1999-2008, hvor temperaturen i området steg med hele 1,4 grader — over det forventede niveau vel at mærke. Læs mere her om, hvordan klimaforandringer, temperaturstigninger og heraf direkte afledte vandstigninger påvirker nogle af verdens mest udsatte områder: Klima, klimaforandringer og verdens fattigste.

oestgroenland-tasililaq-august-2008-klimaforandringer-creative-commons-wili-hybrid

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønland, august 2008, Tasililaq

Bo Møllesøe Vinther og kollegernes forskningsresultater er netop blevet publiceret i det toneangiven tidsskrift Science. Bo Møllesøe Vinther skrev sin ph.d-handling inden for iskerneanalyse i forhold til klimaforhold. Ph.d.-afhanldingen kan downloades her — Greenland and North Atlantic climatic conditions during the Holocene.

Hvad er iskerneforskning?
At iskerner kan anvendes tila t undersøge fortidens klima blev udtænkt af Willi Dansgaard, fysiker v. Københavns Universitet i de tidlige 50′ere. En række forskningsundersøgelser og -publikationer viste disciplinens værd, og iskerneforskning blev en selvstændig gren af geofysikken.

UA-5414984-32