HOPENHAGEN PÅ RÅDHUS-PLADSEN
December 14th, 2009 by adminDet er koldt, det er jul og det er en kold klimajul – vi tog et smut ned på rådhuspladsen og kiggede lidt på det neongrønne show Hopenhagen har gang i dernede. Der var alt fra klimabiler, klimaglober, klimaturister, klimapoliti og et juletræ der med sin naturlig-grøn så lidt alene ud…
Læs mere her om klimaforandringerne.










KLIMABEAT – GLOWING CLIMATE I ØRESTADEN
November 11th, 2009 by adminUnder Vand (den gamle cykelkælder i Ørestaden) afholder fredag d. 13. november Klimabeat, som er den officielle åbning på kunstfestivalen Glowing Climate 2009 i Ørestad. Klimabeat anskuer som de gjorde sidste år klimaudfordringen som et område, hvor vi i fællesskab kan gøre en forskel – dette gøres med interaktive installationer, musik, samt økologisk mad og drikke.

Klimabeat er et ambitiøst arrangement med noget på hjerte og som med bidrag fra alskens kreative og kunstneriske aktører inden for bæredygtighed og klima har til formål at gøre det til en sjov og tankevækkende oplevelse at lære om klima-udfordringer. Klimabeat er en hel dag i klimaets tegn for børn, unge og voksne, med base et stenkast fra Bella Centeret og det det kommende cop15 topmøde.
Festen starter kl. 22.00, men allerede fra kl. 16.00 er der liv i cykelkælderen med teaterforestilling af performancegruppen Mr. Green, fremstilling af lysende insekter ved Serine Yde og Joan Ledang og servering af økologiske supper ved Soupanatural –
se mere om hele dagens program på:
http://www.facebook.com/event.php?eid=177353612802&ref=ts
PROGRAM FOR AFTENEN
Du kan følges til Under Vand med onemanshowet Kalles World Tour på Nørreport kl.18.30, og i Metroen mod Ørestad st. mellem
kl. 19.00-20.00. 22.00
Producerduoen Granity (Emil Towity og Alexander Grandjean) åbner festen med et ”klima-positivt” og tankevækkende nummer. De har allieret sig med fotografen Thomas Priskorn og vj’en Bjørn Zäll, der leverer en visuel side til nummeret.
22.15
Efter koncert på Nørreport og i Metroen, spiller Kalles Worldtour for tredje og sidste gang koncert i Under Vand med hans pænt energiske onemanshow.
23.00
Baxtalo indskriver sig i den romanske lautari/gipsy musikstil, der emmer af mystik og galskab. Dans, græd eller nyd serenader og balkan-tornadoer.
24.00
Typsy Gypsy/Balkan Hot Steppers ankommer til Danmark fra Belgien for at bakke op om Klimabeat med deres balkan mashups.
Du kan læse mere om Glowing Climate her
SÅ KOM KLIMASANGEN – THE TIME HAS COME
October 15th, 2009 by admin
Så kom den – klimasangen, der skal skabe opmærksomhed omkring klimatopmødet. Selvom genindspilningen af det 12 år gamle Mike Oldfield-nummer “The Time Has Come” emmer af gode vibrationer og appellerer til at tage stilling i vores fælles klimaproblem, når den langt fra fordumstiders “We are the World”-niveau, når det kommer til kendisfaktoren. Helt uimponerende er deltagerlisten af politikere, musikere, skuespillere og forfattere, der har stillet op til det 4 minutter lange nummer, dog ikke. I videoen møder du således blandt andre – Kofi Annan, Desmond Tutu, Eric Serra, Fergie, Milla Jovovich, Scorpions, Duran Duran, Serena Ryder, Amaduo & Mariam og mange andre. Se selv her -
COUNTDOWN TO COPENHAGEN
August 25th, 2009 by adminVi kommet tættere på klimatopmødet i Danmark, og ikke bare danske bloggere og horisontale medier har fået øjnene op for, at det er et interessant emne at debattere.
Læs også: Støt Pakistan!
I dag faldt vi over en wiki, der har sat fokus på hele Countdown to Copenhagen-kampagnen, som forskellige kirkelige organisationer står bag.

Dialogisk er siden ikke, men den giver en ganske god indsigt i, hvad der sker til og rundt om topmødet, og så har den samtidigt samlet en række medieklip, der omhandler arrangementet. Så er du lidt en klima-nørd eller er du bare en nysgærrig sjæl, så smut ind forbi – Humanitære organisationers fokus på Countdown to Copenhagen.

Countdown to Copenhagen


Ikke kun til topmødet
Klimaåret brager derudaf, vi er nu i 9. måned med 3 ½ tilbage. De er mange spillere på banen, og mange agendaer og problematikker der skal dækkes og behandles, i sidste weekend løb den sympatiske musikfestival 
