Archive for the ‘klima’ Category

KIMAFORAN-DRINGER UDBREDER MALARIA

December 27th, 2010 by admin

Klimaændringerne har mangesidet betydning for levevilkårerne i en lang række lande. Et af dyrerigets mindste og farligste dyr, malariamyggen, får i takt med øget nedbør og øgede temperaturer udvidet sit territorium.

malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md

malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md

Det anslås, at der årligt smittes 250 millioner mennesker med malaria, herunder mange på verdens fattigste kontinent, Afrika. Uden den rigtige behandling og omsorg er malaria en dødelig sygdom, som årligt kræver en million menneskeliv. 80% af ofrene for malaria er børn under fem år.

Læs også: Fra giv en ged til giv ø.

I artiklen “Klimaændringer udbreder malaria” af den 26. april 2010 udtalte Birgit Lundkab, sektionsleder i Red Barnet, til Kristeligt Dagblad:

“Temperaturstigningerne vil betyde, at flere mennesker, herunder flere børn, vil dø.”

Læs mere her om malaria som humanitær udfordring.

HAITI, JORDSKÆLV OG KLIMAET

January 26th, 2010 by admin

Klimatopmødet i København er, ja man ville jo gerne have skrevet veloverstået, men de konkrete resultater var desværre so-so.  Først krydsede verdenssamfundet fingre for, at der ville opnås en bindende udledningsaftale a la Kyoto. Det blev ikke til noget. Så blev målet at få en politisk bindende aftale på plads. Det blev heller ikke til noget.

Vi endte med et resultat, hvor folk vist er lidt i tvivl om, hvad det var, vi endte med. Målsætninger om fortsat arbejde. Én ting er sikkert, og det er, at det så godt som altid er verdens fattigste, der rammes hårdest og først af klimaforandringer. I løbet af de seneste par dage er der indløbet positive historier fra en lang række af verdens førende nationer, bl.a. Kina og Indien, som udviste en vis mangel på vilje, evne og ønske om at få en bindende klimaaftale på plads i København. Så der er stadig håb.

Læs også: Støt Pakistan!

Fra jordskælvet i Haiti til klimaforandringernes betydning for verdens fattigste

Gravning efter sårede i Haitis ruiner
Jordskælvet i Haiti sætter fokus på problematikken om social, geografisk & økonomisk sårbarhed, selvom der er stor uenighed om, hvorvidt klimaforandringer kan være direkte eller medvirkende årsag til jordskælv. Oversvømmelser er en anden sag, og den slags har påvirket millionvis af indere i løbet af det seneste år.

På det afrikanske kontinent leder klimaforandringer til en ontologisk usikkerhed. Hvor der tidligere kunne regnes med et vist kvantum regn inden for en vis periode, ser man i dag mere tørke — og mennesker i andre områder, der tidligere oplevede tørke, oplever nu oversvømmelser. Det er et spørgsmål om liv og død — ikke kun sparepærer, kortere brusebade, mere økologisk mad og mere miljøvenlige biler som herhjemme.

MUSIK OG KLIMA – EN PANTHISTORIE

December 15th, 2009 by admin

Under en helt anden, og meget mere imødekommende himmel, samlede Folkekirkens Nødhjælp under dette års Roskilde Festival pant ind til de folk i den 3. verden, der er ramt af klimaændringer. Pantsamlerne er nu færdige med at putte flaskerne i den lokale Spar købmands automat, og da de trykkede på den røde knap, kom der en fin lille lap papir ud pålydende 1.057.743 kr.

Folkekirkens Nødhjælp samler pant på Roskilde Festival

Beløbet, der svarer til at alle Festival deltagere har giver 15 flasker eller krus til de 1094 frivillige pantindsamlere, går nu direkte til  Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats i nordøst-Asien, nærmere bestemt Bengalen.

Pengene vil i samarbejde med lokale organisationer, blive brugt til at sikre befolkningen imod de oversvømmelser der hærger området. Dette sker blandt andet ved uddeling af regnvandsopsamlere og ved at bygge vandrensningsanlæg til de folk, der ikke mere har adgang til brønde og pumper med rent vand.

Derudover vil indsatsen være fokuseret mod at hæve huse der er udsatte for oversvømmer og flodbølger, samt til at bygge nye huse der kan modstå fremtidens klimaændringer.

Imponerende hvad man kan få for et par flasker!

Folkekirkens Nødhælp samler ind til klimaofre

HOPENHAGEN PÅ RÅDHUS-PLADSEN

December 14th, 2009 by admin

Det er koldt, det er jul og det er en kold klimajul – vi tog et smut ned på rådhuspladsen og kiggede lidt på det neongrønne show Hopenhagen har gang i dernede. Der var alt fra klimabiler, klimaglober, klimaturister, klimapoliti og et juletræ der med sin naturlig-grøn så lidt alene ud…

Læs mere her om klimaforandringerne.

hopenhagen8

Globe rådhuspladsen

globe2

globe5

klimaglobe6

hopenhagen

hopenhagen2

hopenhagen3

hopenhagen4

hopenhagen7

CONNIE HEDEGAARD NU KOMMISSÆR

November 24th, 2009 by admin
Der er i for sig ikke noget overraskende ved udnævnelsen af Connie Hedegaard som ny klimakommissær i EU-regi. Vi har tidligere dækket historien — og kunne dokumentere, at Connie Hedegaard havde en politisk sjældent set støtte fra såvel egne rækker som opposiotionen. Mentor og tro partistøtte Per Stig Møller udtalte, at han anså Connie Hedegaard for den rette kandidat til posten i EU.

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: OpenDemocracy

Også kommissionens formand, Barosso, var svært begejstret for Connie Hedegaard. Dels fordi Hedegaard har udvist stor flid og dygtighed i forbindelse med de indledende forhandlinger op mod klimatopmødet senere på året i København. Dels fordi Barosso havde et eksplicit mål om at byde på et nyt kommissorium, der bestod af langt flere kvindelige medlemmer i forhold til tidligere. Dengang skrev vi:

“I midten af september spekulerede vi over, hvorvidt Danmarks klimaminister Connie Hedegaard var på vej til EU som klimakommissær. Årsagen var en sjælden enighed mellem både repræsentanter for Connie Hedegaards eget parti, hvoraf mentoren Per Stig Møllers tilkendegivelser var særligt interessante, og repræsentanter for oppositionen, fx Dan Jørgen, der fungerer som næstformand for EU-parlamentets miljøudvalg. I løbet af de seneste par dage er der blevet båret mere ved til rygtebålet.”

Kommentatorer såvel som lægmand har længe vidst, at Connie Hedegaard gik med en drøm om at løfte sit arbejde til det højst mulige niveau — og det vil sige til EU-kommissionen, og det er nu lykkedes — forudsat, at Hedegaard bliver kommissær inden for klimaområdet, men andet er svært at forestille sig. Hedegaard utalte selv tidligere på dagen til Information:

“Jeg synes, det er enormt interessant at arbejde med det internationale, og det er et ønskejob at få lov til at fortsætte det arbejde, jeg har lavet i flere år”.

Vi opdaterer netop nu med mere information om udnævnelsen og den ministerrokade, den har medført…

Quid pro quo — Lykke Friis ny minister
Politik er generelt præget af udvekslingens økonomi, og med udnævnelsen af Connie Hedegaard mister Det Konservative Folkeparti et stærkt kort — og en stemmesluger. Venstre vinder en ny minister — Lykke Friis, som kendes både for sin kommentatorrolle inden for EU-politik og sin rolle som prorektor ved Københavns Universitet. Lykke Friis meldte sig ifølge de store dagblade først ind i partiet natten mellem mandag og tirsdag — men trak massiv opmærksomhed i morges. Peter Mogensen, politisk kommentator for Dagbladet Politiken, vurderer rokaden som en sejr for Lars Løkke Rasmussen.

Politisk rådgiver og kommentar Jarl Cordua opsummerer situationen for Det Konservative Folkeparti med disse ord i en miniartikel betitlet ‘Hvor længe varer glæden hos K’ på Kommunikationsforum.dk:*

“Lene Espersen og de konservative kan åbne champagnen. At få besat en klimakommissærpost er et synligt resultat for konservativ indflydelse. Men er det noget, der interesserer vælgerne om 1½ år, når Folketingsvalget formentlig kommer? K har mistet en stemmemagnet, som kan trække i det gamle ”Ny Alliance-segment” af veluddannede borgerlige, der ligger midt i mellem De radikale og Konservative. Risikerer regeringen at miste disse vælgere til rød blok og vil det kunne ses i målingerne, når Hedegaard forsvinder ud af den hjemlige politiske debat? Det er udfordringen for Lene Espersen og hendes C-hold af ministre, der med Hedegaards exit nu er blevet en platform mindre.”

Også Politikens politiske kommentator Peter Mogensen ser trade-off’et som værende til Lars Løkke Rasmussens fordel.

Connie Hedegaards baggrund

Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet — et fag, hun deler med mentoren, Per Stig Møller, som er dr.phil. i litteraturvidenskab på en afhandling om Kaj Munks forfatterskab — og historie. Forsvarspolitisk ordfører 1987-89. Politisk ordfører 1989-1990; Journalist ved Berlingske Tidende, 1990-1994. Miljøminister fra 2004 til 2007. Klima- og energiminister fra 2007 og frem. Connie Hedegaard står bag udgivelsen Da klimaet blev hot fra 2008.


NYHED PÅ KLIMAFRONTEN: KLIMAFJERNSYN FOR DIG

November 19th, 2009 by Christian Henriksen

IN ENGLISH – READ MORE - Transmit live from cop15 on your site/blog!

Introduktion til YourClimate TV: Så kom den endelig: Klimakanalen på nettet, med broadcast direkte fra COP-15 og fra det alternative klimatopmøde i DGI-byen, Klimaforum09. Blandt de mange indslag der vil blive vist i løbet af de berømte klimadage i december, vil Yourclimate.TV. som officiel ‘broadcaster’ for Klimaforum09, sætte fokus på klimaet fra et lotusformet studie. Sådan!

Det handler om samarbejde

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

YourClimate.TV vil ikke have at klimaforhandlingerne ender som så mange gange før — med de høje herre bag lukkede døre og en flok aktivister på den anden side. I stedet vil man ved hjælp af tv-transmissionerne bringe debatten i ‘øjenhøjde’ med alle interesserede, indforståede såvel som uvidende. Det er et meget omfattende projekt som inkluderer en masse live feeds og snappy deadlines i dagene for klimatopmødet.

YCTV
Ambitionen er at få folk igennem med deres mening; i stedet for “blot” at reflektere over, hvordan man hjælper folk i nød i Indien eller Bangladesh på grund af global opvarmning, stilles der et dagligt spørgsmål om klima, som man kan svare på, hvis man er heldig at rende på en såkaldt “streetjournalist”! Derved kommer ‘man’  igennem muren, idet Your Climate TV kommer ud i form af feeds på diverse online platforme (vi håber for eksempel at kunne sende live her på klimacommunity):

YourClimate.TV’s formål er at bringe individuelle deltagere i øjenhøjde, så de får øje på deres fælles værdier og mål. Derved skaber vi en platform for harmonisk samarbejde om
at løse klimaproblemerne.

Målet er at skabe samarbejde folk imellem og gøre det ved at gøre folk opmærksomme på, at der er andre, der deler ens mening eller mangel på samme. Bagmændene og -kvinderne stammer da også fra virksomheden WeCollaborate, som har til mål at skabe globale samarbejder. Og ved at facilitere mødet på en lettere ukonventionel måde, skabes der nye og spændende fællesskaber:

WeCollaborate er et online community, der organiserer og opsamler viden, ressourcer og evner for at åbne for Danmarks innovationspotentiale gennem Collaborative Social Innovation

Det er sågar muligt af hente et kampagnekit til eget brug, et kit, som indeholder blandt andet klistermærker og plakater samt ideer til, hvordan man selv kan lave en kampagne til fordel for en bedre verden med et sundt klima.

Action baby!Ikke kun til topmødet
Initiativet er ikke kun til for at skabe hype omkring topmødet, men er et ‘ongoing’foretagende, som vil  fortsætte med at sætte fokus på klimaet og skabe debatter på tværs af platforme og befolkningsgrupper, køn, klasse og alder. Hjemmesiden er ikke kun en meget brugbar informationsportal, men ét stort fællesskab, hvor man kan uploade sine videoer og dele tanker med hinanden i forummet — og herved udvide sit netværk af engagerede mennesker og profiler. Men det er ikke kun online, der er action, der vil også blive sendt fra rådhuspladsen i København, fra DGI-byens storskærme og i traditionelt TV.

FRA GIV EN GED TIL GIV EN Ø — TIL VERDENS FATTIGSTE

November 16th, 2009 by admin

fra Giv en ged til Giv en Ø…

Urban bringer i dag en forsidehistorie med titlen Vi bekymrer os mest om de fattige. Ifølge appetizeren til artiklen “bekymrer hver tredje dansker sig mere om verdens fattigste lande end om sig selv, når emnet falder på klimaforandringer.” Urban har bedt analyseinstituttet Gallup undersøge den menige danskers holdning til klimaforandringer, herunder konsekvenserne for verdens fattigste.

Miljøpolitisk medarbejder hos Frobrugerrådet Claus Jørgensen er godt tilfreds med resultatet og udtaler: “De kældre, der i fremtiden vil blive oversvømmet i Greve, er intet problem målt i forhold til dem, der rammer ulandene”.

Med det forestående klimatopmøde i København er der gevaldigt fokus på klima, klimaforandringer og betydningen af politiske og juridiske aftaler — for os, der bor i højindustraliserede lande og for udsatte befolkningsgrupper i verdens udviklingslande. Verdens fattigste rammes ofte først og hårdest af klimaforandringer — oversvømmelser, tsunamier, forlængede tørkeperioder, hvorimod klimaforandringerne et stykke henadvejen kan betragtes som et plus for Danmark.

Bjørn Lomborg tegner fx følgende billede: “Laver man en opgørelse over, hvad den globale opvarmning kommer til at betyde for verdens lande, så er det isoleret set en god ting for Danmark. Ja, vi får vandstigninger, men kan samtidig skære i varmregningen og tjene på øget turisme. Og derfor handler klimaforandringerne først og fremmest om, at det her er et problem for Den Tredje Verden”.

giv-en-oe-folkekirkens-noedhjaelp
Fra holdning til handling — Giv en ged og giv en ø

Forhandlingerne om juridisk bindene mål til klimatopmødet forventes at blive hårde og lange. De industrialiserede lande er klar til at betale en del af regningen for de klimaforandringer, de skaber, men det er fortsat et stort spørgsmål, om de er villige til at lægge nok penge i kassen for at sikre en optimal og bæredygtig løsning.

Illustration: Giv en ø-grafik fra Folkekirkens Nødhjælp. Giv en ø er en udbygning af Giv en ged-kampagneuniverset.

Illustration: Giv en ø-grafik fra Folkekirkens Nødhjælp. Giv en ø er en udbygning af Giv en ged-kampagneuniverset.

Noget tyder dog på, at den gennemsnitlige dansker er venligt stillet over for at hjælpe verdens fattigste — i hvert fald når det handler om holdninger. Gallupundersøgelsen skulle være repræsentativ. Hvis folk handler efter deres holdning, må man formode at klimapagnenen “Giv en ø” kan blive en sand julegavesucces. Giv en ø repræsenterer den seneste række tiltag fra Folkekirkens Nødhjælp, der samlet falder ind under konceptet gaver der hjælper!

Fra Giv en ged til Giv en ø

Kampagnen Giv en ged indbragte i 2008 omkring fem millioner kroner og resulterede i 16.000 opmærksomhedsskabende alternative gaver.

Hvorfor har giv en ged-kampagnen succes?

Konkrete sager, hvor der er en direkte forbindelse mellem problem og løsning, tiltaler generelt betragtet den danske befolkning. En undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4  viste, at vi helst støtter enkeltsager ud fra personlig baggrund og prioritering.

KLIMABEAT – GLOWING CLIMATE I ØRESTADEN

November 11th, 2009 by admin

Under Vand (den gamle cykelkælder i Ørestaden) afholder fredag d. 13. november Klimabeat, som er den officielle åbning på kunstfestivalen Glowing Climate 2009 i Ørestad. Klimabeat anskuer som de gjorde sidste år klimaudfordringen som et område, hvor vi i fællesskab kan gøre en forskel – dette gøres med interaktive installationer, musik, samt økologisk mad og drikke.

klimabeat i under vand

Klimabeat er et ambitiøst arrangement med noget på hjerte og som med bidrag fra alskens kreative og kunstneriske aktører inden for bæredygtighed og klima har til formål at gøre det til en sjov og tankevækkende oplevelse at lære om klima-udfordringer. Klimabeat er en hel dag i klimaets tegn for børn, unge og voksne, med base et  stenkast fra Bella Centeret og det det kommende cop15 topmøde.

Festen starter kl. 22.00, men allerede fra kl. 16.00 er der liv i cykelkælderen med teaterforestilling af performancegruppen Mr. Green, fremstilling af lysende insekter ved Serine Yde og Joan Ledang og servering af økologiske supper ved Soupanatural –
se mere om hele dagens program på:

http://www.facebook.com/event.php?eid=177353612802&ref=ts

Billede 7PROGRAM FOR AFTENEN
Du kan følges til Under Vand med onemanshowet Kalles World Tour på Nørreport kl.18.30, og i Metroen mod Ørestad st. mellem

kl. 19.00-20.00. 22.00
Producerduoen Granity (Emil Towity og Alexander Grandjean) åbner festen med et ”klima-positivt” og tankevækkende nummer. De har allieret sig med fotografen Thomas Priskorn og vj’en Bjørn Zäll, der leverer en visuel side til nummeret.

22.15
Efter koncert på Nørreport og i Metroen, spiller Kalles Worldtour for tredje og sidste gang koncert i Under Vand med hans pænt energiske onemanshow.
23.00
Baxtalo indskriver sig i den romanske lautari/gipsy musikstil, der emmer af mystik og galskab. Dans, græd eller nyd serenader og balkan-tornadoer.
24.00
Typsy Gypsy/Balkan Hot Steppers ankommer til Danmark fra Belgien for at bakke op om Klimabeat med deres balkan mashups.

Du kan læse mere om Glowing Climate her

STATUS EN MÅNED INDEN KLIMA-TOPMØDET

November 10th, 2009 by admin

Man må sige, at det har været en turbulent tid på klimafronten på det seneste. Der er fart og dramaturgi over feltet. Mest spektakulært var, at Danmarks chefforhandler inden for klimaområdet Thomas Becker sagde sin stilling op. En efterfølgende graven i sagen viste, at der var bilagsrod i klima- og energiministeriet, rod i rejserefusioner og overforbrug af repræsentation. Derudover forlød det også, at der var markante spændinger mellem nøgleperoner i statsministeriet og nøglepersoner i klima- og energiministeriet. Connie Hedegaard erklærede sig inhabil, fordi hendes søn og Thomas Beckers søn havde været venner igennem en årrække. Den slags svinger opfattede den internationale presse som stærk uheldig så kort før, Danmark og Danmarks regering skal være vært for årtiets største klimabegivenhed.

FN’s klimachef skeptisk — juridisk vs. politisk bindende Kyoto-aftale

Yvo de Boer -- FN -- klimaforhandlinger. Creative Commons: Wolrd Economic Forum, januar 2009

Yvo de Boer -- FN -- klimaforhandlinger. Creative Commons: Wolrd Economic Forum, januar 2009

”Jeg tror ikke, vi kan opnå en juridisk bindende aftale i København. Det tror jeg, vi kan få inden for et år efter København,” udtalte FN’s klimachef, Yvo de Boer, til Bloomberg TV i Barcelona efter enden næstsidste runde af indlende forhandlinger op mod klimatopmødet i Københasvn i december. Det springende punkt tegner til at blive interessekonflikten mellem de industrialiserede lande og ulandende, herunder en lang række lande i Afrika, der for første gang i verdenshistorien er gået sammen for at gøre fælles sag, tale med én stemme — det handler primært om en tvungen begrænsning af co2-udslip samt en finansierinsmodel, hvor de industrialiserede lande støtter ulandende økonomisk. Ulandenes repræsentanter ønsker derudover også en juridisk — snarere end en politisk bindene — aftale, en ny Kytoto-aftale. Politiske løfter er én ting, juridiske forpligtelser én anden, er deres fornuftige argument. Både Reuters og Bloomberg meldte med dystre overskrifter, at en globel klimaftale meget vel kan blive forsinket.

Dystre toner fra G20-møde i St. Andrews, Skotland

Creative Commons: Skreid. Skylinen over Saint Andrews, i Skotland. Illustration: Dystre toner inden klimatopmødet 2009 i København.

Creative Commons: Skreid. Skylinen over Saint Andrews, i Skotland. Illustration: Dystre toner inden klimatopmødet 2009 i København.

Nyhedsbureauet kunn efter G20-mødet bringe følgende pressemeddelelse fra de deltagende landes finansministre. G20  repræsenterer de mest indflydelsesrige i- og ulande:

”Vi forpligtede os til at skride til handling for at imødegå truslen fra klimaforandring og arbejde for et ambitiøst resultat i København. Vi drøftede muligheder for klimafinansiering og anerkendte nødvendigheden af i betydeligt omfang og hurtigt at øge størrelsen og forudsigeligheden af finansieringen for at opnå en ambitiøs international aftale.”

Det britiske værtskab forsøgte at lempe en finansieringsmodel dækkende klimaforandringer fra 2020 og frem igennem. En finansieringsmodel, der lød på 100 milliarder dollars. Men de store lande kunne ikke blive enige om en fornuftig måde at dele den regning på. Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble udtalte i den forbindelse til nyhedsbureauet ARP:

“En gruppe vækstøkonomier gjorde det mere eller mindre klart, at de var uvillige til at investere deres egne penge i kampen mod klimaforandring.”

Direktør for mijøorganisationen WWF i Skotland Richard Dixon karakteriserede mødet som en “stort set ligegyldig mellemregning”.

EU’s økonomer anslår, at udviklingslandene har brug for en årlig støtte på 100 milliarder euros for at nå tilstrækkeligt ambitiøse klimaforandringsmål. Noget tyder på, at det budget bliver svært at få til at gå op.

FORSINKET UDVÆLGELSE AF KOMMISSÆRER TIL EU

November 6th, 2009 by admin

Børsen meddeler i dag i en lille nyhedsspaltem på side 20, at EU-kommissionens formand José Manuel Barroso åbner en uventet dør for den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard. Barroso har, forlyder det: “nemlig meddelt de nuværende kommissærer, at de skal regne med at blive siddende på posten indtil udgangen af januar” opluser EU-korrespondent Ole Ryborg fra Ugebrevet Mandag Morgen til Orientering på DR’s P1.

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: openDemocracy

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: openDemocracy

Begrundelsen lyder, at formanden for EU-kommissionen ikke kan nå at få navne og ansvarsporteføljer på plads inden. Høringerne var ellers aftalt til at finde sted d. 25. november, men den tidsplan ser nu ud til at skride. Sammenlagt betyder det, at Lars Løkke Rasmusen har en grund mindre til at vælge Connie Hedegaard som del af en den ny EU-kommission, højst sandsynligt i rollen som klimakommissær.

Det er svært at vide, om formandsskabet udsætter beslutningen for at give Connie Hedegaard tid og mulighed for at fortsætte klimatopmødet. Man kunne forestille sig en vis modvilje mod et karriereskift midt i forhandlingsridtet. En alternativ vinkling ville være, at klimatopmødet kommer til at tjene som en art afgangseksamen for Connie Hedegaard. Bestås eksamen, er posten klar. Går det knap så godt, ja — så må tiden vise, hvad der sker.

ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

November 4th, 2009 by Christian Henriksen

Som lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.

FKNFolkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.

Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.

Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.

Creative commons: BE KHE

Creative commons: BE KHE

Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.

Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:

Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne

Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.

Læs også: Mandelgave 2010.

Windmill

Creative commons: Lord Ferguson

Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.


-

-

KLIMA: FRA UNDERGRUNDEN TIL CNN OG OBAMA

October 19th, 2009 by admin

Blog Action Day løb af stabelen den 15. oktober. Vi har som uafhængig klimaportal dækket begivenheden tidligere. Vi interesserer os for de meget håndgribelige klimaforandringer, vi dagligt bliver konfronteret med. Fra hyppige oversvømmelser, til kraftige tørkeperioder til en global opvarmning. Man kan vælge at sætte den positive optik for øjet og fokusere på, at det i Danmark bliver muligt at dyrke vin. Men noget er ved at ske , selv om forklaringerne stritter i forskellige retninger.

blog-action-day-2009-klimaforandringer-blogpulseanalyseBlogmediet anskues af den brede befolkning som et nichemedie — men en forskydning er ved at ske. Den svenske modeblogger Isabella Löwengrip har om nogen formået at få forbrugere, kommunikatører og andre profesionelle aktørers øjne op for, at folk i høj grad lader sig holdnings- og handlingspåvirke online. Traditionelt har bloggen været forstået som en personlig, subjektiv formidling. Med Isabellas Löwengrips succes fulgte en kritisk masse af læsere, der gjorde bloggen til en interessant annonceplatform for firmaer. I forbindelse med årets Blog Action Day lykkedes det for de tilmeldte bloggere at sætte fokus på Climate Change — altså klimaforandringer. Ifølge en analyse foretaget af Blogpulse.com steg trafikken omhandlende klimaforandringer med ca. 500% den 15. oktober, og historien om social media-initiativet fandt vej til tunge, industrielle spillere som fx amerikanske CNN.

cnn-artikel-om-klimaforandringer
Initiatvet kan dokumentere 32,000 henvisninger, hvilket betyder at Blog Action Day som minimum har resulteret i 32,000 blogposts om klimaforandringer. Og artiklerne kommer ikke fra hvem som helst. Den britiske premierminister Gordon Brown åbnede blogballet ved midnat engelsk tid, med følgende ord:

“Climate change is the biggest threat to all our futures. It will affect every individual, every family, every community, every business and every country.” Klimaforandring er den største trussel mod vores fælles fremtid. Klimaforandringerne vil påvirke hvert menneske, enhver familie, ethvert fælleskab, enhver virksomhed og ethvert land!

Barack Obamas tunede senere ind — ligesom miljøorganisationer som Greenpeace, Oxfam og The Nature Conservancy.

155 lande. 13,442 blogs. 18 millioner læsere!

KLIMA-FORANDRINGER OG BLOG ACTION DAY

October 15th, 2009 by admin

“Bloggere i alle lande, forén Eder!” Blog Action Day 2009 er skudt i gang. Datoen hedder den 15. oktober, og det årlige social change-initiativ sætter igennem 8.000 blogs, der dækker 142 lande, fokus på klimaforandringer. Klimakommunity.dk behandler sociale initiativer, klima og klimaforandringer året rundt, så vi vil i dag i stedet forsøge at tage et vue ud over dagens medielandskab med klimaproblematikker for øje.

Klimatopmødet 2009, Thomas Beckers og Connie Hedegaard

Danmark og den danske regering skal være vært for COP15-klimatopmødet i december. Klimaministeriet beskyldes for at have rod i økonomien såvel som personaleadministationsforholdene. Klimachefforhandler Thomas Becker blev fritstillet i sidste uge. Udover at være Danmarks internationale chefforhandler inden for klimaområdet, er Thomas Becker idémanden bag klimatopmødet i december. Man kunne vælge at gå ned i den lidt ældre historie om Thomas Beckers bil — en Mercedes fra 1983 med en vægt på 1,7 ton. Ikke verdens mest klimavenlige bil. Det vil vi ikke gøre. Der er langt større temaer på spil, tyder meget på.

I første omgang lød begrundelsen for fritstillingen på rod i bilagene. Men tilsyneladende sagde Thomas Becker selv op for derefter at blive fritstillet. Rod i bilagene burde vel udløse en advarsel eller en fyring, hvis det stod slemt til, vil de fleste intuitivt tænke. Connie Hedegaard har valgt at påberåde sig inhabilitet, fordi hendes søn siden børnehaveklassealderen har været gode venner med Thomas Beckers søn.

Det udredende og forklarende arbejde, som miljøorganisationer såvel som oppositionen har insisteret på, er derfor skibbet videre til Brian Mikkelsen i Justitsministeriet. Påberåbt inhabilitet eller ej så sidder Connie Hedegaard med ved bordet i morgen ved at hastemøde i Folketingets Miljøudvalg, der skal behandle “uroen i Klimaministeriet”. Vi er spændte på at se, hvad sagen ender med.

Og så over til de mere positive historier –

Brasilien vil reducere skovrydning med op til 80%

Creative Commons: leszekwasilewski, Iguaco, Brasilien

Creative Commons: leszekwasilewski, Iguaco, Brasilien

Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva udtalte fornyligt, at der arbejdes fokuseret på at reducere skovrydningen med 80% inden 2020 –hvilket vil betyde en udledningsreduktion af kuldioxid på 4,8 milliarder tons. Samtidig med at det ambitiøse og ganske konkrete mål blev annonceret, henstillde Lula da Silva til, at de rige lande bidrager økonomisk til at støtte udviklingslandende. “(Industrilandene) bør ikke blot komme med initiativer, der kan nedbringe deres egne udslip, men også afbøde al den øvrige skade, som de allerede har påført kloden. Vi må skelne mellem rige lande, der har haft industriel udvikling gennem mere end 150 år, og fattige lande, som først nu er begyndt at udvikle sig. De rige landes ansvar for den globale opvarmning er langt større end de nyligt industrialiserede lande”

Afrikanske lande står sammen og taler med én stemme

Creative Commons: Geofthere -- Western Cape -- Sydafrika, 2006

Creative Commons: Geofthere -- Western Cape -- Sydafrika, 2006

Formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union Jean Ping udtalte i forbindelse med et møde om bæredygtig udvikling til det franske nyhedsbureau AFP, at “Politikerne er nødt til at begrænse udledningen af drivhusgasser og overholde princippet om, at forurenerne betaler.”

Læs også: Afrika — verdens fattigste kontinent.

Afrikanske lande vil stå sammen og tale med én stemme for at stå stærkt over for verdens rigeste nationer. Oprejsning og erstatning bør påhvile de lander, der udleder de største mængder drivhusgasser. Afrika, verdens fattigste kontinent, tegner sig blot for 4% af den globale udledning, selv om kontinentet er verdens anden størtse verdensdel med landmasser, der anddrager 20% af Jordens areal.

Det var alt herfra i denne omgang. Senere vil vi vende tilbage med en gennemgang af diverse interessante blogsposts, vi er stødt på i løbet af Blog Action Day 2009!

EU FORESLÅR AT SKROTTE KYOTO; INDIEN: KATASTROFALT

October 12th, 2009 by admin

I forbindelse med fredagens klimamøde i Bangkok stillede det svenske EU-formandsskab  forslag om, at Kyotoaftalen med fordel kunne skrottes til fordel for en helt ny aftale. Målet var øjensynligt at få USA til at acceptere og ratificere den ny bindende co2-udledningskontrakt. Den slags udmeldinger kan dog også anses for højst uheldige al den stund, der kun er omkring 60 dage til klimatopmødet i København. En af repræsentanterne fra udviklingslandende, Jairam Ramesh, der repræsenterede Indien til klimamødet og fungerer som Indiens Miljø- og Skovminister, udtalte i dag til Dagbladet Politiken: “At komme med den melding mindre end 60 dage før mødet i København er meget uheldigt. Bevares, Kyotoaftalen er langt fra perfekt, så vi kan da godt forhandle en ny, men det vil tage et par år”. Kyotoaftalen, som USA ikke har tiltrådt og ej heller har nogen planer om at tiltræde, tog til sammenligning godt otte år at færdigforhandle og få ratificeret af de deltagende landes parlamenter.

Kyoto Tower & Station -- Creative Commons: Mshade

Kyoto Tower & Station -- Creative Commons: Mshade

Nationale såvel som internationale miljøorganisationer har svært ved at forstå meldingen fra det svenske formandskab om at skrotte Kyotoaftalen. John Nordbo fra WWF, Verdensnaturfonden, udtaler: “Det er en sindssygt uheldig melding. Det er dilettantisk, at man på den måde stiller spørgsmålstegn ved de rige landes forpligtigelse, når man gerne vil have udviklingslandene til at gøre en større indsats.” Vores skandinaviske broderfolk, Norge, spillede mere positivt ud til klimamødet: Norge lovede en reduktion på 40%, hvad angår udledningen af drivhusgasser.  Norge er, som den informerede læser vil vide, ikke medlem af EU. Topmødet i Bangkok har ifølge mange journalister været uheldigt derved, at linjerne mellem de udviklede lande, repræsenteret af USA og EU, og udviklingslandende, er blevet trukket skarpere op. Hvis klimatopmødet i København i december skal vise sig succesrigt, kræves der samarbeje på kryds og tværs af rigdomsgrænser. Noget tyder på, at det går i den forkerte retning.

Creative Commons: Marufish, Kyoto, efterår 2007

Creative Commons: Marufish, Kyoto, efterår 2007

Jairam Ramesh, Indiens klimaforhandler, tegner til at blive en af de centrale kræfter op til og under klimatopmødet senere på året.  Et godt sted at starte kunne være forelæsningen ved Columbia Law School  og Columbia Business School i september 2009. Titlen er The Indian Road to Copenhagen — eller på dansk: Den indiske vej til København:

NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER

October 8th, 2009 by Christian Henriksen

Nødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp.

Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.

sunpig

Creative commons: Sunpig

Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.

Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.

andjohan

Creative commons Andjohan


Historien om den vedvarende energi

Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.

I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.

Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.

KLIMA & KLIMA-KOMMUNI-KATION – ORD, DER VIRKER?

October 7th, 2009 by admin

Introduktion — klimakommunikation?
Målet med denne blogpost er at problematisere begrebet klimakommunikation. Kommunikation kommer af latin — communicare — og det betyder at gøre fælles. Hvis der er noget, klimaet sådan nærmest per definition er, så er det fælles. Vi indånder den samme luft og den co2-udledning, vi i den Vestlige verden præsterer dag for dag, påvirker hele kloden, ikke kun vores egne små afgrænsede nationer.

Læs også: Fra giv en ged til giv en ø.

Klimaet er et overindividuelt fænomen, ligesom fx sproget, som enkeltindivider svært, hvis ikke umuligt, kan kontrollere. Der er måske en grund til, at vejret ofte ender som tema, når man står ved busstoppestedet. Og hvis det virkeligt ikke arter sig, så kan der hurtigt nås enighed om, at sne årligt kommer bag på DSB. Klimatologi, læren om klimaet, optræder første gang på engelsk omkring 1843.

Oxfam, foto: Ng Swan Ti. Taget ifm. FN's klimakonference i december 2007

Oxfam, foto: Ng Swan Ti. Taget ifm. FN's klimakonference i december 2007

Hvem tilbyder klimakommunikation? el. Klimmakommunikation ifølge Google
1) Klimakompasset optræder som de første ved en søgning på termen “klimakommunikation”. Der går en lige tråd fra navnet til ydelsen, må man sige, som beskrives således: Enhver klimastrategi kan med fordel indeholde en plan for, hvordan og hvor meget I vil gøre jeres interessenter opmærksom på virksomhedens arbejde med klima.” Initiativet Klimakompasset opstået som et samarbejde mellem DI, Dansk Industri, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som figurerer under Økonomi- og Erhvervsministeriet. En klimastrategi, der sigter mod at reducere virksomheden udledning af co-2, kan etableres; og efterfølgende skal den beslutning og handling så kommunikeres — internet og eksternt. Det ligger i tråd med klassik corporate social responsibility, hvor virksomheder agerer socialt ansvarligt.

2) Mannov. Man kunne som virksomhed også vælge at outsource klimakommunikationen til en ekstern samarbejde. Nr. 2, når man søger på klimakommunikation, kommer PR-bureauet Mannov. Mod betaling kan man få hjælp til fx følgende (kilde: Mannovs hjemmeside, underemne: klimmakommunikation):

  • Planlægning af COP15-indsats
  • Strategi, planlægning og eksekvering af kommunikation
  • Klimakommunikation som led i kendskabs- og imageopbygning
  • Beredskab og medietræning
  • Træning af ”klima-talsmænd m/k”
  • Medieplaner, pressekontakt
  • Relationsopbygning til samarbejdspartnere
  • Nyhedsbreve , konferenceaviser, rapporter og anden faglig formidling
  • Intern kommunikation om klima og miljø
  • Strategier for brug af klimaindsats i rekruttering?

Der er noget at ta’ hul på.

3) Kommunikatiosnvirksomheden Operate kommer ind på en tredje plads af virksomheder, der placerer sig fornuftigt i søgemaskinerne på dansk grund. Operate sigter mod at skabe maksimal værdi i forbindelse med kommunikation af klimaprofiler — og hjælper “virksomheder, kommuner, organisationer og offentlige myndigheder”, såvel med at udvikle, formulere og kommunikere klimaprofilen.

4) Gyldendal. Gyldendal har også kastet sig ind i kampen om (opmærksomheden på) klimaet.  Udgivelsen Førstehjælp til klimakommunikation af Marie Kraul og Sascha Amarasinsha
Marie Kraul, Sascha Amarasinha, sigter mod at skabe en letlæst introduktion til,  “[...] virksomheden, der hurtigt vil i gang med at fortælle de gode, grønne historier.”.

Dansk er et taknemmeligt sprog, i hver fald hvad angår muligheden for at danne nye komposita (altså sammensatte ord). Klimakommunikation, krisekommunikation, medarbejderkommunikation, forandringskommunikation, osv. ad infinitum. Og her opdagede den ivrige skribent så, at emnet faktisk allerede er fint dækket på Kommunikationsforum.dk. Både af modtandere af klimmakommunikation, og folk der mener, at det måske ikke så meget er en disciplin som et begreb, og det gi’r go’ mening.

Fra Corporate Social Responsibility til borgerjournalistik


Græsrodsbevægelserne, som fx Blog Action Day-initativet, vi tidligere har omtalt, og de mere corporate-tonede initiativer vil følge forskellige strategier — og her på redaktionen glæder vi os til at følge forskellige initiativer. Antallet af tilmeldte blogs til Blog Action Day 2009 er siden den 28. september, hvor vi skrev om initiativet, steget til det dobbelte! Og der er stadig nogle dage tilbage at løbe på. Læserskaren anslås at anddrage 10 millioner mennesker.

RAISE YOUR VOICE — KLIMAKANAL PÅ YOUTUBE

September 22nd, 2009 by admin

Klimatopmødet åbner for social media-sluserne — Raise  Your Voice!

Kronprinsen, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, og en lang række sociale medier (Twitter, Facebook, YouTube) køres nu i stilling for at skabe opmærksomhed om og dialogmuligheder i forbindelse med klimatopmødet til december. Initiativet, der forankret i Udenrigsministeriet, sigter mod at skabe synlighed og deltagelse.  Søgegiganten Google er også en del af mediestrategien. Klavs A. Holm, der fungerer som ambassadør for public diplomacy [offentlighedsdiplomati] udtaler:

“Der er ingen vej uden om Google, når man vil have verdenssamfundet i tale. De har næsten monopol på informationssøgning, så det er en central platform at benytte.”

En officiel videokanal etableres i samarbejde med Google/Youtube — Raise Your Voice

Centralt i onlineindsatsen står den nyetablerede tv-kanal “Raise Your Voice”, der pt.  byder på klimaindlæg ved prominente personer så som Kronprins Frederik, Statsminister Lars Løkke Rasmussen og FN-klimachef Yvo de Boer. På sigt er det meningen, at siden skal fungere som et ægte dialogisk rum, hvor alle kan indsende klimavideoer og deltage i debatten ved fx at stille spørgsmål til klimaforhandlingerne mellem verdens ledere til klimatopmødet i december 2009. En del af de uploaede videoer vil blive streamet til COP 15, som er den officielle betegnelse for klimatopmødet, og et mindre videostudie opstilles, så klimatopmødedeltagere kan gå i direkte interaktion med udefrakommende spørgsmål og debatindlæg. Google Earth, som er en slags virtuel globus med fantastiske zoom-funktioner, vil også blive inddraget i medieindsatsen, fx til at illustrere hvor og hvordan klimaforandringer rammer.

Klavs A. Holm udtaler til Berlingske Tidende:
“Hele formålet er at gøre klimakonferencen så åben, som det overhovedet lader sig gøre og forsøge at lægge et pres på beslutningstagerne via den globale opinion. Vi kan ikke styre kommunikationen, men vi kan betjene offentligheden med interessante faciliteter.”

Det er vist ikke tidligere set, at en statslig dansk organisation indgår i så direkte samarbejde med en af verdens mest tonesættende virksomheder inden for online-medier. Samarbejdet mellem den danske stat og Google præsenteres senere på dagen på et pressemøde i New York af Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

VIRKSOMHEDER REAGERER PÅ KLIMA-FORANDRINGER

September 22nd, 2009 by admin

Washington Post & BBC til morgen: Virksomheder kæmper for et bedre klima
Washington Posts bragte i går en artikel med titlen Firms Start to See Climate Change as Barrier to Profit Virkomsheder anskuer klimaforandringer som en indtjeningsbarriere. Her til morgen kunne BBC’s Sally Bundock fortælle, at op mod 600 af verdens største virksomheder placeret i 60 forskellige lande aktivt går ind i kampen om at udforme en real deal i forbindelse med klimatopmødet 2009 i København.

Bundlinjen trues af klimaforandringer

World Trade Center -- Creative Commons: Sister72

World Trade Center -- Creative Commons: Sister72

Virksomheder, er ifølge mange, sat i verden for at tjene penge — tjene penge til dens ejere, værende det sig direkte ejere el. aktionærer. Når indtjeningen er truet, så må virksomheden handle. Og noget tyder på, at Corporate America er begyndt at ta’ klimaforandringerne alvorligt, for flere og flere forventer, at der vil blive indført økonomisk regulering af udledning af drivhusgasser — og den slags betragter virksomhedslederne og -rådgiverne som en svært kvantificerbar risiko.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Brad Figel, Director of Government Affairs, Nike udtalte sidste uge ved en Capitol Hill-briefing: “Hvis vi ikke gør noget nu, bliver det bare dyrere, mere kompliceret — en større risiko!”

Et stigende antal amerikanske virksomheder er begyndt at offentliggøre tal for deres udledning af drivhusgasser, som menes direkte at lede til klimaforandringer, samt planer for, hvordan de agter fremtidigt at nedbringe udledningen.

Carbon Disclosure Project og Starbucks Corporate Social Responsibility-strategi

Lukket Starbucks -- Creative Commons: Shawn Henning

Lukket Starbucks -- Creative Commons: Shawn Henning

Carbon Disclosure Project er et tiltag, der monitorerer klimapolitikken for langt størstedelen af de virksomheder, der er med i S&P 500-aktieindekset. I år kunne 52% af virksomhederne meddele, at de har sat mål for at reducere udledningen af drivhusgasser, sidste år var tallet blot 32 procent. Virksomhederne ser den globale opvarmning som en direkte trussel mod deres bundlinjeresultater. Fx udtaler Starbucks Jim Hanna — med titlen Director of Environmental Impact — at klimaet er “top of mind” hos en lang række af kaffekædens kunder. Indsatsen mod klimaforandringer er udover at være en Corporate Social Responsibility-indsats også en del af rekrutteringsstrategien. For at vinde de bedste hjerner til fremtidige jobs, anser kæden det for vigtigt at holde klima- og miljøfanen højt.

FORSKNING: OPVARMNING SKYLDES OS

September 4th, 2009 by admin

Ny iskerneforskning viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte
Urban bringer i dag den nyhed, at iskerneforskere er nået frem til, at opvarmningen i området, der dækker Grønland, Canada, Alaska, Nordskandinavien og Sibirien, skyldes den menneskeskabte stigende udledning af drivhusgasser. Iskerneforsker fra Niels Bohr Instituttet, inden for forskningsretningn is og klima, v. Københavns Universitet, Bo Møllesøe Vinther, udtaler: “Vi kan ganske enkelt ikke finde nogen anden forklaring”.

islagune-oest-groenland-creative-commons-wili-hybrid

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønlandsk islagune

Klimaforandringer og temperaturstigninger fra 1900-tallet og frem
Undersøgelsen viser, at i en periode på omtrent 2000 år — indtil 1900-tallet — faldt temperaturen i området. Fra og med 1900-tallet kan ses regelmæssige stigninger. Værst ser det ud for perioden 1999-2008, hvor temperaturen i området steg med hele 1,4 grader — over det forventede niveau vel at mærke. Læs mere her om, hvordan klimaforandringer, temperaturstigninger og heraf direkte afledte vandstigninger påvirker nogle af verdens mest udsatte områder: Klima, klimaforandringer og verdens fattigste.

oestgroenland-tasililaq-august-2008-klimaforandringer-creative-commons-wili-hybrid

Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønland, august 2008, Tasililaq

Bo Møllesøe Vinther og kollegernes forskningsresultater er netop blevet publiceret i det toneangiven tidsskrift Science. Bo Møllesøe Vinther skrev sin ph.d-handling inden for iskerneanalyse i forhold til klimaforhold. Ph.d.-afhanldingen kan downloades her — Greenland and North Atlantic climatic conditions during the Holocene.

Hvad er iskerneforskning?
At iskerner kan anvendes tila t undersøge fortidens klima blev udtænkt af Willi Dansgaard, fysiker v. Københavns Universitet i de tidlige 50′ere. En række forskningsundersøgelser og -publikationer viste disciplinens værd, og iskerneforskning blev en selvstændig gren af geofysikken.

UA-5414984-32