KIMAFORAN-DRINGER UDBREDER MALARIA
December 27th, 2010 by adminKlimaændringerne har mangesidet betydning for levevilkårerne i en lang række lande. Et af dyrerigets mindste og farligste dyr, malariamyggen, får i takt med øget nedbør og øgede temperaturer udvidet sit territorium.
malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md
Det anslås, at der årligt smittes 250 millioner mennesker med malaria, herunder mange på verdens fattigste kontinent, Afrika. Uden den rigtige behandling og omsorg er malaria en dødelig sygdom, som årligt kræver en million menneskeliv. 80% af ofrene for malaria er børn under fem år.
Læs også: Fra giv en ged til giv ø.
I artiklen “Klimaændringer udbreder malaria” af den 26. april 2010 udtalte Birgit Lundkab, sektionsleder i Red Barnet, til Kristeligt Dagblad:
“Temperaturstigningerne vil betyde, at flere mennesker, herunder flere børn, vil dø.”
Læs mere her om malaria som humanitær udfordring.
NYHED PÅ KLIMAFRONTEN: KLIMAFJERNSYN FOR DIG
November 19th, 2009 by Christian HenriksenIN ENGLISH – READ MORE - Transmit live from cop15 on your site/blog!
Introduktion til YourClimate TV: Så kom den endelig: Klimakanalen på nettet, med broadcast direkte fra COP-15 og fra det alternative klimatopmøde i DGI-byen, Klimaforum09. Blandt de mange indslag der vil blive vist i løbet af de berømte klimadage i december, vil Yourclimate.TV. som officiel ‘broadcaster’ for Klimaforum09, sætte fokus på klimaet fra et lotusformet studie. Sådan!
Det handler om samarbejde
Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!
YourClimate.TV vil ikke have at klimaforhandlingerne ender som så mange gange før — med de høje herre bag lukkede døre og en flok aktivister på den anden side. I stedet vil man ved hjælp af tv-transmissionerne bringe debatten i ‘øjenhøjde’ med alle interesserede, indforståede såvel som uvidende. Det er et meget omfattende projekt som inkluderer en masse live feeds og snappy deadlines i dagene for klimatopmødet.
Ambitionen er at få folk igennem med deres mening; i stedet for “blot” at reflektere over, hvordan man hjælper folk i nød i Indien eller Bangladesh på grund af global opvarmning, stilles der et dagligt spørgsmål om klima, som man kan svare på, hvis man er heldig at rende på en såkaldt “streetjournalist”! Derved kommer ‘man’ igennem muren, idet Your Climate TV kommer ud i form af feeds på diverse online platforme (vi håber for eksempel at kunne sende live her på klimacommunity):
“YourClimate.TV’s formål er at bringe individuelle deltagere i øjenhøjde, så de får øje på deres fælles værdier og mål. Derved skaber vi en platform for harmonisk samarbejde om
at løse klimaproblemerne.”
Målet er at skabe samarbejde folk imellem og gøre det ved at gøre folk opmærksomme på, at der er andre, der deler ens mening eller mangel på samme. Bagmændene og -kvinderne stammer da også fra virksomheden WeCollaborate, som har til mål at skabe globale samarbejder. Og ved at facilitere mødet på en lettere ukonventionel måde, skabes der nye og spændende fællesskaber:
“WeCollaborate er et online community, der organiserer og opsamler viden, ressourcer og evner for at åbne for Danmarks innovationspotentiale gennem Collaborative Social Innovation”
Det er sågar muligt af hente et kampagnekit til eget brug, et kit, som indeholder blandt andet klistermærker og plakater samt ideer til, hvordan man selv kan lave en kampagne til fordel for en bedre verden med et sundt klima.
Ikke kun til topmødet
Initiativet er ikke kun til for at skabe hype omkring topmødet, men er et ‘ongoing’foretagende, som vil fortsætte med at sætte fokus på klimaet og skabe debatter på tværs af platforme og befolkningsgrupper, køn, klasse og alder. Hjemmesiden er ikke kun en meget brugbar informationsportal, men ét stort fællesskab, hvor man kan uploade sine videoer og dele tanker med hinanden i forummet — og herved udvide sit netværk af engagerede mennesker og profiler. Men det er ikke kun online, der er action, der vil også blive sendt fra rådhuspladsen i København, fra DGI-byens storskærme og i traditionelt TV.
KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!
October 13th, 2009 by Christian HenriksenI begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.
Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.
Creative commons: Jam343
Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser. Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.
Creative commons: Wili_Hybrid
Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.
NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER
October 8th, 2009 by Christian HenriksenNødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp.
Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.
Creative commons: Sunpig
Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.
Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.
Creative commons Andjohan
Historien om den vedvarende energi
Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.
I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.
Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.
FORSKNING: OPVARMNING SKYLDES OS
September 4th, 2009 by adminNy iskerneforskning viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte
Urban bringer i dag den nyhed, at iskerneforskere er nået frem til, at opvarmningen i området, der dækker Grønland, Canada, Alaska, Nordskandinavien og Sibirien, skyldes den menneskeskabte stigende udledning af drivhusgasser. Iskerneforsker fra Niels Bohr Instituttet, inden for forskningsretningn is og klima, v. Københavns Universitet, Bo Møllesøe Vinther, udtaler: “Vi kan ganske enkelt ikke finde nogen anden forklaring”.
Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønlandsk islagune
Klimaforandringer og temperaturstigninger fra 1900-tallet og frem
Undersøgelsen viser, at i en periode på omtrent 2000 år — indtil 1900-tallet — faldt temperaturen i området. Fra og med 1900-tallet kan ses regelmæssige stigninger. Værst ser det ud for perioden 1999-2008, hvor temperaturen i området steg med hele 1,4 grader — over det forventede niveau vel at mærke. Læs mere her om, hvordan klimaforandringer, temperaturstigninger og heraf direkte afledte vandstigninger påvirker nogle af verdens mest udsatte områder: Klima, klimaforandringer og verdens fattigste.
Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønland, august 2008, Tasililaq
Bo Møllesøe Vinther og kollegernes forskningsresultater er netop blevet publiceret i det toneangiven tidsskrift Science. Bo Møllesøe Vinther skrev sin ph.d-handling inden for iskerneanalyse i forhold til klimaforhold. Ph.d.-afhanldingen kan downloades her — Greenland and North Atlantic climatic conditions during the Holocene.
Hvad er iskerneforskning?
At iskerner kan anvendes tila t undersøge fortidens klima blev udtænkt af Willi Dansgaard, fysiker v. Københavns Universitet i de tidlige 50′ere. En række forskningsundersøgelser og -publikationer viste disciplinens værd, og iskerneforskning blev en selvstændig gren af geofysikken.
-
Nyt fra Folkekirkens Nødhjælp- Kommunikativt stærk projektleder til kampagner
- Erfaren administrator til Folkekirkens Nødhjælps katastrofekoordinering
- Uddannelse skaber gode borgere
- Praktikantopslag: Vær med til at påvirke dansk og international klima- og udviklingspolitik
- Giv verdens klima en ny chance
- Befolkningen lever af rødder og blade
- Åbningsfest for genbrugsbutikken i Hjørring
- Landsbyens sundhedscenter er forvandlet
- Kampe i Pakistan: En halv million mennesker på flugt
- COOP i Storbritannien lukker for varer fra israelske bosættelser