Archive for the ‘global opvarmning’ Category

MUSIK OG KLIMA – EN PANTHISTORIE

December 15th, 2009 by admin

Under en helt anden, og meget mere imødekommende himmel, samlede Folkekirkens Nødhjælp under dette års Roskilde Festival pant ind til de folk i den 3. verden, der er ramt af klimaændringer. Pantsamlerne er nu færdige med at putte flaskerne i den lokale Spar købmands automat, og da de trykkede på den røde knap, kom der en fin lille lap papir ud pålydende 1.057.743 kr.

Folkekirkens Nødhjælp samler pant på Roskilde Festival

Beløbet, der svarer til at alle Festival deltagere har giver 15 flasker eller krus til de 1094 frivillige pantindsamlere, går nu direkte til  Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats i nordøst-Asien, nærmere bestemt Bengalen.

Pengene vil i samarbejde med lokale organisationer, blive brugt til at sikre befolkningen imod de oversvømmelser der hærger området. Dette sker blandt andet ved uddeling af regnvandsopsamlere og ved at bygge vandrensningsanlæg til de folk, der ikke mere har adgang til brønde og pumper med rent vand.

Derudover vil indsatsen være fokuseret mod at hæve huse der er udsatte for oversvømmer og flodbølger, samt til at bygge nye huse der kan modstå fremtidens klimaændringer.

Imponerende hvad man kan få for et par flasker!

Folkekirkens Nødhælp samler ind til klimaofre

NYHED PÅ KLIMAFRONTEN: KLIMAFJERNSYN FOR DIG

November 19th, 2009 by Christian Henriksen

IN ENGLISH – READ MORE - Transmit live from cop15 on your site/blog!

Introduktion til YourClimate TV: Så kom den endelig: Klimakanalen på nettet, med broadcast direkte fra COP-15 og fra det alternative klimatopmøde i DGI-byen, Klimaforum09. Blandt de mange indslag der vil blive vist i løbet af de berømte klimadage i december, vil Yourclimate.TV. som officiel ‘broadcaster’ for Klimaforum09, sætte fokus på klimaet fra et lotusformet studie. Sådan!

Det handler om samarbejde

Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

YourClimate.TV vil ikke have at klimaforhandlingerne ender som så mange gange før — med de høje herre bag lukkede døre og en flok aktivister på den anden side. I stedet vil man ved hjælp af tv-transmissionerne bringe debatten i ‘øjenhøjde’ med alle interesserede, indforståede såvel som uvidende. Det er et meget omfattende projekt som inkluderer en masse live feeds og snappy deadlines i dagene for klimatopmødet.

YCTV
Ambitionen er at få folk igennem med deres mening; i stedet for “blot” at reflektere over, hvordan man hjælper folk i nød i Indien eller Bangladesh på grund af global opvarmning, stilles der et dagligt spørgsmål om klima, som man kan svare på, hvis man er heldig at rende på en såkaldt “streetjournalist”! Derved kommer ‘man’  igennem muren, idet Your Climate TV kommer ud i form af feeds på diverse online platforme (vi håber for eksempel at kunne sende live her på klimacommunity):

YourClimate.TV’s formål er at bringe individuelle deltagere i øjenhøjde, så de får øje på deres fælles værdier og mål. Derved skaber vi en platform for harmonisk samarbejde om
at løse klimaproblemerne.

Målet er at skabe samarbejde folk imellem og gøre det ved at gøre folk opmærksomme på, at der er andre, der deler ens mening eller mangel på samme. Bagmændene og -kvinderne stammer da også fra virksomheden WeCollaborate, som har til mål at skabe globale samarbejder. Og ved at facilitere mødet på en lettere ukonventionel måde, skabes der nye og spændende fællesskaber:

WeCollaborate er et online community, der organiserer og opsamler viden, ressourcer og evner for at åbne for Danmarks innovationspotentiale gennem Collaborative Social Innovation

Det er sågar muligt af hente et kampagnekit til eget brug, et kit, som indeholder blandt andet klistermærker og plakater samt ideer til, hvordan man selv kan lave en kampagne til fordel for en bedre verden med et sundt klima.

Action baby!Ikke kun til topmødet
Initiativet er ikke kun til for at skabe hype omkring topmødet, men er et ‘ongoing’foretagende, som vil  fortsætte med at sætte fokus på klimaet og skabe debatter på tværs af platforme og befolkningsgrupper, køn, klasse og alder. Hjemmesiden er ikke kun en meget brugbar informationsportal, men ét stort fællesskab, hvor man kan uploade sine videoer og dele tanker med hinanden i forummet — og herved udvide sit netværk af engagerede mennesker og profiler. Men det er ikke kun online, der er action, der vil også blive sendt fra rådhuspladsen i København, fra DGI-byens storskærme og i traditionelt TV.

KLIMA-FORANDRINGER OG BLOG ACTION DAY

October 15th, 2009 by admin

“Bloggere i alle lande, forén Eder!” Blog Action Day 2009 er skudt i gang. Datoen hedder den 15. oktober, og det årlige social change-initiativ sætter igennem 8.000 blogs, der dækker 142 lande, fokus på klimaforandringer. Klimakommunity.dk behandler sociale initiativer, klima og klimaforandringer året rundt, så vi vil i dag i stedet forsøge at tage et vue ud over dagens medielandskab med klimaproblematikker for øje.

Klimatopmødet 2009, Thomas Beckers og Connie Hedegaard

Danmark og den danske regering skal være vært for COP15-klimatopmødet i december. Klimaministeriet beskyldes for at have rod i økonomien såvel som personaleadministationsforholdene. Klimachefforhandler Thomas Becker blev fritstillet i sidste uge. Udover at være Danmarks internationale chefforhandler inden for klimaområdet, er Thomas Becker idémanden bag klimatopmødet i december. Man kunne vælge at gå ned i den lidt ældre historie om Thomas Beckers bil — en Mercedes fra 1983 med en vægt på 1,7 ton. Ikke verdens mest klimavenlige bil. Det vil vi ikke gøre. Der er langt større temaer på spil, tyder meget på.

I første omgang lød begrundelsen for fritstillingen på rod i bilagene. Men tilsyneladende sagde Thomas Becker selv op for derefter at blive fritstillet. Rod i bilagene burde vel udløse en advarsel eller en fyring, hvis det stod slemt til, vil de fleste intuitivt tænke. Connie Hedegaard har valgt at påberåde sig inhabilitet, fordi hendes søn siden børnehaveklassealderen har været gode venner med Thomas Beckers søn.

Det udredende og forklarende arbejde, som miljøorganisationer såvel som oppositionen har insisteret på, er derfor skibbet videre til Brian Mikkelsen i Justitsministeriet. Påberåbt inhabilitet eller ej så sidder Connie Hedegaard med ved bordet i morgen ved at hastemøde i Folketingets Miljøudvalg, der skal behandle “uroen i Klimaministeriet”. Vi er spændte på at se, hvad sagen ender med.

Og så over til de mere positive historier –

Brasilien vil reducere skovrydning med op til 80%

Creative Commons: leszekwasilewski, Iguaco, Brasilien

Creative Commons: leszekwasilewski, Iguaco, Brasilien

Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva udtalte fornyligt, at der arbejdes fokuseret på at reducere skovrydningen med 80% inden 2020 –hvilket vil betyde en udledningsreduktion af kuldioxid på 4,8 milliarder tons. Samtidig med at det ambitiøse og ganske konkrete mål blev annonceret, henstillde Lula da Silva til, at de rige lande bidrager økonomisk til at støtte udviklingslandende. “(Industrilandene) bør ikke blot komme med initiativer, der kan nedbringe deres egne udslip, men også afbøde al den øvrige skade, som de allerede har påført kloden. Vi må skelne mellem rige lande, der har haft industriel udvikling gennem mere end 150 år, og fattige lande, som først nu er begyndt at udvikle sig. De rige landes ansvar for den globale opvarmning er langt større end de nyligt industrialiserede lande”

Afrikanske lande står sammen og taler med én stemme

Creative Commons: Geofthere -- Western Cape -- Sydafrika, 2006

Creative Commons: Geofthere -- Western Cape -- Sydafrika, 2006

Formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union Jean Ping udtalte i forbindelse med et møde om bæredygtig udvikling til det franske nyhedsbureau AFP, at “Politikerne er nødt til at begrænse udledningen af drivhusgasser og overholde princippet om, at forurenerne betaler.”

Læs også: Afrika — verdens fattigste kontinent.

Afrikanske lande vil stå sammen og tale med én stemme for at stå stærkt over for verdens rigeste nationer. Oprejsning og erstatning bør påhvile de lander, der udleder de største mængder drivhusgasser. Afrika, verdens fattigste kontinent, tegner sig blot for 4% af den globale udledning, selv om kontinentet er verdens anden størtse verdensdel med landmasser, der anddrager 20% af Jordens areal.

Det var alt herfra i denne omgang. Senere vil vi vende tilbage med en gennemgang af diverse interessante blogsposts, vi er stødt på i løbet af Blog Action Day 2009!

UA-5414984-32