CONNIE HEDEGAARD NU KOMMISSÆR
November 24th, 2009 by adminLæs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!

Jose Manuel Barroso -- EU-formand -- Creative Commons: OpenDemocracy
Også kommissionens formand, Barosso, var svært begejstret for Connie Hedegaard. Dels fordi Hedegaard har udvist stor flid og dygtighed i forbindelse med de indledende forhandlinger op mod klimatopmødet senere på året i København. Dels fordi Barosso havde et eksplicit mål om at byde på et nyt kommissorium, der bestod af langt flere kvindelige medlemmer i forhold til tidligere. Dengang skrev vi:
“I midten af september spekulerede vi over, hvorvidt Danmarks klimaminister Connie Hedegaard var på vej til EU som klimakommissær. Årsagen var en sjælden enighed mellem både repræsentanter for Connie Hedegaards eget parti, hvoraf mentoren Per Stig Møllers tilkendegivelser var særligt interessante, og repræsentanter for oppositionen, fx Dan Jørgen, der fungerer som næstformand for EU-parlamentets miljøudvalg. I løbet af de seneste par dage er der blevet båret mere ved til rygtebålet.”

Kommentatorer såvel som lægmand har længe vidst, at Connie Hedegaard gik med en drøm om at løfte sit arbejde til det højst mulige niveau — og det vil sige til EU-kommissionen, og det er nu lykkedes — forudsat, at Hedegaard bliver kommissær inden for klimaområdet, men andet er svært at forestille sig. Hedegaard utalte selv tidligere på dagen til Information:
“Jeg synes, det er enormt interessant at arbejde med det internationale, og det er et ønskejob at få lov til at fortsætte det arbejde, jeg har lavet i flere år”.
Vi opdaterer netop nu med mere information om udnævnelsen og den ministerrokade, den har medført…
Quid pro quo — Lykke Friis ny minister
Politik er generelt præget af udvekslingens økonomi, og med udnævnelsen af Connie Hedegaard mister Det Konservative Folkeparti et stærkt kort — og en stemmesluger. Venstre vinder en ny minister — Lykke Friis, som kendes både for sin kommentatorrolle inden for EU-politik og sin rolle som prorektor ved Københavns Universitet. Lykke Friis meldte sig ifølge de store dagblade først ind i partiet natten mellem mandag og tirsdag — men trak massiv opmærksomhed i morges. Peter Mogensen, politisk kommentator for Dagbladet Politiken, vurderer rokaden som en sejr for Lars Løkke Rasmussen.
Politisk rådgiver og kommentar Jarl Cordua opsummerer situationen for Det Konservative Folkeparti med disse ord i en miniartikel betitlet ‘Hvor længe varer glæden hos K’ på Kommunikationsforum.dk:*
“Lene Espersen og de konservative kan åbne champagnen. At få besat en klimakommissærpost er et synligt resultat for konservativ indflydelse. Men er det noget, der interesserer vælgerne om 1½ år, når Folketingsvalget formentlig kommer? K har mistet en stemmemagnet, som kan trække i det gamle ”Ny Alliance-segment” af veluddannede borgerlige, der ligger midt i mellem De radikale og Konservative. Risikerer regeringen at miste disse vælgere til rød blok og vil det kunne ses i målingerne, når Hedegaard forsvinder ud af den hjemlige politiske debat? Det er udfordringen for Lene Espersen og hendes C-hold af ministre, der med Hedegaards exit nu er blevet en platform mindre.”
Også Politikens politiske kommentator Peter Mogensen ser trade-off’et som værende til Lars Løkke Rasmussens fordel.
Connie Hedegaards baggrund
Connie Hedegaard er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet — et fag, hun deler med mentoren, Per Stig Møller, som er dr.phil. i litteraturvidenskab på en afhandling om Kaj Munks forfatterskab — og historie. Forsvarspolitisk ordfører 1987-89. Politisk ordfører 1989-1990; Journalist ved Berlingske Tidende, 1990-1994. Miljøminister fra 2004 til 2007. Klima- og energiminister fra 2007 og frem. Connie Hedegaard står bag udgivelsen Da klimaet blev hot fra 2008.
Tags: barosso, connie hedegaard, energiminister, eu, eu-formandsskab, hedegaard, klima, klimakommissær, klimaminister, lykke friis, nyt om klima, per stig møller, venstreminister
Posted in barosso, connie hedegaard, energiminister, eu, eu-formandsskab, featured, hedegaard, klima, klimakommissær, klimaminister, lykke friis, nyt om klima, per stig møller, venstreminister | 1 Comment »
Om Klimacommunity.dk —
Klimacommunity er et projekt, der ønsker at facilitere mødet mellem vækstlaget af danske miljø- & klimaskribenter og den nysgerrige læser.
Projektet blev sat i søen op til klimatopmødet i København, men der er stadig åbent for tilmeldinger af nye klimablogs til linkkataloget.- Klimacommunity.dk drives af Mediebevægelsen
Nyt fra Folkekirkens Nødhjælp- Kommunikativt stærk projektleder til kampagner
- Erfaren administrator til Folkekirkens Nødhjælps katastrofekoordinering
- Uddannelse skaber gode borgere
- Praktikantopslag: Vær med til at påvirke dansk og international klima- og udviklingspolitik
- Giv verdens klima en ny chance
- Befolkningen lever af rødder og blade
- Åbningsfest for genbrugsbutikken i Hjørring
- Landsbyens sundhedscenter er forvandlet
- Kampe i Pakistan: En halv million mennesker på flugt
- COOP i Storbritannien lukker for varer fra israelske bosættelser
Nyeste artikler
Mest kommenterede
Fatal error: Call to undefined function mdv_most_commented() in /home/noedhjae/public_html/klimacommunity.dk/wp-content/themes/Kairo_Mag_Blue/footer.php on line 15

