ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
November 4th, 2009 by Christian HenriksenSom lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.
Folkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.
Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.
Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.

Creative commons: BE KHE
Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.
Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:
“Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne”
Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Læs også: Mandelgave 2010.

Creative commons: Lord Ferguson
Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.
-
-
NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER
October 8th, 2009 by Christian HenriksenNødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp.
Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.

Creative commons: Sunpig
Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.
Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.

Creative commons Andjohan
Historien om den vedvarende energi
Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.
I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.
Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.
FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI
October 6th, 2009 by adminNordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er et forsknings- og udviklingsmiljø, der skaber innovation inden for vedvarende energiteknologier.Folkecentret blev etableret i 1982 og fik følgende ord med på vejen af Lone Dybkjær: “Nu skal der ske noget praktisk. Vi må vise befolkningen alle alternativerne til atomkraften.”

Målgruppen er mindre og mellemstore virksomheder, der kan få tilført videns- og udviklingsressourcer fra centrets stab af ingeniører og biologer. Udviklingsarbejdet foregår gennem forsøg, teknologioverførsel, brugerinddragelse, hvilket skaber prototyper, demostrationsanlæg og dokumentation. Teknologierne er typisk prækomercielle og kunne fx være bølgekraft, soceller, planteolie samt brint til transportbrug.
Den slags forskningsstøttede udviklingsinitiativer, der sigter mod at satse på vedvarende energi, agter vi her fra redaktionen at følge nøje i den kommende tid.
Folkcecenter for Vedvarende Energis faciliteter til forsøg og afprøvning
¤ Bølgekraft. På Folkecenterets Prøvestation ved Nissum Bredning, som er den eneste i Danmark, har været afprøvet mere end 20 forskellige bølgekraftmaskiner.
¤ Vind-brint-bil forskningen er foregået siden 1994 i samarbejde med institutter og virksomheder i Tyskland, Ukraine og Danmark. Der er på Folkecenteret opstillet et 1 kw og et 20 kw elektrolyseanlæg, samt brintfyldestation og brintkraftvarmeanlæg. Det er stadig de eneste anlæg til brintfremstilling i Danmark.
¤ Planteolie (PPO) fremstilling og anvendelse i biler til CO2 neutral transport: I samarbejde med et tysk institut, som indledtes i 1993, er konverteret over 100 personbiler. 200 danske landbrug har etableret produktionsanlæg for egen fremstilling af planteolie i kombination med kraftfoder.
¤ Integration af solceller i bygninger: Vi har siden 1995 dannet 5 virksomhedskonsortier, som på grundlag af Folkecenterets F&U fremstiller og markedsfører solceller, der er integrerede i bygningskomponenter af ny konstruktion: i termoruder, solmarkiser, facader og 2 typer tagplader.
¤ Systemudformning og komponentafprøvning med energiautonome og integrerede systemer, hvor en række vedvarende energiformer, vindenergi, biomasse, solenergi, er planlagt som et samlet system med 100% VE selvforsyning.
¤ Gårdbiogas: Ifølge evalueringsrapport fra 2001 er gårdbiogas blevet kommerciel i Danmark ved anvendelse af Folkecenter teknologi og indsats.
¤ Indenfor ulandsteknologi har vi faciliteter og viden indenfor netuafhængig energiforsyning.
¤ Grøn spildevandsrensning. Vi har 5 forskellige anlæg, der kan tilføres forskellige former for spildevand fra husholdninger, landbrug mv. og operere uafhængigt af hinanden.


