FOTORAPPORT FRA KLIMA- KØBENHAVN
December 9th, 2009 by Christian HenriksenDet er koldt og jeg ikke så langt hjemmefra! Men til gengæld er jeg smuttet en tur rundt i Kongens København på mine flade konvolutter med et kamera på maven for at fotodokumentere hovedstadens aktiviteter i løbet af en grå onsdag. Der står klima på dagsordenen og det kommer man heller ikke uden om når man begiver sig afsted over henholdsvis Rådhuspladsen, Gammeltorv og Nytorv. Kig lidt med på turen i Klimaby 2009.
Min rejse begynder ved Vestergade/Rådhuspladsen, hvor en kæmpemæssig plakat er hængt op med et billede af to kernesunde unge ‘knægte’, der spænder deres muskler til ære for klimaet og Hopenhagen. Underoverskriften lyder “Earth´s Bodyguard”!
Drengene hænger oven over Burger King, men man må indrømme dem at de ligner mere en reklame for Stryhns leverpostej eller Kohberg-rugbrød. Og hvis de overhovedet ikke skal ligne en reklame, så er de smukke unge repræsentanter for et sundt klima!
Videre inde på selve Rådhuspladsen finder man en masse cykler, der er hooked up med dynamoer sådan at de laver strøm til blandt andet juletræet på pladsen. Proudly sponsored by Kildemoes!
Jeg er så heldig at rende ind i Hanne der står og deler gratis klima-cityguides ud til alle interesserede. Hun er rigtig oppe på dupperne og poserer, efter lidt overtalelse, gladeligt for kameraet, og fortæller at hun er frivillig via Rådhuset og kommunen, hvorfor hun også har været med i Copenhagen Dox og jazzfestivalen. Initiativet hedder Copenhagen Volunteers.
Der er også lidt guf for drengene. Et enestående eksemplar af Tesla elbilen i Ferrarirød lister lydløst rundt på pladsen med alles øjne hængende i bagsmækken. Det er en sporty model der hedder Tesla Roadster og kører fra 0 til 100 på 3,9 sekunder! Sådan! Der er ikke sparet på noget, det er med læderindtræk og lavprofildæk til den grønne pris af 950.000 kroner med en topfart på 210 km/t.
Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.
Videre går turen langs Rådhuset mod havnen hvor et af Greenpeaces skibe skulle ligge for anker. Men det gør det ikke! I stedet for buldrer jeg ind i “Klimabundmødet”, som er hvad man kan kalde den direkte modsætning til Top-mødet i Bella Centret. Gruppen er et samarbejde mellem Christiania og Vartov. Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra aktivisterne, men man kan jo nyde billedet her af skrot og blik udenfor det traditionsrige Vartov kollegium.
Efter at have rundet Nationalmuseet og kigget på et par ænder, går turen forbi Nytorv hvor der også er klima på menuen. Her finder man en masse billeder som viser konsekvenserne af den globale klimaproblematik. Men mest spædende er dog den, af Panasonic sponsorerede, til isede skulptur af et fortidskreatur, et virkeligt tilløbsstykke på Nytorv, både for lokale og turister. Lyset man ser i bunden af billedet er selvfølgelig klimavenlige LED spots, som også bruges på næste års Roskilde festival.
Det var så enden på min klimavandring i byen. Og til trods for kulde og småregn, emmer byen af initiativ og sund lyst til at gøre en forskel for egne og kommende generationers klima. Vi håber på det bedste og på et nogenlunde fredeligt klimatopmøde!
KLIMABLOG I FOKUS: DRIVHUS.DK: DRIVHUSEFFEKT
November 12th, 2009 by Christian HenriksenKlimacommunity vil i det følgende kigge lidt nærmere på endnu en hjemmeside, der fokuserer på klima og klimaproblematikker; nemlig siden Drivhus.dk som sætter fokus på og undersøger konsekvenserne af drivhuseffekten. Siden drives af Sun Media.
Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!
Siden er en effektiv oversigt over den igennem årerne voksende klimadebat. Der er ‘rene ord for pengene’ på siden, der for det meste indeholder tekst og kun få billeder. Det er de små grå der er den umiddelbare modtager af denne side. Siden opdateres ikke så ofte, men når den gør er det med relevante artikler og informationer om klimadebat og klima generelt. For eksempel var den sidste post henvendt til de der vil have en overkommelig oversigt over Cop-15 – klimatopmødet i København 2009.
Creative commons: Mattbuck4950
Til de mere læselystne er der også dybere redegørelser for klimaændringerne. For eksempel findes der et 3,7 mb. stort konferencenotat, udarbejdet af Ellen M. Basse som er en del af Århus universitets klimapanel og dr. jur.
Siden indeholder så at sige hele pakken: Der er information om alt hvad man, om ikke andet så blot undertegnede, kunne ønske sig om klima og hvad der ligger på tungerne i enhver klimadiskussion anno 2009.
Man bliver let og elegant introduceret for alt; lige fra artikler om drivhuseffekten, over de internationale forhandlinger som for eksempel Kyotoprotokollen, til information og perspektivering af co2 neutrale energikilder. Om atomkraft kan for eksempel læse følgende:
“Skal atomkraft formindske udslippet af CO2 med bare 10 procent, vil det ifølge en rapport fra Massachusetts Institute of Technology, MIT kræve en tredobling af brugen af atomkraft frem til år 2050. Det betyder, at man med det samme skal beslutte at bygger 30 – 40 nye atomkraftværker hvert år.”
Generelt er siden en god informationsportal, eller -blog, for den der vil have gode, men også nuancerede informationer om klima og klimadebat.
Find siden på adressen drivhus.dk
ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
November 4th, 2009 by Christian HenriksenSom lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.
Folkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.
Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.
Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.
Creative commons: BE KHE
Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.
Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:
“Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne”
Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Læs også: Mandelgave 2010.
Creative commons: Lord Ferguson
Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.
-
-
KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!
October 13th, 2009 by Christian HenriksenI begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.
Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.
Creative commons: Jam343
Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser. Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.
Creative commons: Wili_Hybrid
Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.
NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER
October 8th, 2009 by Christian HenriksenNødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp.
Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.
Creative commons: Sunpig
Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.
Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.
Creative commons Andjohan
Historien om den vedvarende energi
Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.
I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.
Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.
FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI
October 6th, 2009 by adminNordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er et forsknings- og udviklingsmiljø, der skaber innovation inden for vedvarende energiteknologier.Folkecentret blev etableret i 1982 og fik følgende ord med på vejen af Lone Dybkjær: “Nu skal der ske noget praktisk. Vi må vise befolkningen alle alternativerne til atomkraften.”
Målgruppen er mindre og mellemstore virksomheder, der kan få tilført videns- og udviklingsressourcer fra centrets stab af ingeniører og biologer. Udviklingsarbejdet foregår gennem forsøg, teknologioverførsel, brugerinddragelse, hvilket skaber prototyper, demostrationsanlæg og dokumentation. Teknologierne er typisk prækomercielle og kunne fx være bølgekraft, soceller, planteolie samt brint til transportbrug.
Den slags forskningsstøttede udviklingsinitiativer, der sigter mod at satse på vedvarende energi, agter vi her fra redaktionen at følge nøje i den kommende tid.
Folkcecenter for Vedvarende Energis faciliteter til forsøg og afprøvning
Creative Commons: Dave Haygarth; Scout Moor Windpark
¤ Bølgekraft. På Folkecenterets Prøvestation ved Nissum Bredning, som er den eneste i Danmark, har været afprøvet mere end 20 forskellige bølgekraftmaskiner.
¤ Vind-brint-bil forskningen er foregået siden 1994 i samarbejde med institutter og virksomheder i Tyskland, Ukraine og Danmark. Der er på Folkecenteret opstillet et 1 kw og et 20 kw elektrolyseanlæg, samt brintfyldestation og brintkraftvarmeanlæg. Det er stadig de eneste anlæg til brintfremstilling i Danmark.
¤ Planteolie (PPO) fremstilling og anvendelse i biler til CO2 neutral transport: I samarbejde med et tysk institut, som indledtes i 1993, er konverteret over 100 personbiler. 200 danske landbrug har etableret produktionsanlæg for egen fremstilling af planteolie i kombination med kraftfoder.
¤ Integration af solceller i bygninger: Vi har siden 1995 dannet 5 virksomhedskonsortier, som på grundlag af Folkecenterets F&U fremstiller og markedsfører solceller, der er integrerede i bygningskomponenter af ny konstruktion: i termoruder, solmarkiser, facader og 2 typer tagplader.
¤ Systemudformning og komponentafprøvning med energiautonome og integrerede systemer, hvor en række vedvarende energiformer, vindenergi, biomasse, solenergi, er planlagt som et samlet system med 100% VE selvforsyning.
¤ Gårdbiogas: Ifølge evalueringsrapport fra 2001 er gårdbiogas blevet kommerciel i Danmark ved anvendelse af Folkecenter teknologi og indsats.
¤ Indenfor ulandsteknologi har vi faciliteter og viden indenfor netuafhængig energiforsyning.
¤ Grøn spildevandsrensning. Vi har 5 forskellige anlæg, der kan tilføres forskellige former for spildevand fra husholdninger, landbrug mv. og operere uafhængigt af hinanden.
-
Nyt fra Folkekirkens Nødhjælp- Finansiel koordinator – tidsbegrænset til 31. december 2012
- 4. nyhedsbrev til indsamlingsledere SI 2012
- Sydsudan: "Vi er vant til at flygte"
- 19 år og nonne
- Genbrug til gavn
- Svær fødsel for Sydsudan
- New Media medarbejder - 23 timer ugentligt
- Begavet hjælp nytter
- Giv pengesedler, ikke madsække
- Anden artikel til lokalavisen 2012