Archive for the ‘den danske stat’ Category

NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER

October 8th, 2009 by Christian Henriksen

Nødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp.

Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.

sunpig

Creative commons: Sunpig

Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.

Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.

andjohan

Creative commons Andjohan


Historien om den vedvarende energi

Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.

I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.

Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.

RAISE YOUR VOICE — KLIMAKANAL PÅ YOUTUBE

September 22nd, 2009 by admin

Klimatopmødet åbner for social media-sluserne — Raise  Your Voice!

Kronprinsen, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, og en lang række sociale medier (Twitter, Facebook, YouTube) køres nu i stilling for at skabe opmærksomhed om og dialogmuligheder i forbindelse med klimatopmødet til december. Initiativet, der forankret i Udenrigsministeriet, sigter mod at skabe synlighed og deltagelse.  Søgegiganten Google er også en del af mediestrategien. Klavs A. Holm, der fungerer som ambassadør for public diplomacy [offentlighedsdiplomati] udtaler:

“Der er ingen vej uden om Google, når man vil have verdenssamfundet i tale. De har næsten monopol på informationssøgning, så det er en central platform at benytte.”

En officiel videokanal etableres i samarbejde med Google/Youtube — Raise Your Voice

Centralt i onlineindsatsen står den nyetablerede tv-kanal “Raise Your Voice”, der pt.  byder på klimaindlæg ved prominente personer så som Kronprins Frederik, Statsminister Lars Løkke Rasmussen og FN-klimachef Yvo de Boer. På sigt er det meningen, at siden skal fungere som et ægte dialogisk rum, hvor alle kan indsende klimavideoer og deltage i debatten ved fx at stille spørgsmål til klimaforhandlingerne mellem verdens ledere til klimatopmødet i december 2009. En del af de uploaede videoer vil blive streamet til COP 15, som er den officielle betegnelse for klimatopmødet, og et mindre videostudie opstilles, så klimatopmødedeltagere kan gå i direkte interaktion med udefrakommende spørgsmål og debatindlæg. Google Earth, som er en slags virtuel globus med fantastiske zoom-funktioner, vil også blive inddraget i medieindsatsen, fx til at illustrere hvor og hvordan klimaforandringer rammer.

Klavs A. Holm udtaler til Berlingske Tidende:
“Hele formålet er at gøre klimakonferencen så åben, som det overhovedet lader sig gøre og forsøge at lægge et pres på beslutningstagerne via den globale opinion. Vi kan ikke styre kommunikationen, men vi kan betjene offentligheden med interessante faciliteter.”

Det er vist ikke tidligere set, at en statslig dansk organisation indgår i så direkte samarbejde med en af verdens mest tonesættende virksomheder inden for online-medier. Samarbejdet mellem den danske stat og Google præsenteres senere på dagen på et pressemøde i New York af Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

UA-5414984-32