CLIMATE CUP 2010 — VIRKSOMHEDER
February 3rd, 2010 by adminI løbet af sidste år dækkede vi Climate Cup-initiativet, som er stablet på benene af Berlingske Tidende, Ugebrevet Mandag Morgen & PircatewaterhouseCoopers. 19 virksomheder og initiativer var nomineret for deres klimaindsats til Climate Cup 2009— og årets hovedpris (for innovation) blev af Hans Kongelig Højheds Konpris Frederik overrakt til Stirling DK for udviklingen af en teknologi, der muliggør omdannelse af biomasse til el og varme — som gør kunder selvforsynende med co2-neutral varme og elektricitet udvundet af brændselskilder såsom træflis og halm. Stirling vandt prisen i hård konkurrence mod virksomheder såsom Weel & Sandvig, Danfoss, We:do:wood, Wave Star Energy, Flex-Controls, Nicodesign og og Viva.
LÆS MERE HER: Climate Cup 2009-vindere
I dag modtog vi her på Klimakommunity-redaktionen en pressemeddelelse, som glædede os. Scenen sættes til Climate Cup 2010, som vi glæder os til at følge. Vi følger højst sandsynligt op med mere redaktionel dækning i løbet af ugen, der går, men vil for nu bringe et uddrag, så relevante virksomheder kan nå at komme i arbejdstøjet mhp. at deltage i Climate Cup 2010.
Pressemeddelelse Climate Cup 2010
—
Efter COP15: bring din klimaindsats frem i lyset
COP15 topmødet viste med al tydelighed at der er grund til at fokusere på klimaindsatsen. Mest af alt i erhvervslivet. Derfor giver Berlingske Tidende, Mandag Morgen og PricewaterhouseCoopers nu for 3. gang danske virksomheder og organisationer muligheden for at synliggøre, at de gør en forskel for klimaet. Konkurrencen Climate Cup 2010 er skudt i gang.
København, 25. januar, 2010: Virksomheder og organisationer kan nu søge om at blive nomineret til en af de fire priskategorier i “Climate Cup 2010″. Priserne kan søges via Climate Cup-hjemmesiden.
Climate Cup 2010 sætter fokus på danske organisationers klimaindsatser og giver virksomheder, organisationer, kommuner, iværksættere m.v. en unik chance for at synliggøre, at de gør en forskel for klimaet.
Ved at deltage inspirerer deltagerne samtidig andre til at gøre en aktiv indsats for at modvirke klimaforandringerne. Målet er at skabe en fælles forståelse for, hvordan klimaudfordringen kan håndteres og at det kræver handling fra alle aktører. Dette er ikke mindst blevet understreget på COP15.
“COP15 viste med al tydelighed, at det kræver en aktiv indsats, kreativitet og strategisk tænkning fra danske virksomheder og organisationer for at modvirke klimaforandringerne,” siger Birgitte Mogensen, leder af CSR-afdelingen hos PricewaterhouseCoopers.
“De mange deltagerne i Climate Cup har vist en række spændende nye ideer og konkrete initiativer, som kan drive en mere bæredygtig udvikling samfundet. Deltagerne har vist, at det at passe på miljøet kan kobles med økonomisk vækst og forandring. Det er derfor vores forventning, at vi ved at synliggøre danske indsatser kan inspirere endnu flere til at tænke klima strategisk ind i deres dagligdag”, siger Birgitte Mogensen.
Hovedprisen
Climate Cup i 2008 og 2009 var en stor succes og arrangørerne ønsker i år at sætte endnu mere fokus på deltagerne i årets konkurrence. Derfor overrækkes ‘Hovedprisen’. Hovedprisen er en særlig anerkendelse, der gives til en af vinderne inden for de fire priskategorier, som gennem sin indsats formår at gavne både klimaet, sin egen organisation og skabe værdi i samfundet i mere bred forstand.Prisen blev i 2009 overrakt af H.K.H. Kronprins Frederik.
Priserne
Climate Cup har i alt fire priskategorier, som sætter fokus på hhv. CO2-reduktion, strategisk klimatænkning, klimavenlig innovation og et partnerskab til fordel for klimaet.
Climate Cup Reduktionsprisen sætter fokus på konkrete mål og reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.).
Climate Cup Strategiprisen sætter fokus på, hvordan klima kommer til udtryk i forretningsstrategien for at imødekomme de risici og muligheder, klimaforandringerne medfører. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.).
Climate Cup Innovationsprisen sætter fokus på produkt- og procesinnovationer, der endnu ikke er på markedet, men som har et stort potentiale for at reducere udledningen af drivhusgasser eller for at forberede samfundet på et forandret klima (tilpasning). Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder og organisationer, entreprenører, studerende og privatpersoner.
Climate Cup Partnerskabsprisen sætter fokus på et klimainitiativ, som to eller flere parter er gået sammen om for at fremme og styrke resultatet af klimaindsatsen. Målgruppen for prisen er større og mindre danskregistrerede virksomheder, private samt offentlige (institutioner, kommuner, styrelser mv.) og organisationer (NGO’er, fagbevægelser mv.), som er gået sammen i et formelt partnerskab til fordel for klimaet. Partnerskabet må gerne involvere udenlandske parter, så længe der er en danskregistreret organisation i partnerskabet.
Deadline den 18. juni 2010
Deltagere kan med fordel registrere sig med det samme for at synliggøre deres deltagelse i Climate Cup 2010. Derved får de mulighed for at blive profileret via initiativet, eksempelvis hos mediepartnerne, via internetbannere og på hjemmesiden climatecup.dk frem til deadlinen.
Ansøgningsfristen for at deltage i konkurrencen er fredag den 18. juni 2010 kl. 15:00
—
FOTORAPPORT FRA KLIMA- KØBENHAVN
December 9th, 2009 by Christian HenriksenDet er koldt og jeg ikke så langt hjemmefra! Men til gengæld er jeg smuttet en tur rundt i Kongens København på mine flade konvolutter med et kamera på maven for at fotodokumentere hovedstadens aktiviteter i løbet af en grå onsdag. Der står klima på dagsordenen og det kommer man heller ikke uden om når man begiver sig afsted over henholdsvis Rådhuspladsen, Gammeltorv og Nytorv. Kig lidt med på turen i Klimaby 2009.

Min rejse begynder ved Vestergade/Rådhuspladsen, hvor en kæmpemæssig plakat er hængt op med et billede af to kernesunde unge ‘knægte’, der spænder deres muskler til ære for klimaet og Hopenhagen. Underoverskriften lyder “Earth´s Bodyguard”!
Drengene hænger oven over Burger King, men man må indrømme dem at de ligner mere en reklame for Stryhns leverpostej eller Kohberg-rugbrød. Og hvis de overhovedet ikke skal ligne en reklame, så er de smukke unge repræsentanter for et sundt klima!

Videre inde på selve Rådhuspladsen finder man en masse cykler, der er hooked up med dynamoer sådan at de laver strøm til blandt andet juletræet på pladsen. Proudly sponsored by Kildemoes!

Jeg er så heldig at rende ind i Hanne der står og deler gratis klima-cityguides ud til alle interesserede. Hun er rigtig oppe på dupperne og poserer, efter lidt overtalelse, gladeligt for kameraet, og fortæller at hun er frivillig via Rådhuset og kommunen, hvorfor hun også har været med i Copenhagen Dox og jazzfestivalen. Initiativet hedder Copenhagen Volunteers.

Der er også lidt guf for drengene. Et enestående eksemplar af Tesla elbilen i Ferrarirød lister lydløst rundt på pladsen med alles øjne hængende i bagsmækken. Det er en sporty model der hedder Tesla Roadster og kører fra 0 til 100 på 3,9 sekunder! Sådan! Der er ikke sparet på noget, det er med læderindtræk og lavprofildæk til den grønne pris af 950.000 kroner med en topfart på 210 km/t.
Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsat i Indien.

Videre går turen langs Rådhuset mod havnen hvor et af Greenpeaces skibe skulle ligge for anker. Men det gør det ikke! I stedet for buldrer jeg ind i “Klimabundmødet”, som er hvad man kan kalde den direkte modsætning til Top-mødet i Bella Centret. Gruppen er et samarbejde mellem Christiania og Vartov. Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra aktivisterne, men man kan jo nyde billedet her af skrot og blik udenfor det traditionsrige Vartov kollegium.

Efter at have rundet Nationalmuseet og kigget på et par ænder, går turen forbi Nytorv hvor der også er klima på menuen. Her finder man en masse billeder som viser konsekvenserne af den globale klimaproblematik. Men mest spædende er dog den, af Panasonic sponsorerede, til isede skulptur af et fortidskreatur, et virkeligt tilløbsstykke på Nytorv, både for lokale og turister. Lyset man ser i bunden af billedet er selvfølgelig klimavenlige LED spots, som også bruges på næste års Roskilde festival.
Det var så enden på min klimavandring i byen. Og til trods for kulde og småregn, emmer byen af initiativ og sund lyst til at gøre en forskel for egne og kommende generationers klima. Vi håber på det bedste og på et nogenlunde fredeligt klimatopmøde!
DET LÆKKEDE FORSLAG TIL EN KLIMAAFTALE
December 9th, 2009 by adminI går kom det frem, at den engelske avis The Guardian var kommet i besiddelse af et udkast til en klimaaftale, The Copenhagen Agreement. Det vakte forståligt nok en del opmærksomhed, at der var blevet smedet et dokument klar til underskrift efter få ændringer af diverse nøgletal.
Vi har endnu ikke haft tid til at læse dokumenten intensivt, men repræsentanter fra udviklingslandene såvel som NGO-repræsentanter har kritiseret dokumentet i kraftige vendinger. Kim Carstensens, der leder WWF’s globale klimainitativ, udtalte fx til Information:
“Det afspejler en alt for elitær, selektiv og ugennemskuelig tilgang fra det danske formandsskabs side. Vi forstår og deler de fattige og sårbare landes frustration. Vi henstiller indtrængende til det danske formandsskab om at ændre stil og blive mere samarbejdende og lyttende. Det mener vi også var et af de politiske signaler, Connie Hedegaard som COP15-formand sendte i sin åbningstale”
Vi satser på løbende at vende tilbage med perspektiver og udviklinger, efterhånden som flere organisationer og repræsentanter har forholdt sig til klimaaftaleudkastet, som er dateret den. 27. november — og derfor meget vel kan være blevet overhalet indenom på en lang række områder af de forhandlinger og aftaler, der er blevet indgået i op til og under COP15′s første dage.

Læs mere her om de globale klimaforandringer.


