KLIMABLOG I FOKUS: DRIVHUS.DK: DRIVHUSEFFEKT
November 12th, 2009 by Christian HenriksenKlimacommunity vil i det følgende kigge lidt nærmere på endnu en hjemmeside, der fokuserer på klima og klimaproblematikker; nemlig siden Drivhus.dk som sætter fokus på og undersøger konsekvenserne af drivhuseffekten. Siden drives af Sun Media.
Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!
Siden er en effektiv oversigt over den igennem årerne voksende klimadebat. Der er ‘rene ord for pengene’ på siden, der for det meste indeholder tekst og kun få billeder. Det er de små grå der er den umiddelbare modtager af denne side. Siden opdateres ikke så ofte, men når den gør er det med relevante artikler og informationer om klimadebat og klima generelt. For eksempel var den sidste post henvendt til de der vil have en overkommelig oversigt over Cop-15 – klimatopmødet i København 2009.
Creative commons: Mattbuck4950
Til de mere læselystne er der også dybere redegørelser for klimaændringerne. For eksempel findes der et 3,7 mb. stort konferencenotat, udarbejdet af Ellen M. Basse som er en del af Århus universitets klimapanel og dr. jur.
Siden indeholder så at sige hele pakken: Der er information om alt hvad man, om ikke andet så blot undertegnede, kunne ønske sig om klima og hvad der ligger på tungerne i enhver klimadiskussion anno 2009.
Man bliver let og elegant introduceret for alt; lige fra artikler om drivhuseffekten, over de internationale forhandlinger som for eksempel Kyotoprotokollen, til information og perspektivering af co2 neutrale energikilder. Om atomkraft kan for eksempel læse følgende:
“Skal atomkraft formindske udslippet af CO2 med bare 10 procent, vil det ifølge en rapport fra Massachusetts Institute of Technology, MIT kræve en tredobling af brugen af atomkraft frem til år 2050. Det betyder, at man med det samme skal beslutte at bygger 30 – 40 nye atomkraftværker hvert år.”
Generelt er siden en god informationsportal, eller -blog, for den der vil have gode, men også nuancerede informationer om klima og klimadebat.
Find siden på adressen drivhus.dk
ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
November 4th, 2009 by Christian HenriksenSom lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.
Folkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.
Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.
Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.
Creative commons: BE KHE
Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.
Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:
“Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne”
Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Læs også: Mandelgave 2010.
Creative commons: Lord Ferguson
Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.
-
-
KLIMAFORUM09 – DET ALTERNATIVE KLIMATOPMØDE
October 27th, 2009 by Christian HenriksenDen 7. december åbner DGI-byen dørene op for Klimaforum 09, som er det alternative klimatopmøde hvor alle er velkomne til at deltage i diskussionen. Der kæmpes for et mere lige samfund på alle leder og kanter da klimaproblematikken i følge Klimaforum 09 ikke kun handler om kvoter, teknik og store ord.
Et hurtigt kig
Tager man et kig ned over siden for Klimaforum09 finder man nyheder og updates, der hurtigt gør een klogere på hvad det her handler om: En lang række af samarbejdspartnere har sat sig sammen og stablet et alternativt klimatopmøde på benene, et møde hvor alle skal kunne komme til orde i modsætning til det møde der afholdes i Bella Centret, ligeledes i december:
“Ideen er at skabe et rum, hvor alle, som ikke er inviteret med i Bella Center, kan mødes og udvikle løsninger på klimakrisen, måske den alvorligste og mest påtrængende udfordring, menneskeheden nogensinde har stået overfor.”
Denne udmelding finder man under “Om Klimaforum09″, bortset fra det lille “måske”, så defineres den problematik klodens samlede befolkning står overfor, som værende den største udfordring nogensinde. Og det kan der være noget om. Ikke nok med hundredeårskrigen, 1864, de to verdenskrige og sidst men ikke mindst den kolde krig. Hertil pesten og koleraen, men nu står vi med håret i postkassen efter rundt regnet 150 år med industrialisering og massiv udledning af Co2 i vores elskede atmosfære. Det lyder i undertegnedes øre ikke helt ved siden af. Det er svært at indgå forlig eller våbenhvile i en kamp med klimaet. Og behovet for at gøre noget nu er heller ikke helt af vejen. Kyotoaftalen løber ud i 2012 og Cop-15 er den sidste rigtige mulighed for at få en aftale i hus hvis ikke vi skal lade det op til mindre sammenslutninger at bestemme over fremtidens klimaændringer. Skaderne er allerede sket. Og hvis vi ikke kæmper på alle fronter kan vi om 50 år eksempelvis stå med en middeltemperatur der ligger langt over det af eksperter anbefalede, hvilket vil være fatalt for mindre øgrupper med samt andre befolkningsgrupper.
Mere end bare et formelt møde
Klimaforum09 henvender sig ikke kun til den ‘i islandsk sweater klædte’ hardcore miljøaktivist, men er et brede forum hvor der også arrangeres workshops, vises teater og sågar kan man lære at plante en skov af en indisk miljøforkæmper den 18 december. Blandt noget af det mere seriøse kommer der i december 50 klimaofre til landet, 50 af de heldige må man sige da 1.500 søgte om “klimaasyl” men der kunne kun huses og betales for rejsen til de 50. Klimaofrene kommer med meget forskellig baggrund men fælles for dem er at de vil tale en sag som for eksempel de oprindelige folk i Paraguay ikke selv kan. Ofrene lever og døjer med tørke som bare en af de mange konsekvenser af klimaforandringerne i deres daglige liv for oprindelige folk der i forvejen ikke bidrager synderligt til den globale opvarmning. Herhjemme sætter Klimaforum09 også fokus på problematikken og har lavet følgende præsentationsvideo:
Deklarationen
Samtidig med at diverse workshops og teaterforestillinger løber af stablen findes der online en deklaration hvor man kan tilmelde sig et forum og være med til at diskutere alverdens klimaproblematikker med de mål fo røje at udarbejde en deklaration der skal inspirere til at lave et globalt samarbejde for verdens klima og de udsatte:
“Klimaforum-deklarationen [vil] slå til lyd for et mere socialt retfærdigt verdenssamfund. Den vil også understrege, at det fordrer grundlæggende forandringer i samfundets sociale og økonomiske strukturer, hvis de destruktive konsekvenser af den menneskeskabte globale opvarmning skal imødegås.”
Det er ikke kun teknikken og de store ord der kan redde verdens klima og problematikker, men det er nødvendigt med en omfattende ændring af vores økonomi og sociale indretning. Hermed tager Klimaforum fat på det kommende samarbejde og lad os håbe det ikke er det sidste vi hører til det. Deklarationen udarbejdes i løbet af de 4 første dage af mødet og man kan få sit ord med ved at joine deres forum.
KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!
October 13th, 2009 by Christian HenriksenI begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.
Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.
Creative commons: Jam343
Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser. Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.
Creative commons: Wili_Hybrid
Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.
EU FORESLÅR AT SKROTTE KYOTO; INDIEN: KATASTROFALT
October 12th, 2009 by adminI forbindelse med fredagens klimamøde i Bangkok stillede det svenske EU-formandsskab forslag om, at Kyotoaftalen med fordel kunne skrottes til fordel for en helt ny aftale. Målet var øjensynligt at få USA til at acceptere og ratificere den ny bindende co2-udledningskontrakt. Den slags udmeldinger kan dog også anses for højst uheldige al den stund, der kun er omkring 60 dage til klimatopmødet i København. En af repræsentanterne fra udviklingslandende, Jairam Ramesh, der repræsenterede Indien til klimamødet og fungerer som Indiens Miljø- og Skovminister, udtalte i dag til Dagbladet Politiken: “At komme med den melding mindre end 60 dage før mødet i København er meget uheldigt. Bevares, Kyotoaftalen er langt fra perfekt, så vi kan da godt forhandle en ny, men det vil tage et par år”. Kyotoaftalen, som USA ikke har tiltrådt og ej heller har nogen planer om at tiltræde, tog til sammenligning godt otte år at færdigforhandle og få ratificeret af de deltagende landes parlamenter.
Kyoto Tower & Station -- Creative Commons: Mshade
Nationale såvel som internationale miljøorganisationer har svært ved at forstå meldingen fra det svenske formandskab om at skrotte Kyotoaftalen. John Nordbo fra WWF, Verdensnaturfonden, udtaler: “Det er en sindssygt uheldig melding. Det er dilettantisk, at man på den måde stiller spørgsmålstegn ved de rige landes forpligtigelse, når man gerne vil have udviklingslandene til at gøre en større indsats.” Vores skandinaviske broderfolk, Norge, spillede mere positivt ud til klimamødet: Norge lovede en reduktion på 40%, hvad angår udledningen af drivhusgasser. Norge er, som den informerede læser vil vide, ikke medlem af EU. Topmødet i Bangkok har ifølge mange journalister været uheldigt derved, at linjerne mellem de udviklede lande, repræsenteret af USA og EU, og udviklingslandende, er blevet trukket skarpere op. Hvis klimatopmødet i København i december skal vise sig succesrigt, kræves der samarbeje på kryds og tværs af rigdomsgrænser. Noget tyder på, at det går i den forkerte retning.
Creative Commons: Marufish, Kyoto, efterår 2007
Jairam Ramesh, Indiens klimaforhandler, tegner til at blive en af de centrale kræfter op til og under klimatopmødet senere på året. Et godt sted at starte kunne være forelæsningen ved Columbia Law School og Columbia Business School i september 2009. Titlen er The Indian Road to Copenhagen — eller på dansk: Den indiske vej til København:
NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER
October 8th, 2009 by Christian HenriksenNødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp.
Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.
Creative commons: Sunpig
Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.
Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.
Creative commons Andjohan
Historien om den vedvarende energi
Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.
I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.
Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.
FORSKNING: OPVARMNING SKYLDES OS
September 4th, 2009 by adminNy iskerneforskning viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte
Urban bringer i dag den nyhed, at iskerneforskere er nået frem til, at opvarmningen i området, der dækker Grønland, Canada, Alaska, Nordskandinavien og Sibirien, skyldes den menneskeskabte stigende udledning af drivhusgasser. Iskerneforsker fra Niels Bohr Instituttet, inden for forskningsretningn is og klima, v. Københavns Universitet, Bo Møllesøe Vinther, udtaler: “Vi kan ganske enkelt ikke finde nogen anden forklaring”.
Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønlandsk islagune
Klimaforandringer og temperaturstigninger fra 1900-tallet og frem
Undersøgelsen viser, at i en periode på omtrent 2000 år — indtil 1900-tallet — faldt temperaturen i området. Fra og med 1900-tallet kan ses regelmæssige stigninger. Værst ser det ud for perioden 1999-2008, hvor temperaturen i området steg med hele 1,4 grader — over det forventede niveau vel at mærke. Læs mere her om, hvordan klimaforandringer, temperaturstigninger og heraf direkte afledte vandstigninger påvirker nogle af verdens mest udsatte områder: Klima, klimaforandringer og verdens fattigste.
Creative Commons: Wili Hybrid. Østgrønland, august 2008, Tasililaq
Bo Møllesøe Vinther og kollegernes forskningsresultater er netop blevet publiceret i det toneangiven tidsskrift Science. Bo Møllesøe Vinther skrev sin ph.d-handling inden for iskerneanalyse i forhold til klimaforhold. Ph.d.-afhanldingen kan downloades her — Greenland and North Atlantic climatic conditions during the Holocene.
Hvad er iskerneforskning?
At iskerner kan anvendes tila t undersøge fortidens klima blev udtænkt af Willi Dansgaard, fysiker v. Københavns Universitet i de tidlige 50′ere. En række forskningsundersøgelser og -publikationer viste disciplinens værd, og iskerneforskning blev en selvstændig gren af geofysikken.
-
Nyt fra Folkekirkens Nødhjælp- Nye hjem til filippinske familier
- Vi kan forhindre sultkatastrofer
- Teater for menneskerettigheder
- Hjælp til de sultende i Sahel
- Forberedelserne til årets Sultkaravane er i fuld gang
- Åbning af ny butik på Læsø
- Artikel: Tag godt imod vores unge indsamlere
- Mindre sult i Cambodja
- Mechanical Technical advisor, HMA Angola
- Hjælp på vej til familier i Malawi