KLIMABLOG I FOKUS: DRIVHUS.DK: DRIVHUSEFFEKT
November 12th, 2009 by Christian HenriksenKlimacommunity vil i det følgende kigge lidt nærmere på endnu en hjemmeside, der fokuserer på klima og klimaproblematikker; nemlig siden Drivhus.dk som sætter fokus på og undersøger konsekvenserne af drivhuseffekten. Siden drives af Sun Media.
Læs mere – Transmit live from cop15 on your site/blog!
Siden er en effektiv oversigt over den igennem årerne voksende klimadebat. Der er ‘rene ord for pengene’ på siden, der for det meste indeholder tekst og kun få billeder. Det er de små grå der er den umiddelbare modtager af denne side. Siden opdateres ikke så ofte, men når den gør er det med relevante artikler og informationer om klimadebat og klima generelt. For eksempel var den sidste post henvendt til de der vil have en overkommelig oversigt over Cop-15 – klimatopmødet i København 2009.
Creative commons: Mattbuck4950
Til de mere læselystne er der også dybere redegørelser for klimaændringerne. For eksempel findes der et 3,7 mb. stort konferencenotat, udarbejdet af Ellen M. Basse som er en del af Århus universitets klimapanel og dr. jur.
Siden indeholder så at sige hele pakken: Der er information om alt hvad man, om ikke andet så blot undertegnede, kunne ønske sig om klima og hvad der ligger på tungerne i enhver klimadiskussion anno 2009.
Man bliver let og elegant introduceret for alt; lige fra artikler om drivhuseffekten, over de internationale forhandlinger som for eksempel Kyotoprotokollen, til information og perspektivering af co2 neutrale energikilder. Om atomkraft kan for eksempel læse følgende:
“Skal atomkraft formindske udslippet af CO2 med bare 10 procent, vil det ifølge en rapport fra Massachusetts Institute of Technology, MIT kræve en tredobling af brugen af atomkraft frem til år 2050. Det betyder, at man med det samme skal beslutte at bygger 30 – 40 nye atomkraftværker hvert år.”
Generelt er siden en god informationsportal, eller -blog, for den der vil have gode, men også nuancerede informationer om klima og klimadebat.
Find siden på adressen drivhus.dk
ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
November 4th, 2009 by Christian HenriksenSom lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.
Folkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.
Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.
Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.
Creative commons: BE KHE
Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.
Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:
“Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne”
Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.
Læs også: Mandelgave 2010.
Creative commons: Lord Ferguson
Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.
-
-
KLIMA-FORANDRINGER OG BLOG ACTION DAY
October 15th, 2009 by admin“Bloggere i alle lande, forén Eder!” Blog Action Day 2009 er skudt i gang. Datoen hedder den 15. oktober, og det årlige social change-initiativ sætter igennem 8.000 blogs, der dækker 142 lande, fokus på klimaforandringer. Klimakommunity.dk behandler sociale initiativer, klima og klimaforandringer året rundt, så vi vil i dag i stedet forsøge at tage et vue ud over dagens medielandskab med klimaproblematikker for øje.
Klimatopmødet 2009, Thomas Beckers og Connie Hedegaard
Danmark og den danske regering skal være vært for COP15-klimatopmødet i december. Klimaministeriet beskyldes for at have rod i økonomien såvel som personaleadministationsforholdene. Klimachefforhandler Thomas Becker blev fritstillet i sidste uge. Udover at være Danmarks internationale chefforhandler inden for klimaområdet, er Thomas Becker idémanden bag klimatopmødet i december. Man kunne vælge at gå ned i den lidt ældre historie om Thomas Beckers bil — en Mercedes fra 1983 med en vægt på 1,7 ton. Ikke verdens mest klimavenlige bil. Det vil vi ikke gøre. Der er langt større temaer på spil, tyder meget på.
I første omgang lød begrundelsen for fritstillingen på rod i bilagene. Men tilsyneladende sagde Thomas Becker selv op for derefter at blive fritstillet. Rod i bilagene burde vel udløse en advarsel eller en fyring, hvis det stod slemt til, vil de fleste intuitivt tænke. Connie Hedegaard har valgt at påberåde sig inhabilitet, fordi hendes søn siden børnehaveklassealderen har været gode venner med Thomas Beckers søn.
Det udredende og forklarende arbejde, som miljøorganisationer såvel som oppositionen har insisteret på, er derfor skibbet videre til Brian Mikkelsen i Justitsministeriet. Påberåbt inhabilitet eller ej så sidder Connie Hedegaard med ved bordet i morgen ved at hastemøde i Folketingets Miljøudvalg, der skal behandle “uroen i Klimaministeriet”. Vi er spændte på at se, hvad sagen ender med.
Og så over til de mere positive historier –
Brasilien vil reducere skovrydning med op til 80%
Creative Commons: leszekwasilewski, Iguaco, Brasilien
Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva udtalte fornyligt, at der arbejdes fokuseret på at reducere skovrydningen med 80% inden 2020 –hvilket vil betyde en udledningsreduktion af kuldioxid på 4,8 milliarder tons. Samtidig med at det ambitiøse og ganske konkrete mål blev annonceret, henstillde Lula da Silva til, at de rige lande bidrager økonomisk til at støtte udviklingslandende. “(Industrilandene) bør ikke blot komme med initiativer, der kan nedbringe deres egne udslip, men også afbøde al den øvrige skade, som de allerede har påført kloden. Vi må skelne mellem rige lande, der har haft industriel udvikling gennem mere end 150 år, og fattige lande, som først nu er begyndt at udvikle sig. De rige landes ansvar for den globale opvarmning er langt større end de nyligt industrialiserede lande”
Afrikanske lande står sammen og taler med én stemme
Creative Commons: Geofthere -- Western Cape -- Sydafrika, 2006
Formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union Jean Ping udtalte i forbindelse med et møde om bæredygtig udvikling til det franske nyhedsbureau AFP, at “Politikerne er nødt til at begrænse udledningen af drivhusgasser og overholde princippet om, at forurenerne betaler.”
Læs også: Afrika — verdens fattigste kontinent.
Afrikanske lande vil stå sammen og tale med én stemme for at stå stærkt over for verdens rigeste nationer. Oprejsning og erstatning bør påhvile de lander, der udleder de største mængder drivhusgasser. Afrika, verdens fattigste kontinent, tegner sig blot for 4% af den globale udledning, selv om kontinentet er verdens anden størtse verdensdel med landmasser, der anddrager 20% af Jordens areal.
Det var alt herfra i denne omgang. Senere vil vi vende tilbage med en gennemgang af diverse interessante blogsposts, vi er stødt på i løbet af Blog Action Day 2009!
KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!
October 13th, 2009 by Christian HenriksenI begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.
Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.
Creative commons: Jam343
Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser. Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.
Creative commons: Wili_Hybrid
Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.
NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER
October 8th, 2009 by Christian HenriksenNødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp.
Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.
Creative commons: Sunpig
Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.
Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.
Creative commons Andjohan
Historien om den vedvarende energi
Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.
I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.
Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.
EN REGNSKOVS- ORGANISATIONS ANBEFALINGER TIL COP15
September 16th, 2009 by admin
Med fokus på kerneområderne skov, oprindelige folk og biodiversitet giver regnskovorganisationen Nepenthes deres bud på, hvad der bør indgå i klimakonferencens slutdokument. Det er blevet til seks punkter, som vi her frit bringer uddrag fra -
-
-
1# Minimer risikoen for farlige klimaændringer, og hold den globale temperaturstigning så langt under 2 grader over det førindustrielle niveau som muligt.
Ifølge IPCC’s anbefalinger med god sikkerhedsmargien betyder det:
1 – Atmosfærens indhold af drivhusgasser skal stabiliseres på maks. 350 ppm CO2-ækvivalenter
2 – Rige lande skal reducere deres udslip med minimum 45 % i forhold til 1990 niveau, heraf min. 30-40 % på hjemmebane plus støtte til en reduktion svarende til 5 % på skovområdet og op til 10% i andre sektorer i ulande.
3- De ressourcestærke ulande skal reducere deres udslip signifikant i forhold til business as usual-fremskrivninger, forudsat at teknologi og finansiering stilles til rådighed – også til tilpasning.
2# Finansiering fra de rige lande skal være tilstrækkelig.
Finansieringen skal blandt andet tilsigte:
1 – Skovbeskyttelse, som skal finansieres tilstrækkeligt, herunder kapacitetsopbygning, international overvågning af systemet, beskyttelse af skovdækket i lande uden stor afskovning og selvfølgelig bremsning af global afskovning og skov ødelæggelse.
2 – Tilpasning og teknologioverførsel til ulande, som skal finansieres tilstrækkeligt
3 – Finansiering, som skal være additionel, dvs. ud over den almindelige ulandsbistand. Den må ikke gældsætte ulandene.
3# En skov mekanisme skal oprettes til at bremse skovødelæggelse i ulande
1 – Den skal have som mål at reducere den globale afskovning til nul i 2020
2 – Den skal omfatte forsikring mod senere skovødelæggelser – især hvis reduktionen i udledningen bruges til at opfylde målbare reduktionsforpligtigelser.
4# Skovmekanismen må ikke kompromittere menneskerettigheder eller bevaring af biodiversitet
1 – Den skal overvåges internationalt, og dens betydning for afskovning, mennesker i skovene, biodiversitet, m.m. skal evalueres løbende af et uafhængigt internationalt organ.
2 – den skal omfatte naturlig skov – ikke plantager eller meget intensivt forvaltede skove med karakter af plantager.
3 – Den skal indebære anerkendelse af og respekt for oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder inkl. retten til deres jord, til traditionel brug af skoven og til at have indflydelse på egen udvikling.
4 – Den skal prioritere fattigdomsbekæmpelse og bevarelse af skovkorridorer og områder med høj biodiversitet. Finansiering skal i så høj grad som muligt komme lokalbefolkningen til gavn og f.eks. sikre dem en rimelig indtægt fra skovforvaltning
5# Rige lande skal opgøre menneske skabte udledninger fra skov så fuldstændigt som teknisk muligt og sammenligneligt med opgørelserne for industri
1- Hvis skovødelæggelser pga. naturkatastrofer skal kunne trækkes fra, skal landene dokumentere, de har forvaltet skovene forsvarligt
6 # Landene skal bremse det ubæredygtige forbrug, som bl.a. er indirekte skyld i store skovødelæggelser
Det gælder bl.a.:
1- Tømmer og træproduktion, der ikke er bæredygtigt produceret
2 – Forbrug af palmeolie, soja, sukkerør og kød
3 – Biobrændsel til transport, som skal begrænses til områder hvor andre former for vedvarende energi er utilgængelige
Kilde Skov & Folk – Nepenthes medlemsblad årgang 26 – 3 /2009
Foto: Kakamega Forest National Reserve – Creative Commons
CLIMATE CUP 2009-VINDERE
September 11th, 2009 by adminStirling modtog innovationsprisen
Under årets Nordic Climate Solutions-konference i Bella Center i København kåredes de seks vindere af årets Climate Cup. 19 virksomheder og initiativer var nomineret for deres klimaindsats — og årets hovedpris (for innovation) blev af Hans Kongelig Højheds Konpris Frederik overrakt til Stirling DK, der har udviklet en teknologi, der muliggør omdannelse af biomasse til el og varme — som gør kunder selvforsynende med co2-neutral varme og elektricitet udvundet af brændselskilder såsom træflis og halm. Stirling vandt prisen i hård konkurrence mod virksomheder såsom Weel & Sandvig, Danfoss, We:do:wood, Wave Star Energy, Flex-Controls, Nicodesign og og Viva.
Hvad er Climate Cup?
Når man besøger Climate Cups hjememside, mødes man af en gennemgang af en række centrale begreber: co2-reduktion, strategisk klimaindsats, klimavenling innovation, partnerskab til fordel for klimaet — og slutteligt en opfordring til handling: Gør en indsats for klimaet! Climate Cup sætter klima- og miljøproblematikker til debat — aktører bag er PriceWaterhouseCoopers, Mandag Morgen, Berlingske Tidende og Royal Awards for Sustainability [bæredygtighed]. Årets Climate Cup løb af stablen d. 9. september 2009 i Bella Center. Årets dommerkomité bestod af: Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk; Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden; Professor dr. agro. John Roy Porter; Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør, PKA; Domingo Jiménez Beltrán, talsmand og initiativtager for Royal Awards for Sustainability. Dommerkomiténs formand, Lise Kingo, udtalte om vigtigheden af fokus på klimaet, klimaforandringer og klimaproblematikker generelt:
“Klimaudfordringen er en mulighed for at tænke radikalt nyt og gøre vores samfund mere bæredygtigt. Det handler lige så meget om at sikre en balanceret økonomisk og social udvikling som at passe på miljøet og jordens ressourcer. De mange deltagere i Climate Cup 2008 viste en forfriskende bredde i nye ideer og konkret handling, som kan drive forandring og inspirere andre. Vi har brug for meget mere af det, og derfor vil vi glæde os til at få endnu flere indstillinger i år.”
Partnerskabsprisen går til Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi
Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi-partnerskabet, der går under betegnelsen Nødstrøm, vandt partnerskabsprisen til årets Climate Cup. Erhvervschef Anne-Mette Nielsen udtalte i den forbindelse:
“Jeg er utrolig stolt over prisen og glad for at Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi har modtaget denne fornemme anerkendelse. Det styrker mig i troen på, at vi har skabt et helt unikt produkt, hvor man som dansker kan handle konkret og gøre en forskel.”
Initiativet sætter fokus på, at man ved en lille ændring i handlemåde — konkret ved at skifte el-abonnement — kan gøre en stor forskel for verdens fattigste; de, som oftest rammest først og hårdest af klimaforandringer; samtidigt anvendes primært grøn energi i deres bolig, og der investeret i vindmøller.
Oversigt over samtlige 2009-vindere
Climate Cup Strategiprisen 2009 – mindre en 500 medarbejdere
Vinder: Henning Larsen Architects
Climate Cup Strategiprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: DSB
Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mindre end 500 medarbejdere
Vinder: Odense Havn
Climate Cup Reduktionsprisen 2009 – mere end 500 medarbejdere
Vinder: Scandic Hotels
Climate Cup Innovationsprisen 2009
Vinder: Stirling DK
Climate Cup Partnerskabsprisen2009
Vinder: Nødstrøm, Natur-Energi & Folkekirkens Nødhjælp
-
Nyt fra Folkekirkens Nødhjælp- Nye hjem til filippinske familier
- Vi kan forhindre sultkatastrofer
- Teater for menneskerettigheder
- Hjælp til de sultende i Sahel
- Forberedelserne til årets Sultkaravane er i fuld gang
- Åbning af ny butik på Læsø
- Artikel: Tag godt imod vores unge indsamlere
- Mindre sult i Cambodja
- Mechanical Technical advisor, HMA Angola
- Hjælp på vej til familier i Malawi