Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.

Creative commons: Jam343

Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser.  Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.

 

Creative commons: Wili_Hybrid

Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.

Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.

Creative commons: Sunpig

Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.

Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.

Creative commons Andjohan

Historien om den vedvarende energi
Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.

I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.

Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.

Målgruppen er mindre og mellemstore virksomheder, der kan få tilført videns- og udviklingsressourcer fra centrets stab af ingeniører og biologer. Udviklingsarbejdet foregår gennem forsøg, teknologioverførsel, brugerinddragelse, hvilket skaber prototyper, demostrationsanlæg og dokumentation. Teknologierne er typisk prækomercielle og kunne fx være bølgekraft, soceller, planteolie samt brint til transportbrug.

Den slags forskningsstøttede udviklingsinitiativer, der sigter mod at satse på vedvarende energi, agter vi her fra redaktionen at følge nøje i den kommende tid.

Folkcecenter for Vedvarende Energis faciliteter til forsøg og afprøvning

Creative Commons: Dave Haygarth; Scout Moor Windpark

¤ Bølgekraft. På Folkecenterets Prøvestation ved Nissum Bredning, som er den eneste i Danmark, har været afprøvet mere end 20 forskellige bølgekraftmaskiner.

¤ Vind-brint-bil forskningen er foregået siden 1994 i samarbejde med institutter og virksomheder i  Tyskland, Ukraine og Danmark. Der er på Folkecenteret opstillet et 1 kw og et 20 kw elektrolyseanlæg, samt brintfyldestation og brintkraftvarmeanlæg. Det er stadig de eneste anlæg til brintfremstilling i Danmark.

¤ Planteolie (PPO) fremstilling og anvendelse i biler til CO2 neutral transport: I samarbejde med et tysk institut, som indledtes i 1993, er konverteret over 100 personbiler. 200 danske landbrug har etableret produktionsanlæg for egen fremstilling af planteolie i kombination med kraftfoder.

¤ Integration af solceller i bygninger: Vi har siden 1995 dannet 5 virksomhedskonsortier, som på grundlag af Folkecenterets F&U fremstiller og markedsfører solceller, der er integrerede i bygningskomponenter af ny konstruktion: i termoruder, solmarkiser, facader og 2 typer tagplader.

¤ Systemudformning og komponentafprøvning med energiautonome og integrerede systemer, hvor en række vedvarende energiformer, vindenergi, biomasse, solenergi, er planlagt som et samlet system med 100% VE selvforsyning.

¤ Gårdbiogas: Ifølge evalueringsrapport fra 2001 er gårdbiogas blevet kommerciel i Danmark ved anvendelse af Folkecenter teknologi og indsats.

¤ Indenfor ulandsteknologi har vi faciliteter og viden indenfor netuafhængig energiforsyning.

¤ Grøn spildevandsrensning. Vi har 5 forskellige anlæg, der kan tilføres forskellige former for spildevand fra husholdninger, landbrug mv. og operere uafhængigt af hinanden.