KYOTOAFTALEN REVISITED: HVEM, HVAD OG HVORFOR?!
October 13th, 2009 by Christian HenriksenI begyndelsen var der UNFCCC
Kyoto-aftalen er en videreførelse af et initiativ, der kom til verden i Rio de Janeiro i 1992, ved navnUnited Nations Framework Convention on Climate Change, i daglig tale UNFCCC. Denne aftale havde i modsætning til Kyoto-aftalen ikke nogle bindende krav, men var et oplæg og en reminder til verdens førende i- og ulande om at mindske udledningen af ødelæggende stoffer i atmosfæren: Herunder tælles blandt andet co2, lattergas, metan og CFC-gasser (freon) – de såkaldte ’tørre’ drivhusgasser. Stigningen af disse gasser begyndte for cirka 300 år siden, og mængderne er steget proportionalt i takt med, at industrialiseringen i vesten tog fart. I dag er 193 lande tilmeldt aftalen.
Fra initiativ til virkelighed
I 1995 mødtes deltagerne bag UNFCCC i Berlin til det første klimatopmøde i årene omkring. Hertil kommer mødet i Kyoto i 1997 som et plaster på såret, da COP-2 var et mere teknisk møde med ringe pragmatisk karakter over for verdens befolkning. (COP-1) hvor man enedes om at indlede en 2-årig analysefase, hvor der skulle udarbejdes en aktionsplan for de involverede lande. Nødvendigheden af at udvikle planerne for udslippet af drivhusgasserne tager fart, i takt med at verden er vidne til radikale klimaforandringer.
Creative commons: Jam343
Kyoto-aftalen 1997
1997 blev året, hvor verden endelig kunne vente sig radikale klimaindsatser fra verdens i- og ulande. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan og trådte i kraft i 2005, efter at Rusland ratificerede aftalen. Aftalen kræver, at udslippet af drivhusgasser nedsættes med 5,2 procent op til årerne 2008-2012, i forhold til 1990-tallene. 183 lande har indtil videre (2008) ratificeret aftalen. Herunder også Danmark. Raterne for udslip af de farlige gasser er som følger: EU skal reducere udslippene med 8 procent, USA med 7 procent og Japan med 6 procent. Rusland skulle til gengæld ikke ændre noget, og Australien og Island kunne slippe henholdsvis 8 og 10 procent mere gas ud i atmosfæren. Ved at stille regnestykket op således åbnede aftalen for en stor debat omkring fralæggelse af ansvar og problematikken vedrørende køb af andre landes kvotienter. Argumentet for tallene er at varetage og sikre udviklingspotentialer i de pågældende lande. For at have indflydelse på afgørelsen og kvotienter kræves der medlemskab af UNFCCC. Til gengæld er handlen med kvoter blevet dagligdag for både i og u-lande. Det meget omdiskuterede emne tog for alvor fart i slutningen af 1990’erne, men kritikken rettede sig mere mod selv konceptet, at der kunne handles med kvoter i stedet for at man, som traktaten var indstiftet for, forsøgte at reducere mængderne af udledte drivhusgasser. Ironisk nok er USA heller ikke med i den bindende del af Kyoto-aftalen, selv om de har det proportionalt største udslip af drivhusgasser per indbygger. Ligeledes regner man heller ikke med, at de kommer med i dette års COP15-aftale i København på grund af en lidt anderledes politisk agenda.
Creative commons: Wili_Hybrid
Græsrødder og alternativ energi
Heldigvis er nyere græsrodsinitiativer begyndt at vende vinden og dermed opmærksomheden hen mod udviklingen af alternative og klimamæssigt bæredygtig energikilder. Vægtige alternativer, der allerede nu vejer så tungt som argumenter for klimaets fremtidige udvikling, at de på sin vis underminerer diskussionen om kvoter, hvis potentialerne udnyttes til fulde. Men da begge initiativer er strengt nødvendige for vores smukke planets velbefindende, er det vigtigt at medtænke bæredygtighed og langsigtede løsninger i de kommende klimatopmøder. Allerede nu er for eksempel klimaflygtninge et voksende problem, et problem, der ikke lægges meget vægt på i den offentlige agenda.
NØDSTRØM OG ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER
October 8th, 2009 by Christian HenriksenNødstrøm
Begrebet ’Nødstrøm’ dækker over et nyligt indgået samarbejde mellem firmaet Natur Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Det er et initiativ der er kommet til verden for at mindske udslippet af CO2 i atmosfæren og for at sætte ideen om vedvarende energi på dagsordenen. Argumentet vedrørende Nødstrøm er ikke til for at tjene kassen, men derimod et initiativ som bidrager med 8% af indkomsten til Folkekirkens Nødhjælp. Samtidig er kunderne med til at støtte udviklingen af forskellige vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller, biobrændsel og solenergi. I og med at der kun findes ét net der skal distribuerer strømmen hjem til de danske hjem, er der ingen garanti for at man får den såkaldte ’grønne strøm’ i kontakten.
Creative commons: Sunpig
Hjælp til verdens fattigste
Argumentet for at benytte Nødstrøm er at man er med til at støtte verdens fattigste, samtidig med at man værner om vores skønne planet. Nødstrøm har i 2009 indsamlet 250.000 kroner til humanitær hjælp i Zambia, et land der døjer med svære konsekvenser fra klimaforandringerne. Pengene skal bruges til opsætning af et solcelleanlæg der renser spildevandet hvor der ellers er store afstande til rent vand. I løbet af de sidste 16 år er klimaet i Zambia så tørt at de vanlige floder og vandløb er totalt udtørrede.
Energi og krise
Vedvarende energi er et fænomen der har været forsket i, i mange år. Siden de herrens år i halvfjerdserne har man søgt at finde en mere vedvarende kilde til energi end de fossile brændstoffer. Først troede man at atomenergi var svaret, men problemet med at skaffe sig af med det radioaktivt affald, gjorde hurtigt den løsning upopulær. Samtidig er atomkraft en meget begrænset kilde i og med det er Uran der bruges til fusionen. Modstykket fission har også været på tale, men der er endnu ikke fundet en proces sted, der skabte mere energi end den brugte.
Creative commons Andjohan
Historien om den vedvarende energi
Rent historisk har man kendt til vedvarende energikilder siden år 400. Vandmøllen kan man spore helt tilbage til år 400 hvor det var en anerkendt måde at for eksempel male korn på. Vindmøllen udvikledes i Iran og Afghanistan omkring år 700 og bredte sig til Europa omkring 1200.
I dag er de mest brugte kilder til vedvarende energi; vindmøllen, solceller, bølgekraft og biogas.
Vi lever heldigvis i den vedvarende energis tidsalder, og der bliver fra græsrodsbevægelser og andre private tiltag gjort et stort arbejde for at skabe vedvarende, økonomisk bæredygtig, energi. Indtil videre har den danske regering ikke opsat en eneste vindmølle, ifølge Rasmus Christensen i dette interwiew.
FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI
October 6th, 2009 by adminNordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er et forsknings- og udviklingsmiljø, der skaber innovation inden for vedvarende energiteknologier.Folkecentret blev etableret i 1982 og fik følgende ord med på vejen af Lone Dybkjær: “Nu skal der ske noget praktisk. Vi må vise befolkningen alle alternativerne til atomkraften.”
Målgruppen er mindre og mellemstore virksomheder, der kan få tilført videns- og udviklingsressourcer fra centrets stab af ingeniører og biologer. Udviklingsarbejdet foregår gennem forsøg, teknologioverførsel, brugerinddragelse, hvilket skaber prototyper, demostrationsanlæg og dokumentation. Teknologierne er typisk prækomercielle og kunne fx være bølgekraft, soceller, planteolie samt brint til transportbrug.
Den slags forskningsstøttede udviklingsinitiativer, der sigter mod at satse på vedvarende energi, agter vi her fra redaktionen at følge nøje i den kommende tid.
Folkcecenter for Vedvarende Energis faciliteter til forsøg og afprøvning
Creative Commons: Dave Haygarth; Scout Moor Windpark
¤ Bølgekraft. På Folkecenterets Prøvestation ved Nissum Bredning, som er den eneste i Danmark, har været afprøvet mere end 20 forskellige bølgekraftmaskiner.
¤ Vind-brint-bil forskningen er foregået siden 1994 i samarbejde med institutter og virksomheder i Tyskland, Ukraine og Danmark. Der er på Folkecenteret opstillet et 1 kw og et 20 kw elektrolyseanlæg, samt brintfyldestation og brintkraftvarmeanlæg. Det er stadig de eneste anlæg til brintfremstilling i Danmark.
¤ Planteolie (PPO) fremstilling og anvendelse i biler til CO2 neutral transport: I samarbejde med et tysk institut, som indledtes i 1993, er konverteret over 100 personbiler. 200 danske landbrug har etableret produktionsanlæg for egen fremstilling af planteolie i kombination med kraftfoder.
¤ Integration af solceller i bygninger: Vi har siden 1995 dannet 5 virksomhedskonsortier, som på grundlag af Folkecenterets F&U fremstiller og markedsfører solceller, der er integrerede i bygningskomponenter af ny konstruktion: i termoruder, solmarkiser, facader og 2 typer tagplader.
¤ Systemudformning og komponentafprøvning med energiautonome og integrerede systemer, hvor en række vedvarende energiformer, vindenergi, biomasse, solenergi, er planlagt som et samlet system med 100% VE selvforsyning.
¤ Gårdbiogas: Ifølge evalueringsrapport fra 2001 er gårdbiogas blevet kommerciel i Danmark ved anvendelse af Folkecenter teknologi og indsats.
¤ Indenfor ulandsteknologi har vi faciliteter og viden indenfor netuafhængig energiforsyning.
¤ Grøn spildevandsrensning. Vi har 5 forskellige anlæg, der kan tilføres forskellige former for spildevand fra husholdninger, landbrug mv. og operere uafhængigt af hinanden.
STØT PAKISTAN
Nyt om katastrofen i Pakistan- Et råb om hjælp September 7, 2010”Vi mangler byggematerialer”. ”Vi mangler lægehjælp”. Råbet om hjælp til de enorme ødelæggelser er højt. Siden de voldsomme oversvømmelser ramte Pakistan har Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner, Church World Service, knoklet for at få hjælpen frem til de nødstedte. […]
- Gospel til Pakistan September 6, 2010Støttekoncert for Pakistan fyldte københavnerkirke med engagement og håb. Billetsalg og indsamling i kirken gav 46.000 konerr til ofrene for oversvømmelserne. […]
- Ramadan-middag for Pakistan August 31, 2010Støttegruppen Support Pakistan inviterer til Ramadan-middag, hvor betalingen for deltagelse kan brødføde 6 personer i Pakistan i en uge […]
- Kendis-auktion på nettet til Pakistan August 31, 2010Flere end 35 kendte danskere har doneret en personlig genstand eller en oplevelse til en internet-auktion til fordel for ofrene for oversvømmelserne i Pakistan. Tre brødre med pakistansk baggrund står bag net-auktionen, og pengene går til Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors. […]
- Brug for flere penge til Pakistan August 30, 2010Selv om den gode nyhed er, at hjælpen til Pakistan kommer frem og gør nytte, er den dårlige nyhed, at der er brug for flere penge og mere hjælp til Pakistan […]
- Støttekoncert for Pakistan August 28, 2010Peter Mygind, 6 danske gospelkor, solister som bl.a. Laura Kjærgaard og Claus Seest fra X-Factor, musikere, lydfolk og mange andre frivillige samler søndag den 5. september kl. 19.30 penge ind ved en støttekoncert i Jerusalemskirken i København i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. […]
- Film om hjælpearbejdet i Pakistan August 25, 2010Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner, CWS, Church World Service, hjælper titusinder af ofre for de værste oversvømmelser i Pakistans historie. […]
- Ofrene skal til orde August 25, 2010Arbejdet i et katastrofeområde er ekstremt. Men selv om forholdene er vanskelige, er det vigtigt, at myndigheder og nødhjælpsorganisationer husker at lytte og lade befolkningen komme til orde. Derfor har nødhjælpsorganisationerne skrevet deres eget regelsæt for ”Best practice”. […]
- Pakistan - hjælpen når frem August 23, 201065-årige Sabho Bhai er bare en af de kvinder, der har fået hjælp fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i det katastrofe-ramte Pakistan. Læs her, hvordan hjælpen når frem til de nødstedte. […]
- Glimt fra katastrofen i første parket August 22, 2010Tanwir Ahmad har som udsendt for SupportPakistan.dk ved selvsyn set oversvømmelserne i Det nordvestlige Pakistan. Det er en tur gennem fattigdom og katastrofe, men også håb, for hjælpen er begyndt at komme. Hans øjenvidneberetning har i brudstykker været bragt på hans facebook-profil, men bringes samlet her […]
- Et råb om hjælp September 7, 2010