Archive for the ‘Afrika’ Category

HJÆLP AFRIKA — VÆRSTE TØRKE SIDEN 1951

July 20th, 2011 by admin

En række lande på Afrikas Horn og i Østrafrika oplever i disse timer og dage resultatet af den værste tørkeperiode i mands minde, eller i hvert fald den værste tørkeperiode siden 1951. Sammenhængen mellem klimaforandringer, tørke og sult har vi tidligere berørt her på Klimacommunity.dk.

Klimaforandringer, tørke og sult
Årsags-virkning-kæden er på ingen måde fuldt afdækket, men der er bred enighed om, at klimaforandringerne betyder, at visse lande rammes hyppigere af massive oversvømmelser — tænk på tsunamierne — mens andre lande oplever hyppigere og kraftigere tørkeperioder.

situationen-paa-afrikas-horn

Situationen på Afrikas Horn
Afrikas Horn risikerer op mod 10 millioner mennesker at miste livet som følge af en fejlslagen høst og deraf følgende mangel på fødevarer. Drikkevandssituationen er også kritisk, og internationale humanitære organisationer, bl.a. danske Folkekirkens Nødhjælp, arbejder på højtryk for at få nødhjælpspakker frem til de lidende.

Du kan gøre en forskel her: Støt Afrika.

KIMAFORAN-DRINGER UDBREDER MALARIA

December 27th, 2010 by admin

Klimaændringerne har mangesidet betydning for levevilkårerne i en lang række lande. Et af dyrerigets mindste og farligste dyr, malariamyggen, får i takt med øget nedbør og øgede temperaturer udvidet sit territorium.

malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md

malariamyg-anopheles-creative-commons-prep4md

Det anslås, at der årligt smittes 250 millioner mennesker med malaria, herunder mange på verdens fattigste kontinent, Afrika. Uden den rigtige behandling og omsorg er malaria en dødelig sygdom, som årligt kræver en million menneskeliv. 80% af ofrene for malaria er børn under fem år.

Læs også: Fra giv en ged til giv ø.

I artiklen “Klimaændringer udbreder malaria” af den 26. april 2010 udtalte Birgit Lundkab, sektionsleder i Red Barnet, til Kristeligt Dagblad:

“Temperaturstigningerne vil betyde, at flere mennesker, herunder flere børn, vil dø.”

Læs mere her om malaria som humanitær udfordring.

HAITI, JORDSKÆLV OG KLIMAET

January 26th, 2010 by admin

Klimatopmødet i København er, ja man ville jo gerne have skrevet veloverstået, men de konkrete resultater var desværre so-so.  Først krydsede verdenssamfundet fingre for, at der ville opnås en bindende udledningsaftale a la Kyoto. Det blev ikke til noget. Så blev målet at få en politisk bindende aftale på plads. Det blev heller ikke til noget.

Vi endte med et resultat, hvor folk vist er lidt i tvivl om, hvad det var, vi endte med. Målsætninger om fortsat arbejde. Én ting er sikkert, og det er, at det så godt som altid er verdens fattigste, der rammes hårdest og først af klimaforandringer. I løbet af de seneste par dage er der indløbet positive historier fra en lang række af verdens førende nationer, bl.a. Kina og Indien, som udviste en vis mangel på vilje, evne og ønske om at få en bindende klimaaftale på plads i København. Så der er stadig håb.

Læs også: Støt Pakistan!

Fra jordskælvet i Haiti til klimaforandringernes betydning for verdens fattigste

Gravning efter sårede i Haitis ruiner
Jordskælvet i Haiti sætter fokus på problematikken om social, geografisk & økonomisk sårbarhed, selvom der er stor uenighed om, hvorvidt klimaforandringer kan være direkte eller medvirkende årsag til jordskælv. Oversvømmelser er en anden sag, og den slags har påvirket millionvis af indere i løbet af det seneste år.

På det afrikanske kontinent leder klimaforandringer til en ontologisk usikkerhed. Hvor der tidligere kunne regnes med et vist kvantum regn inden for en vis periode, ser man i dag mere tørke — og mennesker i andre områder, der tidligere oplevede tørke, oplever nu oversvømmelser. Det er et spørgsmål om liv og død — ikke kun sparepærer, kortere brusebade, mere økologisk mad og mere miljøvenlige biler som herhjemme.

STATUS EN MÅNED INDEN KLIMA-TOPMØDET

November 10th, 2009 by admin

Man må sige, at det har været en turbulent tid på klimafronten på det seneste. Der er fart og dramaturgi over feltet. Mest spektakulært var, at Danmarks chefforhandler inden for klimaområdet Thomas Becker sagde sin stilling op. En efterfølgende graven i sagen viste, at der var bilagsrod i klima- og energiministeriet, rod i rejserefusioner og overforbrug af repræsentation. Derudover forlød det også, at der var markante spændinger mellem nøgleperoner i statsministeriet og nøglepersoner i klima- og energiministeriet. Connie Hedegaard erklærede sig inhabil, fordi hendes søn og Thomas Beckers søn havde været venner igennem en årrække. Den slags svinger opfattede den internationale presse som stærk uheldig så kort før, Danmark og Danmarks regering skal være vært for årtiets største klimabegivenhed.

FN’s klimachef skeptisk — juridisk vs. politisk bindende Kyoto-aftale

Yvo de Boer -- FN -- klimaforhandlinger. Creative Commons: Wolrd Economic Forum, januar 2009

Yvo de Boer -- FN -- klimaforhandlinger. Creative Commons: Wolrd Economic Forum, januar 2009

”Jeg tror ikke, vi kan opnå en juridisk bindende aftale i København. Det tror jeg, vi kan få inden for et år efter København,” udtalte FN’s klimachef, Yvo de Boer, til Bloomberg TV i Barcelona efter enden næstsidste runde af indlende forhandlinger op mod klimatopmødet i Københasvn i december. Det springende punkt tegner til at blive interessekonflikten mellem de industrialiserede lande og ulandende, herunder en lang række lande i Afrika, der for første gang i verdenshistorien er gået sammen for at gøre fælles sag, tale med én stemme — det handler primært om en tvungen begrænsning af co2-udslip samt en finansierinsmodel, hvor de industrialiserede lande støtter ulandende økonomisk. Ulandenes repræsentanter ønsker derudover også en juridisk — snarere end en politisk bindene — aftale, en ny Kytoto-aftale. Politiske løfter er én ting, juridiske forpligtelser én anden, er deres fornuftige argument. Både Reuters og Bloomberg meldte med dystre overskrifter, at en globel klimaftale meget vel kan blive forsinket.

Dystre toner fra G20-møde i St. Andrews, Skotland

Creative Commons: Skreid. Skylinen over Saint Andrews, i Skotland. Illustration: Dystre toner inden klimatopmødet 2009 i København.

Creative Commons: Skreid. Skylinen over Saint Andrews, i Skotland. Illustration: Dystre toner inden klimatopmødet 2009 i København.

Nyhedsbureauet kunn efter G20-mødet bringe følgende pressemeddelelse fra de deltagende landes finansministre. G20  repræsenterer de mest indflydelsesrige i- og ulande:

”Vi forpligtede os til at skride til handling for at imødegå truslen fra klimaforandring og arbejde for et ambitiøst resultat i København. Vi drøftede muligheder for klimafinansiering og anerkendte nødvendigheden af i betydeligt omfang og hurtigt at øge størrelsen og forudsigeligheden af finansieringen for at opnå en ambitiøs international aftale.”

Det britiske værtskab forsøgte at lempe en finansieringsmodel dækkende klimaforandringer fra 2020 og frem igennem. En finansieringsmodel, der lød på 100 milliarder dollars. Men de store lande kunne ikke blive enige om en fornuftig måde at dele den regning på. Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble udtalte i den forbindelse til nyhedsbureauet ARP:

“En gruppe vækstøkonomier gjorde det mere eller mindre klart, at de var uvillige til at investere deres egne penge i kampen mod klimaforandring.”

Direktør for mijøorganisationen WWF i Skotland Richard Dixon karakteriserede mødet som en “stort set ligegyldig mellemregning”.

EU’s økonomer anslår, at udviklingslandene har brug for en årlig støtte på 100 milliarder euros for at nå tilstrækkeligt ambitiøse klimaforandringsmål. Noget tyder på, at det budget bliver svært at få til at gå op.

ET NÆRMERE KIG PÅ FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

November 4th, 2009 by Christian Henriksen

Som lovet i artiklen Klima-forandring – et humanitært problem af 9. september 2009, vil vi nu kigge lidt nærmere på de organisationer, der kæmper klimakampen for de udsatte. I dag går turen til Folkekirkens Nødhjælp som arbejder både nationalt og internationalt med klimaproblematikken.

FKNFolkekirkens Nødhjælp er bedst kendt for at bekæmpe sult i verden, men en anden af deres opgaver er også at kæmpe for et mere ligevægtigt klima og bedre kår for de folk, som klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen er selvfølgelig hård og trættende, men med Cop-15 forhandlingernes aktualitet som ‘gulerod’, er det en kamp der kan og skal vindes. Folkekirkens Nødhjælp kæmper på 3 fronter: katastrofeforebyggelse, for indførelse af ny teknologi og sidst men ikke mindst det politiske arbejde.

Katastrofeforebyggelse
En stor del af arbejdet med klima og klimaforandringer. Arbejdet med katastrofeforebyggelse foregår ved ‘hjælp til selvhjælp’ og information. Arbejdet består i at skabe en form bæredygtig udvikling; herunder hører både det praktiske arbejde og de overvejelser der hører med i at forebygge katastrofer som hungersnød, oversvømmelse af marker og tørke. Hertil skal lokalbefolkningen instrueres i at sikre deres afgrøder, bygge vandreservoirer og sikre deres huse mod oversvømmelser. Arbejdet foregår primært i Asien hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom og hvor tilbagevendende naturkatastrofer forekommer meget hyppigt.

Folkekirkens Nødhjælp kendes også for kampagnen Giv en ged.

Creative commons: BE KHE

Creative commons: BE KHE

Den ny teknologi: GPS og gylle
Den nye teknologi skal blandt andet benyttes til at forudsige vejret, og herved give den lokale bondemand en fair mulighed for at høste og så i tide. Men ny teknologi behøver som Iben Ellersgaard skriver, ikke være funklende og med fine lysende knapper. Det kan simpelthen være en tank til gylle, kaldet “pølsen”, som er et biogasanlæg der kan levere, alt efter kapacitet, gas nok til en hel familie i eksempelvis Honduras. Familien som ellers ville leve med et tilrøget og forurenende køkken, med samt være afhængige af at skulle bruger flere timer om dagen på at hente og skære brænde.

Det politiske arbejde: Rettigheder og fairness
Folkekirkens Nødhjælp kæmper sideløbende med de mange praktiske initiativer også en politiske kamp for verdens fattige og udsatte. Kampen foregår på de bonede gulve såvel som på det beskidte fortov med aktioner og underskriftsindsamlinger. Når det kommer til udfærdigelsen af Kyotoprotokollens storebror, aftalen der skal ingåes i København denne december, mener Folkekirkens Nødhjælp at:

Det skal være en aftale, som bremser klimaforandringerne, holder de rige lande ansvarlige, sikrer de fattige landes ret til udvikling og hjælper dem med at tilpasse sig klimaforandringerne

Det er ikke kun fornemme løfter om at udlede så og så meget mindre Co2 per et eller andet år, men konkrete eksempler og handlingsplaner som indeholder væsentlige elementer af bæredygtighed. Samtidig vil man i kampagnen Countdown to Copenhagen, også holde de rige lande ansvarlige for deres del af Co2 kagen, hvor de hermed bliver nødt til at bidrage med proportionelt samme ‘energimængde’ til de udsatte der ikke bidrager med tilnærmelsesvis sammen mængder. Læs mere om de politiske initiativer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.

Læs også: Mandelgave 2010.

Windmill

Creative commons: Lord Ferguson

Grundpiller med mere
De tre fronter til sammen udgør kernestenene i klimaarbejdet. Men arbejdet kan ikke kun udføres på det mere overordnede plan; derfor opfordrer Folkekirkens Nødhjælp også til forskellige initiativer lokalt og nationalt, for at vi herhjemme kan gøre en forskel på et rent praktisk plan. Det være sig for eksempel underskriftsindsamlinger eller muligheden for at støtte vedvarende energiinitiativer i Danmark.


-

-

KLIMA-FORANDRINGER OG BLOG ACTION DAY

October 15th, 2009 by admin

“Bloggere i alle lande, forén Eder!” Blog Action Day 2009 er skudt i gang. Datoen hedder den 15. oktober, og det årlige social change-initiativ sætter igennem 8.000 blogs, der dækker 142 lande, fokus på klimaforandringer. Klimakommunity.dk behandler sociale initiativer, klima og klimaforandringer året rundt, så vi vil i dag i stedet forsøge at tage et vue ud over dagens medielandskab med klimaproblematikker for øje.

Klimatopmødet 2009, Thomas Beckers og Connie Hedegaard

Danmark og den danske regering skal være vært for COP15-klimatopmødet i december. Klimaministeriet beskyldes for at have rod i økonomien såvel som personaleadministationsforholdene. Klimachefforhandler Thomas Becker blev fritstillet i sidste uge. Udover at være Danmarks internationale chefforhandler inden for klimaområdet, er Thomas Becker idémanden bag klimatopmødet i december. Man kunne vælge at gå ned i den lidt ældre historie om Thomas Beckers bil — en Mercedes fra 1983 med en vægt på 1,7 ton. Ikke verdens mest klimavenlige bil. Det vil vi ikke gøre. Der er langt større temaer på spil, tyder meget på.

I første omgang lød begrundelsen for fritstillingen på rod i bilagene. Men tilsyneladende sagde Thomas Becker selv op for derefter at blive fritstillet. Rod i bilagene burde vel udløse en advarsel eller en fyring, hvis det stod slemt til, vil de fleste intuitivt tænke. Connie Hedegaard har valgt at påberåde sig inhabilitet, fordi hendes søn siden børnehaveklassealderen har været gode venner med Thomas Beckers søn.

Det udredende og forklarende arbejde, som miljøorganisationer såvel som oppositionen har insisteret på, er derfor skibbet videre til Brian Mikkelsen i Justitsministeriet. Påberåbt inhabilitet eller ej så sidder Connie Hedegaard med ved bordet i morgen ved at hastemøde i Folketingets Miljøudvalg, der skal behandle “uroen i Klimaministeriet”. Vi er spændte på at se, hvad sagen ender med.

Og så over til de mere positive historier –

Brasilien vil reducere skovrydning med op til 80%

Creative Commons: leszekwasilewski, Iguaco, Brasilien

Creative Commons: leszekwasilewski, Iguaco, Brasilien

Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva udtalte fornyligt, at der arbejdes fokuseret på at reducere skovrydningen med 80% inden 2020 –hvilket vil betyde en udledningsreduktion af kuldioxid på 4,8 milliarder tons. Samtidig med at det ambitiøse og ganske konkrete mål blev annonceret, henstillde Lula da Silva til, at de rige lande bidrager økonomisk til at støtte udviklingslandende. “(Industrilandene) bør ikke blot komme med initiativer, der kan nedbringe deres egne udslip, men også afbøde al den øvrige skade, som de allerede har påført kloden. Vi må skelne mellem rige lande, der har haft industriel udvikling gennem mere end 150 år, og fattige lande, som først nu er begyndt at udvikle sig. De rige landes ansvar for den globale opvarmning er langt større end de nyligt industrialiserede lande”

Afrikanske lande står sammen og taler med én stemme

Creative Commons: Geofthere -- Western Cape -- Sydafrika, 2006

Creative Commons: Geofthere -- Western Cape -- Sydafrika, 2006

Formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union Jean Ping udtalte i forbindelse med et møde om bæredygtig udvikling til det franske nyhedsbureau AFP, at “Politikerne er nødt til at begrænse udledningen af drivhusgasser og overholde princippet om, at forurenerne betaler.”

Læs også: Afrika — verdens fattigste kontinent.

Afrikanske lande vil stå sammen og tale med én stemme for at stå stærkt over for verdens rigeste nationer. Oprejsning og erstatning bør påhvile de lander, der udleder de største mængder drivhusgasser. Afrika, verdens fattigste kontinent, tegner sig blot for 4% af den globale udledning, selv om kontinentet er verdens anden størtse verdensdel med landmasser, der anddrager 20% af Jordens areal.

Det var alt herfra i denne omgang. Senere vil vi vende tilbage med en gennemgang af diverse interessante blogsposts, vi er stødt på i løbet af Blog Action Day 2009!

UA-5414984-32